Heiberg, Johan Ludvig Nye digte - 1841

Gudstjeneste. En Foraars-Phantasie

9

prosaisk: nøgternt. - Tabernaklet: helligdom, egl. israelitternes transportable helligdom under ørkenvandringen.

10

Pindsedags-Miraklet: hentydning til Ap.G. 2,1-13, hvor den forsamlede menighed fyldtes af Helligånden og begyndte at forkynde på fremmede »Tungemaal«. - Pan: oprindeligt hyrdernes gud i gr. mytologi, her: skovens eller naturens gud. - Skræk: spiller på den paniske angst, som Pan rejser i dem der møder ham i landskabets eller skovens stilhed og ensomhed. Heiberg strejfer temaet så tidligt som i digtet »Panisk Skræk« fra 1819.

11

husvale: berolige, trøste, lindre. - hvalte: hvælvede.

12

Overalt.. : skjult modsætning til Matth. 18,20: »Thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.« - Hu: sind. -Thi hvor...: Matth. 18,20.

13

hulde: smukke. - samlet Broderchor: menighed - Eremit: eneboer.

14

det hele faldne Kjøn: den ved syndefaldet faldne menneskeslægt. - Den gamle Adam: den Adam som faldt ved syndefaldet; modsætning til den nye Adam, Kristus. - Vove: bølge.

15

Dryader: trænymfer i gr. mytologi. - Najader: kildenymfer i gr. mytologi. - Apollo: solens gud Apollon i gr. mytologi. - hans Søster: jagt- og månegudinden Artemis. - det helleniske Parnas: den gr. gudeverden. - Indra: krigernes gud i den vediske religion. - Braman(en): indisk offerpræst. -Sphinx: vinget fabelvæsen, halvt menneske, halvt dyr; spiller en central rolle i bl.a. den gr. og ægypt. forestillingsverden. Her i betydningen: det gådefulde, uudgrundelige, som ligger til grund for al livsudfoldelse. - de t Skjønheds-Rige: Elysium, de saliges øer. - Hellas: den antikke gr. kultur.

16

qvalte: her: ufuldkomne, uartikulerede. - Socrates: (469-399 f.Kr.) gr. filosof - Genius: lat. ånd, hentydning til den daimon (gr. gud) Sokrates angiveligt følte i sit indre. - Plato: (427-343 f.Kr.) gr. filosof, elev af Sokrates; for Platon er ideernes, almenbegrebernes verden den egentlige og sande, tingsverdenen kun et skyggespil. - panisk: adj. afledt af Pan, jf n.t. s. 10 og nedenfor. - Mosaismen: den jødiske religion. - Spinoza: (1632-1677) holl., jødisk filosof, panteist. - Pantheismen: læren om, at Gud er alt og alt er Gud; her i betydningen naturpanteisme: Gud er i naturen. - Man troer, at protestantisk ...: sigter til de religiøse forhold efter reformationen og på Heibergs egen tid, hvor Gud er fjern i modsætning til katolicismen med dens helgen- og Mariadyrkelse.

17

qvæges: oplives. - Sanct Antons Fest: kat. helgen, den hellige Antonius fra Ægypten, munkevæsnets indstifter og dyrenes skytshelgen; hans festdag 171 er den 17. jan. - Profane: lat. egentlig det, der står foran templet, dvs. det verdslige, det der ligger uden for det helliges område. - Gestalt: skikkelse.

18

Troer du ei, den dunkelt længes: englens ord spiller på Paulus' brev til Romerne 8,19-23 om skabningens længsel efter forløsning. - Sordin: lyddæmper til musikinstrument. - Forbud: forvarsel.

19

Fly Naturen med: forsvind også fra naturen. - lønlige: skjulte.