Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Tilfældige Hændelser ere ofte Anledning til de største og vigtigste Opdagelser. Saaledes hændte det mig med denne Nyresten kort efter; thi da jeg, som man vil se i det efter; følgende syvende Kapitel, en Nat laa i Krebshuset ved Sorø, og mit Lys ved Tjenerens Uforsigtighed gik ud, befalede jeg ham at tænde Lys igjen. Da han nu i en Hast ingen Flintesten kan finde, saa prøver han at slaa Ild med denne Nyresten, hvilket til min store Forundring lykkedes ham. Denne Opdagelse, som jeg ikke tror, at nogen for mig har gjort, er, synes mig, meget vigtig og kan tjene Læger og Anatomister til megen Eftertanke.