Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

"Ja vist, min Fa'r!" svarede Poeten, "og dersom De vil lade Dem inokulere, saa skal jeg indføre Dem deri i en ganske brillant Ewsode. Ved et saadant Løfte maa jeg dog vel lige saa let kunne lokke Dem, som man med en Gehejmeraadindes Titel en Gang lokkede en Dame til at lade sig operere for Kræft? Hvad Heltedigtet for Resten angaar, saa er Materiens Valg mig Borgen for, at jeg vinder de tusende Rigsdaler, som er udsat til Præmie for et episk Digt. Jeg har lige saa stor Overflødighed baade paa firbenede og tobenede Helte og Heltinder, som Homerus havde paa Guder og Gudinder. Det andet Arbejde, som jeg har under Hænder, og som ikke vil indbringe mig mindre Ære og Fordel, er en Opera om Kartoffelavlen, hvori jeg bringer Trylleriet, Fevæsenet og Trolddoms-Kunsterne til en langt højere Spidse, end nogen af mine Forgængere, jn end ogsaa Baggesen selv, har bragt det. Tænk en Gang, hvor vidt det gaar; jeg lader et Kor synges af bare Kartofler, og Skuepladsen forvandles tre Gange i hver Scene. Tror De, mine Herrer! at noget Stykke har vundet mere Applaus, end dette vil vinde? Sagen er kuns at faa sat en god Musik hertil. Jeg har vel tænkt paa Kapelmester Schultz, men hans Musik er alt for simpel og naturlig; den ajør ingen Stoj, og derfor kan jeg ikke bruge den. Det allermest douce Nummer i den hele Opera bliver en Adagio, * 229 som dog maa akkompagneres med Pavker og Trompeter. Dog, jeg finder vel en anden, som sætter mig en Musik, der i Støj og Larm ikke har haft Mage. Naar saa denne Opera er færdig, saa vil jeg applicere mig til et mere alvorligt Arbejde og begynde paa en bibelsk Tragedie, som kommer til at hedde: Jonas i Hvalfiskens Bug."