Heiberg, Johan Ludvig Uddrag fra Dramatik i udvalg

Patroner: herrer og beskyttere. - Carl Friedrich Reiser: se n.t.s. 11. - Stadts-Chirurgus: (ty.-lat.) by-kirurg. - Stands-Personer: fornemme folk. - Residentzen: residensbyen (hvor regeringen og regenten residerer). - nedrige Stand: jævne folk, »menigmand«. - Grønskoldninger tiltrods: uden at tage mig af (kritik fra) umodne drengemåse, hentyder til en formulering i Reisers værk (se n.t.s. 11), 1784, s. xxiii. - Glorie: ære. - fyrgterlige Ildebrands Historie: pga. Reisers ufuldkomne danskkundskaber blev hans værk faktisk udgivet (og kendt og latterliggjort) under titlen »Historisk Beskrivelse over den mærkværdige og meget fyrgterlige [!] store Ildebrand 1728« (jf. n.t.s. 11). - Forglemte Pastor Schreiber Hat og Stok: hentydning til Reisers værk (se n.t.s. 11), 1784, s. 22f., stokken er Heibergs tilsætning; Mathias S. fra 1712 præst ved Skt. Petri (tyske) Kirke i Kbh.- tysk Soldat (...) brændte nok: hentydning til Reisers værk (se n.t.s. 11), 1784, s. 15f. - Asen: æsel, »bæst«. - med Brag (...) begig en bock: hentydning til Reisers værk (se n.t.s. 11), 1784, s. 38f. og 35. Blasen: hus på hjørnet af Gammeltorv og Nørregade i Kbh.; begig: begik, citatet er valgt til latterliggørelse af Reisers usikre og udtaleafhængige retskrivning; på 594 det anf. st. (Reiser 1784, s. 35) o.a. st. hos Reiser staves faktisk »begig«. brandt-Mayoren: se foreg. n.; bock: buk, dumhed, fadæse. - Frue-Taarn: tårnet på Vor Frue Kirke, domkirken i Kbh. - Frue-Taarn (...) saae dingle: hentydning til Reisers værk (se n.t.s. 11), 1784, s. 45. - gav tre (...) Kommenskringle: hentydning til Reisers værk (se n.t.s. 11), 1784, s. 59 el. 69. - Skilling: møntenhed af ringe værdi, 1/96 rigsdaler, ca. 10 øre i 1990'er-værdi. - Kommenskringle: bagværk besat med kommenfrø, alm. i det 18. og 19. årh. - Blandt (...) Plads: en fuldstændig urealistisk selvovervurdering, et fremtrædende træk i Reisers personlighed (jf. n.t.s. 11) - Det ny Jerusalem: evigheden, Joh. Åb. 21,9ff. - Geneigthed: tilbøjelighed, germanismen er typisk for Reisers sprog (jf. n.t.s. 11). - alskens Spotterie: se n.t.s. 11; Reisers posthume selvbiografi bærer titlen Liv, Levneds- og Forfølgelseshistorie. - Kingos gyldne Psalme: Thomas K.s (1634-1703) salmedigtning er betydningsfuld og omfattende; g. har generelt den billedlige betydning: herlig, glimrende; her sigtes dog nok specifikt til salmen til første påskedag fra »Vinter-parten« (1689): »Som dend Gyldne Sool frembryder« (Kingo, Digtning i udvalg, udg. af Marita Akhøj Nielsen, Danske Klassikere, DSL, 1995, s. 384). - mødig: træt. - Abraham (...) Har sagt: Luk. 16,25. - Fortunas Hjul stod (...) fast: F. (lat.:) lykke, skæbne; ofte personificeret i kvindeskikkelse; denne antikke lykkeel. skæbnegudinde afbildedes i middelalder og renæssance sammen med et hjul (som sit attribut) el. anbragt i centrum for et hjul (som hun drejer); dette hjul symboliserer da lykkens omskiftelighed, så at den, for hvem det stod fast, har haft stabile (gode) kår. - Gedenke, Sohn (...) Leben hast: (ty.:) Husk på, min søn, at du har fået dit gode allerede, medens du levede, Luk. 16,25, citeres således (på tysk) i Reisers værk (se n.t.s. 11), 1784, s. 97. - herneden: her på jorden, i jordelivet, Reiser var kendt for sin naive religiøsitet.