Indhold
-
Rigsdalers-Sedlens Hændelser
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser*). Nr. 1.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 2.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 3.
-
Rigsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 4.
- Ellevte Kapitel. Prænumerationsplan paa det fjerde Oplag af dette Skrift.
- Tolvte Kapitel. Levnedsbeskrivelsen.
- Trettende Kapitel. Kjøbmands-Katekismussen *).
- Fjortende Kapitel. Bevis paa Sandheden af det store Ordsprog: Sic vos non vobis fertis aratra boves.
-
Rigsdalers-Sedlens Hænndelser.
Nr. 5.
- Femtende Kapitel. Fortalen Nr. 2.
- Sextende Kapitel. Forklaring over, hvad denne Fortale vil sige.
- Syttende Kapitel. Fortsættelse af Levnedsbeskrivelsen.
- Attende Kapitel. Hvori jeg hølder mig til Historien, uden sunderlig at skeje ud.
- Nittende Kapitel. Hvori alt det fortælles, som staar i den sidste Mening i det forrige Kapitel.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 6.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 7.
- Tre og tyvende Kapitel. Forvalterens Historie.
- Fire og tyvende Kapitel. Søm ikke er stort bedre end det forrige.
- Fem og tyvende Kapitel. Prøver paa Junker Lapses Udenlandsreise. (Junkeren hedder Jeg i dette Kapitel.)
- Sex og tyvende Kapitel. Hvori jeg hedder jeg igjen, saa længe søm Sammenhængen vil tillade det.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 8.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 9.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 10.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 11-13.
- Syv og tredivte Kapitel. Om Trekort og Medlidenhed.
- Otte og tredivte Kapitel. Akademiske Førelæsninger.
- Ni og tredivte Kapitel. L'Académie des Inscriptions.
-
Virtuosen
- Personerne:
- Første Scene.
- Nuden Scene.
- Tredje Scene.
- Fjerde Scene.
- Femte Scene
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene
- Syttende Scene.
- Attende Scene.
- Nittende Scene.
- Fortale til denne anden Udgave.
-
Riøsdalers-Sedlens Hændelser.
Nr. 14.
- Et og fyrretyvende Kapitel. Begynder med Fysiognomien, og ender med Stratenrøvere.
- To og fyrretyvende Kapitel. En græsselig Ulykke.
- Tre og fyrretnyvende Kapitel. Om revne Ansigter, Komedier og Vattersot.
- Fire og fyrretyvende Kapitel. Et Postskriptum, som ikke hører til mine Hændelser.
- Fem øg fyrretyvende Kapitel.
- Riøsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 15.
- Rigsdalers-Sedlens Hændelser. Nr. 16.
- Recensenten paa sit Vækstad
- Politiquen
- Bilager.
-
De Vonner og Vanner
- Persønerne.
- Første Akt.
- Anden Akt.
- Tredje Akt.
- Første Scene.
- Anden Scene.
- Tredie Scene.
- Fjerde Scene.
- Femte Scene.
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene.
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene
- Syttende Scene.
- Attende Scene
- Nittende Scene.
- Tyvende Scene
- En og tyvende Scene.
- To og tyvende Scene
- Fjerde Akt.
- Femte Akt.
- Politisk Dispache
- Sprog-Granskning
- Den pæne Mand
- Impromptu
- Almindelig Folkesang
- Selskabs-Sang. Den 25de September 1790
- Sang indsendt fra Jagten til Gammel Kjøgegaard d. 22 Oktober 1790
- Til Hr. Riegels paa hans Bryllupsdag. (1790)
- Vise. 1791
- Vise for Oktober 1791
- Vise den 31. Januar 1792. (I Anledning af Kongens Fødselsdag d. 29. Januar)
- Pyrenæer-Marsch
- Vise 1792
- Vise i Anledning af den W. Januar 1793. (Kronprinsens Fødselsdag)
- Vise i Anledning af den 29 Januar 1793
- Vise paa den bedste Faders Fødseldag, den 29. August 1793
- Vise, bestemt for en Fuglekonge, den Dag, han blev afsat
- Drikkevise
- Marseillanernes Marsch. (Fri Oversættelse.)
- Vise. (1794.)
- Vise den 2. Juni 1794
- Vise den 14. Juni 1794
- Min politiske Omvendelse. Hymne til 'Folkevennen'
- Vise den 29. August 1794
- Frihed, Lighed og Venskab. Vise for det venskabelige Selskab 1794
- Laterna Magica
- Barnedaabs-Vise. (1795.)
- Epigram
- I en Venindes Stambog. (1796 eller 1797.)
- Vise. Efter Kellgren. (1797.)
- Vise den 5. Januar 1797
- Es kann nicht so bleiben.
- Vise. (Tit til Harmoniens Ros
- John Ryghs Stambog, da han var bleven Foged i Saltens Fogderi i Nordlandene. (1799.)
- Epigram (1)
- Epigram (2)
- Under Skuespiller fr. Schwarz' Portræt
Alle forekomster
↩ Forfatteren af Rigsdalers-Sedlens Hændelser **) Efter at have igjentaget min, i Noten ved Slutningen af forrige Kapitel, gjorte Anmodning vilde Forfatteren af Holger Tyske tillade mig, at jeg her anfører en Anmærkning, der er ham lige saa meget vedkommende som mig. Lige saa besynderligt som det var, at den lille Skraalhals, der har skrevet de saare lidet bekjendte Ausrufungen, det er udlagt: Skraal foranlediget ved Holger Danske og Holger Tyske, vilde tage Cramers Parti, lige saa underligt forekommer det mig, at den ubenævnte Forfatter, som har skrevet: om den Ting, kaldet Ausrufungen o. s. v. har villet blandet sig i vores Stridigheder med Cramer. +) Havde han endda haft det indbildte Kald dertil, som Recensenter formene sig at have til at blande sig i andres Stridigheder, saa vilde jeg lade Tingen passere. Men nu lader det, som om han troede, at vi behøvede Hjælpetropper imod Cramer og Kompagni, hvilke vi dog aldrig have forlangt eller ønsket os, men meget mere vilde have frabedet os, især om vi kunde have formodet os, at Hjælpen skulde komme fra en Haaud, hvis mystiske Skrivemaade Theosophen selv ikke forstaar, for at bruge hans egne Ord Pag 22, hvis Rigtighed han har bevist næsten paa enhver Side, men især i Noten vag 26 og 27, og fra en Mand, der er i Stand til at frygte for, at han kunde bidroge til Pressefrihedens Ophævelse. Se Noten vag. 31. Hvorledes dette skulde gaa til, kan jeg sandelig ikke begribe. Nej, min Herre! naar De kuns lader Deres Pen ledes af den rene og ubesmittede Sandhed; naar man kuns kan se, at denne fremlokkes, ikke af Lyst til at skade, men af blot Atraa efter at gavne, da skal De befinde, at Sandheden endnu har mange mægtige Venner, der ville beskytte Pressefriheden, som vores Palladium, og sikkert vinde Sejer Kalumniantens Pen kan, paa den anden Side, aldrig berøve os denne velgjørende Frihed, thi ham kan Munden stoppes paa, men om Pressefriheden for saadanne Afskums Skyld skulde ophæves, do var dette Skridt lige saa urimeligt, som om man vilde bore et Orlogsskib i Grund, fordi der var en Tyv i Lyset i Lanternen. Vær derfore rolig, min Herre, og, naar De ikke kan bevise, at De er Recensent, saa behag at overlade os Cramer og Kompagni ubehindret, som vores lovlige Prise, og vær forsikret, at vi uden Stolthed tør tro os disse Fjenders Angreb fuldkommen voxne; vare disse Champions farlige Folk i Staten, for Exempel Exjesuiter, som De nævner paa den sidste Side i Deres Skrift, og De, min Herre! vilde meddele os Bidrag til at afrive dem Masken og blotte deres Bedragert, da vilde vi med Taksigelse modtage Deres Bidrag; men nu ere vores Antagonister slet ikke rarlige Folk, og deres Existens gjør i det højeste ikke større Skade i Staten, end nogle enkelte Skræpper i en botanisk Have. Til sidst vilde Forfatteren af Holger Tyske tilgive mig, at jeg har skrevet denne Note i hans Navn, saa vel som i mit eget *+) Det er besynderligt at man næsten aldrig kan faa Lov til at beholde sin Kjæphest for sig selv. Naar man allerbedst paraderer paa den, og man kuns vender sig om, ser man strax et Par ubudne Ryttere sidde bag paa. *Forfatteren af Holger Tyske, en Parodi paa Baggesens Opera Holger Danske, var Heiberg selv - Forfatteren til Skriftet: Om den Ting, kaldet Ausrufungen og om andre Ting var den senere som Digter bekjendte Adolf Wilhelm Schack Staffeldt. 234 Avertissementet lyder Ord til andet saaledes: Saa snart som Professor Cramer er bleven færdig med sin Kaviar*), Ruskomsnusk, Plukkefisk, Fragmenter og Baggesen**) eller og før, i Fald et tilstrækkeligt Antal Subskribentere skulde tillade ham at opfylde sin græsselige Trusel, at straffe Dannemark med megen Overflødighed deraf, agter Forfatteren af Holger Tyske at udgive Æventyrer om d. t.. p........... t.. D.......