↩ Da Heiberg året efter løb ind i sit livs største teaterfiasko med Fata Morgana, kom Martensen ham til undsætning i en stort anlagt anmeldelse, der blev trykt i Maanedsskrift for Litteratur, 1838. Her beskrev han først forfaldet i nutidens poesi og efterlyste en ny, som rettede sig mod livets sammenhæng med det uendelige eller idéen. Og Martensen havde ikke alene fundet den virkeliggjort i Fata Morgana, han gav den også et navn: den speculative poesi. Dette begreb tog Heiberg til sig, da han i 1841 optrykte sit svar til Oehlenschläger i første bind af sine prosaiske skrifter. Her ændrede han rangfølgen i genresystemet ved at sætte den spekulative komedie over det lyriske drama 164 og fik således placeret dramerne fra 30'rnes sidste halvdel og sit nyeste stykke En Sjæl efter Døden i genretræets allerhøjeste top.