Indhold
- Julespøg og Nytaarsløier
-
Aprilsnarrene
- Skuepladsen forestiller Skoles...
- Første Scene.
- Anden Scene.
- Tredie Scene.
- Fjerde Scene.
- Femte Scene.
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene.
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene.
- Syttende Scene.
- Attende Scene.
- Nittende Scene.
- Tyvende Scene.
- Een og Tyvende Scene.
- To og Tyvende Scene.
- Tre og Tyvende Scene.
- Fire og Tyvende Scene.
- Fem og Tyvende Scene.
- Sex og Tyvende Scene.
- Syv og tyvende Scene.
- Otte og tyvende Scene.
- Ni og tyvende Scene.
- Tredivte Scene.
- Slutnings-Sang.
-
Recensenten og Dyret
- Skuepladsen forestiller den ba...
- Første Scene.
- Anden Scene.
- Tredie Scene.
- Fierde Scene.
- Femte Scene.
- Sjette Scene.
- Syvende Scene.
- Ottende Scene.
- Niende Scene.
- Tiende Scene.
- Ellevte Scene.
- Tolvte Scene.
- Trettende Scene.
- Fjortende Scene.
- Femtende Scene.
- Sextende Scene.
- Syttende Scene.
- Attende Scene.
- Nittende Scene.
- Tyvende Scene.
- Een og Tyvende Scene.
- To og Tyvende Scene.
- Tre og tyvende Scene.
- Fire og tyvende Scene.
- Fem og Tyvende Scene.
- Sex og Tyvende Scene.
- Syv og Tyvende Scene.
- Otte og Tyvende Scene.*)
- Slutningssang.
- Nei
- Emilies Hjertebanken
- Ulla skal paa Bal
- Nøddeknækkerne
- Efterskrift og noter
- Efterskrift
- Johan Ludvig Heiberg (1791-186...
- 1. Forfatter og forfatterskab
- 2. Julespøg og Nytaarsløier: litteraturkomedie og spex
- 3. Aprilsnarrene, Recensenten og Dyret,
Nei:
vaudeviller
- Det har ovenfor (p. 528) været...
- Så nåede vi frem! Præmisserne ...
- Ligesom Heiberg blev vaudevill...
- Det forekommer desuden, at Hei...
- Tilsvarende om en anden af de ...
- Derimod behøver man ingen litt...
- Forresten fremhæver Vilh. Ande...
- Janne Risums bidrag om Heiberg...
- Kritikeres, litteratur- og tea...
- 4. Emilies Hjertebanken: vaudevillemonolog
- 5. Ulla skal paa Bal: litterær pastiche
- 6. Nøddeknækkerne: allegorisk drama
- 7. Textgrundlag og textrettelser
- 8. Bibliografi
- Noter
- Efterskrift
- Indhold
- Efterskrift
Alle forekomster
↩ Sin senere hustru, Johanne Luise (f. Pätges, 1812-90) traf Heiberg første gang 1826 på Det kgl. Teater. Den purunge balletpige og skuespillerelev, der kom fra yderst beskedne kår, var da ingenlunde uvant med at være genstand for mandlig opmærksomhed. Efter brylluppet 1831 etablerede ægteparret et hjem (fra 1844 i Søkvæsthuset på Christianshavn), der næsten blev en institution i københavnsk kulturliv. Her mødtes en snæver elite af åndspersonligheder ved elegant selskabelighed til kræsen drøftelse af tidens kunst og tænkning; her dyrkedes - og fastsattes regler for - »den gode smag«. Fru Heiberg (som hun indtil for nylig turde benævnes) var livet igennem teatrets fejrede og feterede prima donna og bidrog selv til repertoiret med flere vaudeviller. For eftertiden ligger hendes betydning ikke mindst i memoire-værket Et Liv gjenoplevet i Erindringen (udg. posthumt 1891, 4. udg. ved Aage Friis 1944), hvori hun sætter Heiberg (og sig selv) et hæderfuldt minde. I en berømt passage skildres »Bellmans-Sommeren« 1832, som Heiberg'erne tilbragte i Hørsholm sammen med digteren Henrik Hertz, der netop med Gjenganger-Breve (1830) havde meldt sig som Heibergs litteraturpolitiske allierede, og som kvitterede for sommeropholdet med digt-suiten »Erindringer fra Hirschholm« (»Posthuset«, »Billardet«, »Hyacintherne«) 1833.