Heiberg, Johan Ludvig Uddrag fra Poetiske Skrifter

Som Følge heraf gav Heiberg samme Aar i sit Blad "Kjøbenhavns Flyvende Post" Plads for en Række "Breve til en Politicus paa Landet", skrevne af Professor C. N. David, der fremstillede de nyeste Avisefterretninger under Formen af et liberaltsindet Ræsonnement; sete med Nutidsøjne er disse Artikler naturligvis spagfærdige nok i Tonen, men de var de første i denne Branche herhjemme. Da et Par Aar efter hans Kollega ved den militære Højskole, IIArtillerikaptajn A. F. Tscherning, det demokratiske Princips altid ufortrødne Forkynder, efter højere Ordre maatte gaa i frivillig Landflygtighed paa ubestemt Tid, holdt han og hans unge Frue en hjærtelig Afskedsfest for ham; ogsaa senere var denne ualmindelig rigt begavede Mand trods al indtraadt Meningsforskel en kærkommen Gæst i det exklusive heibergske Hjem.