Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Jeg kjørte derpaa videre. Et lidet Stykke fra Roskilde Kro løb en bred Vej af paa venstre Haand. Jeg rækkede mig ud af Vognen for at spørge min Kusk, hvad det var for en Vej, hvortil han svarede: Kjøge-Vejen. Jeg sluttede mig altsaa med megen Rimelighed til, at det maatte være den Vej, der fører til en Kjøbsted i Sjælland, som hedder Kjøge, hvilken By i forrige Tider laa kuns fire Mile fra Kjøbenhavn; men da man i de senere Tider, for Finansernes Skyld, fandt det for godt, at Sjælland skulde være nogle Mile større, end det virkelig er, saa fandt man paa en statistiko-kirurgisk Maade at udspile det arme Lund med paa adskillige Steder, ved hvilken Operation Distancen imellem Kjøbenhavn og Kjøge ogsaa blev en Mil længere, end den ellers var.