Heiberg, Johan Ludvig

Kritikeres, litteratur- og teaterhistorikeres vekslende domme over Heibergs tre vaudeviller er kun den ene side af deres receptionshistorie, en anden side er opførelserne (på Det kgl. Teater), hvoraf vi aflæser deres sceneheld. Siden deres førsteopførelser den 22. apr. 1826 (Aprilsnarrene), den 22. okt. 1826 (Recensenten og Dyret) og den 1. juni 1836 (Nei) har de tre vaudeviller holdt sig på nationalscenen med en enestående stabilitet. De samlede opførelsestal er til dato for Aprilsnarrene op mod 300, for de to andre ca. 400. Helt ind i vort århundrede er det den absolutte regel, at de tre vaudeviller, ofte i nye opsætninger, går over scenen hver sæson. Det er altså nemmest at registrere undtagelserne, der da også forekommer forklarlige: Aprilsnarrene opføres ikke 1837-43, da har nyhedsinteressen lagt sig. Alle tre henlægges i nogle sæsoner omkring »teaterkrigen«, der førte til Heibergs afgang som chef (jf. ovenfor, p. 533). Efter ca. 1870 bliver sæsoner uden opførelser af en eller flere af vaudevillerne lidt hyppigere, måske ikke uden forbindelse med G. Brandes' og det »moderne gennembruds« højrøstede krav om fornyelse. Heibergs eget yndlingsstykke, Recensenten og Dyret, ser ud til at være det, der opviser det laveste antal opførelser i de sæsoner, hvor det overhovedet har været på plakaten. Men stabiliteten har de tre titler til fælles. På Teatret har Heibergs tre, her genudgivne vaudeviller oplevet klassikernes solide succès d'estime.