↩ Eftertiden bragte ligeledes Heibergs Cantate ved Universitetets Fest i Anledning af Reformationens Indforelse samt Rectorskiftet fra 1839 i forbindelse med Nye Digte. Hans Brix redegjorde således for, hvorledes Protestantismen i Naturen er »blevet til som en Art Rettelse til Festdigtet, i hvilket alting skulde være idel Jubel« (s. 182). Morten Borup var enig med Brix, men kom til at skrive, at Nye Digte indeholder »tre Tankedigte«: reformationskantaten, Gudstjeneste og Protestantismen i 168 Naturen (s. 192). Men kantaten har aldrig været trykt sammen med Nye Digte før nu i Danske Klassikere.