Alle forekomster
↩ I sin indgående og meget indforståede anmeldelse i Fædrelandet Nr. 398-40, januar 1841, ser Martensen da også Nye Digte som en konsekvent videreførelse af den spekulative linje fra Fata Morgana og Syvsoverdag. Værket er en frugt af »den nye Tids Aand«, som »holder Dommedag over sine Fornægtere« for at »frigjøre Tiden for dens indre Tomhed«.