Heiberg, Johan Ludvig Uddrag fra Valgerda. Lystspil i to acter

CONRAD

Nei nei! jeg slipper dig ikke. For et Øieblik siden møder jeg dig i Skoven som en beskeden Fodvandrer med din Randsel paa Nakken. Det var et uventet, men behageligt Møde. Hvad var rimeligere, end at jeg førte dig ind her paa Gaarden, især da du sagde mig, at du drog fra den ene Herregaard til den anden, at du gjorde et Studium af de danske Herregaarde?