Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Theater-Digteren Gozzi havde en Gang mundtlig kritiseret nogle af den bekjendte Goldonis teatralske Arbejder og vist, at de havde en stor Hob Fejl. Goldoni, hvis Autor Kjærlighed var blevet saaret paa det ømmeste Sted, forsvarede sig som en fornærmet Forfatter og grundede sit sidste og vigtigste Bevis for sine Arbejders Fortræffeligheder derpaa, at * 183 sammes Opførelse altid trak en Mængde Folk til Skuepladsen. Pure tutto il mondo corre per vederie, sagde han. "Dette", svarede Gozzi, "kan jeg aldrig antage som et Bevis, thi for at faa hele Byen til at løbe efter en Komedie, behøves der ikke, at Komedien skal være besynderlig god, kuns at den er vel opfyldt med Urimeligheder, Usandsynligheder, Ammestue-Fortællinger og Fe-Historier." - "Det er at fornærme et helt respektabelt Publikum," svarede Goldoni, "at tiltro det en saa elendig Smag." - "Kan Sandhed fornærme, saa tilstaar jeg, De har Ret," sagde Gozzi. - "Men det er Usandhed." - "Top!" igjentog Gozzi, "jeg paatager mig at bevise Rigtigheden af min Paastand." Og nu skrev han Komedien om de tre Pommerantser, der er fuld af de urimeligste Ting, som den menneskelige Fantasi kan opfinde; og hele Venedig løb, som det var gal, for at se dette Stykke*).