Heiberg, Johan Ludvig Uddrag fra Cantate ved universitetets fest i anledning af reformationens indførelse samt rectorskiftet (1859)

Lyset i Sjælen voved ud at stræbe,
Skranken blev sprængt,
Ordet nu toned paa den danske Læbe,
Længe fortrængt.
Tanken med egen Frihed sig forkyndte,
Mægtig den voxer paa den danske Vang.
Morgenen begyndte,
Dagen er lang.