Heiberg, P. A. Uddrag fra Rigsdalers-Sedlens Hændelser

↩ Fortsættelse i næste Nummer . Med disse Ord tog jeg Afsked fra mine Læsere for en temmelig lang Tid siden, og forgjæves har man ventet paa Opfyldelsen af mit givne Løfte. Til denne Udeblivelse - hvorfor jeg herved med en saare dyb Reverens for det ærede Publikum aflægger min skyldigste Undskyldning - har man behaget per conjecturam at angive adskillige Aarsager. Nogle have troet, at jeg dertil havde en eller anden politisk Grund, og disse have igjen delt sig i saa mangfoldige forskjellige Meninger, at jeg blot med Opregnelsen deraf skulde være i Stand til at udfylde en Hoben Sider, *There was a time o. s. v. Der var virkelig en Tid, da jeg ligesom andre ærgrede mig over Regeringens Misgreb; men da jeg mærkede, at jeg blev vredere og vredere for huer Dag, der gik, medens Regeringen ikke blev bedre, overlod jeg den til sig selv. - per conjecturam, formodningsvis 381 hvilket jeg dog af gode Grunde afholder mig fra, og anmærker aleneste, at man med disse Gisninger kuns har villet sætte en lille Plet paa min Tænkemuade og saa lumsk tilkjendegive, at denne Tavshed var et Symptom af en Hyklerifeber, der maatte staa i Udbrud hos mig. Andre derimod, der have haft til Hensigt at nedtrykke mine ringe Evner, beskylde mig enten for Uformuenhed til at fuldende, hvad jeg en Gang har begyndt, eller og anse de mig for en imitator servum pecus og tro, at jeg herudi har villet sætte min Bog i nogen Lighed med Sundhedsbogen - si parva magnis componere fas est; thi denne er i en kongelig Kvart, og min Bog i en ydmyg og lille Oktav -, der ophørte med Nr. 8 den 15. Oktbr. 1790, efter at have lovet Læserne i Nr. 6 nogle Fastelavnsboller til det Brændevin, som Forfatteren havde iskjænket for dem. Nogle have troet, at Ladhed var Aarsagen dertil, og - hvo har vel Taalmodighed til at anhøre alle de anførte Aarsager?