Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Forfatteren af Rigsdalers-Sedlens Hændelser **) Efter at have igjentaget min, i Noten ved Slutningen af forrige Kapitel, gjorte Anmodning vilde Forfatteren af Holger Tyske tillade mig, at jeg her anfører en Anmærkning, der er ham lige saa meget vedkommende som mig. Lige saa besynderligt som det var, at den lille Skraalhals, der har skrevet de saare lidet bekjendte Ausrufungen, det er udlagt: Skraal foranlediget ved Holger Danske og Holger Tyske, vilde tage Cramers Parti, lige saa underligt forekommer det mig, at den ubenævnte Forfatter, som har skrevet: om den Ting, kaldet Ausrufungen o. s. v. har villet blandet sig i vores Stridigheder med Cramer. +) Havde han endda haft det indbildte Kald dertil, som Recensenter formene sig at have til at blande sig i andres Stridigheder, saa vilde jeg lade Tingen passere. Men nu lader det, som om han troede, at vi behøvede Hjælpetropper imod Cramer og Kompagni, hvilke vi dog aldrig have forlangt eller ønsket os, men meget mere vilde have frabedet os, især om vi kunde have formodet os, at Hjælpen skulde komme fra en Haaud, hvis mystiske Skrivemaade Theosophen selv ikke forstaar, for at bruge hans egne Ord Pag 22, hvis Rigtighed han har bevist næsten paa enhver Side, men især i Noten vag 26 og 27, og fra en Mand, der er i Stand til at frygte for, at han kunde bidroge til Pressefrihedens Ophævelse. Se Noten vag. 31. Hvorledes dette skulde gaa til, kan jeg sandelig ikke begribe. Nej, min Herre! naar De kuns lader Deres Pen ledes af den rene og ubesmittede Sandhed; naar man kuns kan se, at denne fremlokkes, ikke af Lyst til at skade, men af blot Atraa efter at gavne, da skal De befinde, at Sandheden endnu har mange mægtige Venner, der ville beskytte Pressefriheden, som vores Palladium, og sikkert vinde Sejer Kalumniantens Pen kan, paa den anden Side, aldrig berøve os denne velgjørende Frihed, thi ham kan Munden stoppes paa, men om Pressefriheden for saadanne Afskums Skyld skulde ophæves, do var dette Skridt lige saa urimeligt, som om man vilde bore et Orlogsskib i Grund, fordi der var en Tyv i Lyset i Lanternen. Vær derfore rolig, min Herre, og, naar De ikke kan bevise, at De er Recensent, saa behag at overlade os Cramer og Kompagni ubehindret, som vores lovlige Prise, og vær forsikret, at vi uden Stolthed tør tro os disse Fjenders Angreb fuldkommen voxne; vare disse Champions farlige Folk i Staten, for Exempel Exjesuiter, som De nævner paa den sidste Side i Deres Skrift, og De, min Herre! vilde meddele os Bidrag til at afrive dem Masken og blotte deres Bedragert, da vilde vi med Taksigelse modtage Deres Bidrag; men nu ere vores Antagonister slet ikke rarlige Folk, og deres Existens gjør i det højeste ikke større Skade i Staten, end nogle enkelte Skræpper i en botanisk Have. Til sidst vilde Forfatteren af Holger Tyske tilgive mig, at jeg har skrevet denne Note i hans Navn, saa vel som i mit eget *+) Det er besynderligt at man næsten aldrig kan faa Lov til at beholde sin Kjæphest for sig selv. Naar man allerbedst paraderer paa den, og man kuns vender sig om, ser man strax et Par ubudne Ryttere sidde bag paa. *Forfatteren af Holger Tyske, en Parodi paa Baggesens Opera Holger Danske, var Heiberg selv - Forfatteren til Skriftet: Om den Ting, kaldet Ausrufungen og om andre Ting var den senere som Digter bekjendte Adolf Wilhelm Schack Staffeldt. 234 Avertissementet lyder Ord til andet saaledes: Saa snart som Professor Cramer er bleven færdig med sin Kaviar*), Ruskomsnusk, Plukkefisk, Fragmenter og Baggesen**) eller og før, i Fald et tilstrækkeligt Antal Subskribentere skulde tillade ham at opfylde sin græsselige Trusel, at straffe Dannemark med megen Overflødighed deraf, agter Forfatteren af Holger Tyske at udgive Æventyrer om d. t.. p........... t.. D.......