Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ "Ingen Ting", svarede min Herre, "er mere simpelt end at udfinde et Middel herimod, hvorved slige Personer, om de just ikke bleve afstraffede for deres Uforskammenhed, dog alligevel skulde tabe Lysten til at skrive enten Paskiller eller Lovtaler paa Komediebilletter - thi jeg man herved ikke forglemme at sige, at jeg undertiden har paa Billetterne fundet Lovtaler over enkelte Personer, der vilde have været mere ubehagelige for mig, om jeg havde været den paagjældende Person, end selv en god Paskil. - Der behøves kuns, at Direktionen gav Ordre til dem, som imodtage Billetterne ved Døren, at konfiskere de Billetter, hvorpaa der fandtes noget uvedkommende, om det saa ogsaa var en Blækklak. De, Hr. Kasserer! kunde gjærne have nogle Blanketter i Beredskab, hvorpaa de konfiskerede Nummere igjen kunde tegnes; og Lysten til at skrive Sottiser vilde snart forgaa de overgivne unge Herrer, naar de mærkede, at enhver kostede dem fra to Mark til en Rigsdaler. Den, der kjøbte en Billet, havde jo Rettighed til at panse, at han fik en, som var umakuleret; og at Billetterne skulde komme lige saa umakulerede tilbage, derover burde holdes saa strængt, at Betjenterne ved Dorene skulde være ansvarlige for og betale de Billetter, hvorpaa noget, det være sig, hvad det være vilde, var tegnet, skrevet eller malet."