Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ At benytte sig af Menneskenes Svagheder og Daarligheder for dermed at virke noget stort og godt er sandeligen overmaade rosværdigt og røber Menneskekenderen. Fejghed og Hang til Fornøjelser og Nyheder er, des værre! det, som udmærker vores Tids Mennesker, og beklageligt er det, at man maa benytte en af disse Omstændigheder, naar man i disse 186 Tider vil have udrettet noget godt. Dette har Hellig-Gejstes Menigheds Pleje-Kommission og Forfatteren af Kjøbenhavns Skilderi indset, og, dem til Ære, paa det lykkeligste anvendt til sine Medmenneskers bedste. Den første har vidst at lægge en Skat paa sine Medborgere, der ikke, som andre Paalæg, er trykkende, fordi den smigrer deres Lyster og Lidenskaber; dette fortjener alle gode Menneskers Taknemmelighed; men Omsorg for den rigtige Anvendelse af denne saa heldigen indsamlede Skat, paa det at det største mulige Gavn derved kan virkes, er dog egentligen det, der skal i Eftertiden bestemme, hvad Tak Pleje-Kommissionen har fortjent for deres lykkelige Opfindelse. Skilderiets Forfatter har lige saa heldig vidst at betjene sig af den anden Side af Menneskenes Svaghed, nemlig deres Fejghed, for at forbedre en i enhver Stat saa nødvendig Indretning som Pesthuset. Han har kjendt den bedrøvelige Sandhed, at mere end de tre Fjerdedele af denne Tids *Dette har Hellig-Gejstes Menigheds Pleje-Kommission o. s. v. Den nævnte Plejekommission lod Palmesøndag den 5te April (1789) og den 8de April afholde et Passions Oratorium i Helliggejft Kirke, som udførtes af "Hr. Kapelmester Schultz med det samtlige kgl. Kapel af Sangere og Musici" Indtægten sluide anvendes til bedste for Sognets fattige Det hedder i Bekjendtgjørelsen i Adresse-Køntorets Efterretninger (1789), Nr. 69 bl a.:,.Vi love os af det højstærede Publico ikke alene et behageligt Bifald og vor Iver for de fattiges Tarv vel antagen, men vi tro endog at turde vente, at hver af Menigheden disse tvende Dage overlade Stole og Pulpitur til Brug for denne gudelige Handling" Heibergs Indignation over denne,.Skat paa sine Medborgere", viser altsaa, at offentlige Kirkekoncerter, som de nu holdes, den Gang endnu var noget danske nyt - Forfatteren af Kjøbenhavns Skilderi , Niels Ditlev Riegels, havde i sin S. 140 omtalte Artikel om Pesthuset i Skilderiets 2den Aargang fremsat et Forslag til Tilvejebringelse af Midler til at bringe denne Anstalt i en nogenlunde ordentlig Tilstand. Dette meget omfattende Forslag gik bl. a. ud paa, at i Klubberne skulde hvert Medlem "betale en liden Kjendelse til Plejehusets Kassa Aavet efter kunde Riegels meddele, at "Pesthuset haver fundet sande Velgjørere.. de fleste Klubber have indsamlet Penge til denne Stiftelse, paa hvis Anvendelse de alene bie for at give deres aarlige Tilskud et varigt Øjemed". 187 Mennesker ere modløse Slaver, og denne Kundskab har han anvendt saa vel, at han har truet hele Selskaber til Godgjørenheds-Handlinger, som de ellers ikke vilde have udøvet, og derved givet os et uomstødeligt Bevis paa den Sandhed, at vores Klubber og store Selskaber, for det meste ikke engang besidde Skyggen af den britiske Tænke- og Handlefrihed, som de ere dristige nok til at prale af. Jeg misunder ham denne Lykke, ihvor meget det end smerter mig at tænke paa, at de nuværende Menneskers Tænkemaade er saa slavisk og saa dybt fornedret, at den største Del ikke drives til at gjøre godt af Lyst dertil, men maa enten trues dertil eller og lokkes ved Legetøj som Børnene.