Heiberg, Johan Ludvig Nye digte - 1841

De Nygifte. En Romance-Cyclus

85

Romance-Cyclus: kreds af romancer; romancen er en kort, episk digtform med lyriske elementer.

87

Viv: hustru. - Leilighed: bolig.

88

Ved: træ, brænde. - tarveligt Bord: beskedent måltid.

89

vederqvæge: forfriske. - Skrud: (fest)dragt.

90

Styrteflod: styrtregn. - tændte Hymens Flammer: tændte offerilden for kærlighedens gud, dvs. viet; gr. Hymen er egl. d. kultiske bryllupsråb og navnet på bryllupsguden.

91

fixeert: narret. - geneert: generende.

92

Vildbrad: vildtsteg.

93

Kummer: sorg.

94

Knøs: ung fyr. - Forst-Elev: skovbrugselev.

96

Trosset: skaren af venner og slægtninge. - Slampamper: ty. sviren, her: frådseri.

97

hover: huer, behager.

99

flyer: undviger, holder sig borte.

177

100

Attraa: længsel, begær. - lader ... viger: bydeform: lad ... vig. - Raa: rådyrhun.

104

skrækker: skræmmer, gør bange.

106

Qvide:sorg.

107

Baade:gavn.

109

Slutteren: bødlen.

113

Byfogden: varetog på kongens vegne politimæssige og andre administrative opgaver.

114

skrive: registrere. - rørlige Sager: løsøre, dvs. flytbare enkeltgenstande. -skyldige Tjener: høflighedsfrase, svarer til serviteur jf n.t. s. 48.

115

oppebie: afvente.

118

See, Tiden: kordrengene synger en tillempet version af den gamle begravelsessalme fra 1686: »Hvo veed, hvor nær mig er min Ende,/ See, Tiden meget hastig gaaer;/ Hvor let og snart kan det sig hænde,/ At jeg mit Vandre-Budskab faaer!«

121

Braad: brod. - denne skinnende Slange: hendes hånd eller arm?; spiller måske på slangen som symbol for synden og kvinden. - Dispyt: diskussion.