Heiberg, Johan Ludvig Nei. Vaudeville i een act

127

NEI
VAUDEVILLE I EEN ACT

Første Gang opført paa det kongelige Theater den 1ste Juni 1836

128

PERSONERNE

  • Justitsraad Gamstrup.
  • Sophie, hans Broderdatter.
  • Candidat Hammer.
  • Klokker Link.

Handlingen foregaaer i Kjøbenhavn, i Justitsraadens Huus.

129

Skuepladsen forestiller en lille Sal, med en Dør i Baggrunden, som er den almindelige Indgang, og een paa hver Side i Forgrunden, af hvilke den høire (for Tilskuerne) fører til Hammers Værelse, den venstre til Husets øvrige Værelser. I Mellemgrunden tilhøire er et Vindue. Over en Stol i Baggrunden hænger en Slaabrok.

FØRSTE SCENE

HAMMER, elegant klædt, i en smuk og moderne ny Kjole, træder ud fra sit Værelse.

HAMMER
(idet han seer sig om.)

Her er Ingen. Saa faaer jeg vente .... Eller skulde jeg banke paa her, og gaae ind til Familien? .... Ja, dersom jeg vidste, at Justitsraaden var gaaet ud saa tidlig; men det er han neppe, thi Klokken er endnu ikke ti. Paaklædt maa han dog være, thi der hænger jo hans Slaabrok. Men alligevel .... dersom han var ude, saa var Jomfru Sophie allerede kommen her ind i Salen .... Ja, jeg siger det jo rigtignok, som om jeg var vis i min Sag; jeg stoler paa at Himlen ikke straffer mig for mit Overmod, ved at lade hende udeblive idag. Dog, hvorom Alting er, idag er jeg sikker nok paa at faae hende itale, thi kommer hun ikke til mig, saa kommer jeg til hende, og siger: "God Morgen, Jomfru! jeg vilde 130 gjerne tale med Hr. Justitsraaden." - "Han er ikke hjemme." - "O det var ret slemt! Jeg kommer da til at uleilige Dem." - "Hvad er til Tjeneste?" - "Tør jeg bede Dem levere Justitsraaden disse otte Rigsdaler (tager nogle Bancosedler frem) , som jeg har at betale for en Maaneds Leie?" - Gud veed, det er min sidste Skilling, men det taler jeg naturligviis ikke om. Det er allerede heldigt nok, at jeg har disse, thi det er idag den første Juni, og jeg har netop logeret her siden den første Mai; men i den første Maaned maa man endelig være accurat, for ikke at forspilde sin Credit. Dyrt er det i Grunden ikke. Et smukt og vel meubleret Værelse (aabner Døren til sit Værelse og seer derind) , som tager sig overmaade godt ud, naar Salsdøren staaer aaben, saa at der kan falde noget Lys derind, thi Lys er der rigtignok forbandet lidt af. Men til Erstatning har jeg Tilladelse til at benytte denne Sal, hvor jeg kan trække frisk Luft og see Vorherres Sol, .... og hvor jeg kan tale med Jomfru Sophie, som næsten hver Dag har Noget at bestille herinde, saasnart hendes Onkel er gaaet paa Contoret. Conditionerne ere altsaa ypperlige. Med Fornøielse betaler jeg idag min sidste Skilling i Leie. Iovermorgen kommer Posten; jeg vil da haabe, at min Fader, bevæget ved mit sidste rørende Brev, er gaaet i sig selv, og sender mig Hjelpetropper. (Det banker paa Døren i Baggrunden.) Hvem kan det være? (Raaber.) Kom ind!

131

ANDEN SCENE

HAMMER. LINK, meget slet klædt, i en Kjole af gammeldags Façon, og med en daarlig Hat.

LINK
(i Døren.)

Maa jeg tage mig den Frihed at spørge, om her ikke logerer en Candidat, som hedder .... Ih! hvad seer jeg! Jeg er jo i det rette Farvand.

HAMMER

Hvorledes? Min gamle Ven og første Lærer, Herr Link, forhenværende Forstander for Aftenskolen paa min Faders Gods!

LINK

Men nuværende Klokker ved Kirken i Grenaa.

HAMMER

Ja, det er sandt, det har jeg hørt. Det skal jo være et fedt Embede.

LINK

O nei! fedt kan man just ikke kalde det ....

HAMMER

Men dog vel heller ikke mavert?

LINK

Nei, det vil jeg just ikke sige; det er saadan Lala, mellem begge.

HAMMER

Ja, Middelveien er jo den bedste.

132
LINK

Det har du ganske Ret i .... Ja, du bliver da ikke vred, fordi jeg endnu siger Du til dig?

HAMMER

Hvor kan De troe det, De som har lært mig min A-B-C og min Catechismus?

LINK

Ja, men du er siden den Tid voxet begge over Hovedet. Eftersom jeg hører, skal du nu forstaae endeel Meer end dit Fadervor. Du er jo juridisk Candidat med bedste Characteer?

HAMMER

Og det giver mig Ret til herefter at træde over i Sollicitanternes glimrende og talrige Klasse; nu har jeg Lov til at gjøre mig Haab om at faae et Embede.

LINK

Du spaser; hvad trænger du dl Embeder? Du skal jo snart giftes med din rige Cousine, hende .... Enken .... hvad er det nu hun hedder? hun, som skal eie hundrede tusinde Rigsdaler?

HAMMER

De mener Madame Grøndal, kan jeg tænke. Ja, det er jo min Faders Plan, men der bliver ikke Noget af.

LINK

Hvorfor ikke?

133
HAMMER

Aa! hun er jo saa gammel, saa hun kunde være min Tante; det falder mig reent unaturligt at kalde hende Cousine.

LINK

Ja, men den Betænkelighed falder bort, naar du først er gift med hende; saa siger du hverken "Tante" eller "Cousine", men "lille Kone."

HAMMER

Men det var jo ti Gange værre! Nei, min gode, gamle Ven! jeg vil betroe Dem Sandheden. Min Fader vil absolut, at jeg skal frie til hende, og jeg bliver da nødt til at føie ham deri. Det skal skee, og det allerede idag; hun er endogsaa underrettet om min Ankomst. Seer De ikke nok, jeg er pyntet i mine bedste Klæder?

LINK

Jo, du er udmærket godt klædt, ret som man kan tænke sig en Frier. Gud bevares! hvad det er for en deilig Kjole!

HAMMER

Men jeg er vis paa at hente mig en Kurv, thi jeg har altfor tydelig ladet hende mærke min Utilbøielighed til dette Ægteskab. Hun siger bestemt Nei, og derfor gaaer jeg nu ganske rolig hen, og spørger hende, om hun vil have mig.

LINK

Men hvad kan det saa hjelpe?

134
HAMMER

Saa har jeg jo opfyldt min Faders Begjæring, og han kan da ikke længere nægte mig Penge paa Grund af min Ulydighed.

LINK

Men de hundrede tusinde Rigsdaler?

HAMMER

Fanden i Vold med dem!

LINK

Det kan man kalde en stolt Tanke, at sige "Fanden i Vold" til hundrede tusinde Rigsdaler!

HAMMER

Ja, seer De, Halvparten af Pengene er jeg nu altid sikker paa, .... at sige, ifald jeg overlever hende, thi ifølge hendes afdøde Mands, min salig Fætters Testament tilfalder der mig halvtredsindstyve tusinde ved hendes Død; og ifald hun skulde indtræde i nyt Ægteskab, skal hun iforveien skifte med mig og udbetale mig denne Sum. Men til ingen af Delene er der synderlig Udsigt, .... med mindre De, gode Link, skulde ville forbarme Dem over mig, og see at insinuere Dem hos hende, thi ikke sandt, De er jo ugift?

LINK

Jo, men det gaaer alligevel ikke an.

HAMMER

Hvorfor ikke? - Hør, veed De hvad? Det var just en Kone for Dem; hun er ikke aldeles ung, men det er saameget bedre; desuden er hun en ret smuk 135 Kone, og .... hvad mener De? Halvtredsindstyve tusinde Daler, det var vel værdt at tage med?

LINK

Jeg kan tilforladelig ikke.

HAMMER

Saa lad os ikke tale mere derom. Lad mig derimod høre Noget om Deres egne Affairer. Nu, De er altsaa kommen til Kjøbenhavn?

LINK

Med Skibsleilighed, directe fra Grenaa. Jeg kommer i dette Øieblik lige fra Toldboden; og det Første, jeg gjør, er at erkyndige mig om din Gade og dit Huusnummer; jeg farer, jeg styrter her op til dig, og nu .... ja du vil vist undre dig, naar du hører, hvorfor jeg kommer.

HAMMER

Nu da? De gjør mig ganske nysgjerrig.

LINK

Jeg kommer, for at bede dig om at binde min Halsklud.

HAMMER

Hvad for Noget? Er De reist fra Grenaa til Kjøbenhavn, blot for at faae Deres Halsklud bunden?

LINK

Aa nei! vist ikke! Men seer du .... ja nu maa du ikke lee mig ud .... Jeg er reist hertil, for at frie til en Pige, som er mig halvveis lovet, og jeg maa sige dig, at ogsaa hun har nogle Grunker.

136
HAMMER

Naa saaledes! Ja nu kan jeg begribe, at De ikke vilde frie til min Enke.

LINK

Til din Enke? Kald hende dog ikke saadan, det er et altfor sørgeligt Udtryk.

HAMMER

Ja ja da, til min Cousine, til min Tante, eller hvad De behager at kalde hende.

LINK

Og seer du nu, min gode Ven og Discipel - du undskylder, at jeg kalder dig saaledes ....

HAMMER

Ingen Undskyldning! det er jo Sandhed.

LINK

Nu veed du jo nok, at det første Indtryk, man gjør paa et Fruentimmer, er det fornemste. Og jeg har altid ladet mig sige, at ved en saadan Leilighed kommer det isærdeleshed an paa, hvorledes Halskluden sidder.

HAMMER

Nei, virkelig?

LINK

Aa, det veed du bedre end jeg! Og da jeg nu havde hørt, at du skulde være saadan en moderne Fjong-Herre - ja nu seer jeg det da med egne Øine - saa tænkte jeg, at jeg vist ikke bedre kunde 137 henvende mig til Nogen end til dig, og at du for gammelt Venskabs Skyld nok vilde vise mig den Tjeneste, at binde mig min Halsklud saaledes, at den sidder rigtig stivt og stramt og høit op over Hagen, kort sagt, saaledes som det nu er brugeligt, og saaledes som du troer, at det kan gjøre bedst Indtryk paa et ungt og uskyldigt Hjerte.

HAMMER

Det er kun en ringe Begjæring, som jeg med Fornøielse skal tjene Dem i, saavidt mine svage Evner formaae det. Behag at sidde ned, det skal snart være gjort.

(Sætter en Stol midt paa Gulvet.)
LINK
(idet han sætter sig.)

Tak, min Ven, mange Tak!

HAMMER

Men De maa først tage Kjolen af; ellers kan jeg ikke komme til.

LINK
(idet han reiser sig, og trækker sin Kjole af.)

Ja, hvis du altsaa tillader, at jeg er saa fri ....

HAMMER

Men det Halstørklæde, De har paa, er ikke godt; jeg skal laane Dem et andet, med en stiv Pude i.

(Løber ind i sit Værelse.)
LINK
(raaber efter ham.)

O ja, søde Ven! En stiv Pude!

138
HAMMER
(kommer tilbage med et hvidt Tørklæde og en Halspude.)

See, her er en, som kan give Façon, ikke sandt?

LINK

Bravo, bravo!

HAMMER

Tag nu det gamle Tørklæde af, og sæt Dem ned.

LINK

Paa Øieblikket!

(Sætter sig, og fager sit Halstørklæde af, medens Hammer præparerer det andet.) Mel. Fredmans Epistel Nr. 67.

1.

HAMMER
Nu saa kom! Allons!
Vil De see, hvilken Fjong!
Jo, den kan give Halsen Façon!
LINK
Nei, hvor stiv og hvor stor!
Der er knap, jeg troer,
Dens Mage til paa Jord.
HAMMER
(beskjæftiget med at binde Tørklædet.) Møien jeg spilder mig
Maaskee.
Sid rolig!
LINK
Du kilder mig,
O vee!
139
BEGGE
Jo, det gaaer galant;
Det er vist og sandt,
Den sidde skal charmant.

2.

HAMMER
Nu med fiffigt Kast
Jeg min Sløife gjør fast.
LINK
Den er for stram, den snærer som Bast.
HAMMER
Den maa slutte lidt tæt.
LINK
Men jeg qvæles let.
HAMMER
Nu er den just coquet.
(Da Link vil reise sig.) Vent lidt! thi Borderne
Man seer.
(Ordner paa Halstørklædet.)
LINK
Men skaan Fadermorderne,
Jeg be'er!
BEGGE
Jo, det gik galant;
det er vist og sandt,
Den sidder høist charmant.
(Link reiser sig.) 140

3.

LINK
Naa, hvad mener du?
HAMMER
(som imidlertid har hentet et Haandspeil fra sit Værelse.) Ja, betragt Dem kun nu!
LINK
(tagende Speilet.) Det er superb, det er det saagu!
Ja, med saadan en Klud
Seer jeg mandig ud,
Og vinder vist en Brud.
BEGGE
Hver har i Klæderne
Sin Tolk,
Os Alle gjør' Skræderne
Til Folk.
Jo, det gik galant;
Det er vist og sandt,
Den sidder høist charmant.
LINK

Tak, tak, min gode Ven! Det er et Mesterstykke, som du der har gjort. Saa vil jeg da trække min Kjole paa, og skride til Værket.

(Vil tage Kjolen paa.)
HAMMER

Men De har da vel ikke isinde at gaae i den Kjole?

LINK
(betragtende Kjolen.)

Dens Udvortes er jo rigtignok ikke det bedste.

141
HAMMER

Og dens Indvortes gaaer det dog ikke an at vende ud. Hvorledes vilde den Kjole klæde en Mand, der gaaer med saadant et Halstørklæde?

LINK

Ulykken er, at min Kuffert staaer endnu paa Toldboden.

HAMMER

Lad os strax faae Bud efter den.

LINK

Ja, det er godt nok, men det bliver et Spørgsmaal, om min Stadskjole, der er meget anseet i Grenaa, ikke vil tage sig ligesaa absurd ud i Kjøbenhavn, som denne.

HAMMER

Ja, det vilde være slemt.

LINK

Hør, veed du hvad? Der falder mig Noget ind; det er jo rigtignok ubeskedent, .... men i Betragtning af gammelt Venskab -

HAMMER

Hvori kan jeg tjene Dem? Jeg gjør det med Glæde.

LINK

Laan mig den smukke Kjole, som du har paa. Om en halv Time er jeg færdig med mit Frier-Ærinde, og kommer saa strax tilbage med Kjolen.

142
HAMMER

Paa min Tro! dersom det blot kommer an derpaa, saa skal en saa ringe Ting ikke staae Deres Lykke iveien.

(Tager Kjolen af, og hjelper Link den paa.)
LINK

Du er et fortræffeligt Menneske! Den samme Hjertensgodhed, som da du gik i min Aftenskole; Alt uforandret, paa det nær, at du nok har faaet nogle flere Kundskaber. - See saa! Nu troer jeg, at jeg kan lade mig see. Ja saa vil jeg tage Afsked og gaae. Som sagt, jeg er her strax igjen.

HAMMER

Er det da i Nærheden, at Deres Tilkommende boer?

LINK

Det veed jeg tilforladelig ikke.

HAMMER

Det skal jeg let skaffe Dem at vide; siig mig blot hendes Faders Navn.

LINK

Nei, det maa du undskylde. Det vilde ikke være delicat, om jeg nævnede hende, saalænge Sagen endnu ikke er afgjort. Men saasnart Alt er klappet og klart, skal du være den Første, som faaer det at vide. Seer du, nu gaaer jeg over i Urteboden, og beder om at see Kjøbenhavns Veiviser, og saa styrer jeg min Kaas efter den. Farvel saalænge, farvel, og tusind Tak for al din Godhed!

(Tager sin Hat.)
143
HAMMER

Men hør! den Hat vil De da vel heller ikke gaae med?

LINK
(befragtende den.)

Du har Ret; den passer ikke til Kjolen.

HAMMER

Jeg faaer vel forbarme mig over Dem.

(Løber ind i sit Værelse, og henter en Hat.)
LINK

Du er en fortræffelig Fyr.

HAMMER

See der!

LINK

Excellent! Du beholder min gamle i Pant. (Sætter Hammers Hat paa Hovedet.) O vee! det gaaer ikke an, den falder mig langt ned over Øinene. Det var jo ogsaa urimeligt at troe, at jeg kunde passe Hat med et stort Hoved!

HAMMER

Men hvad gjøre vi nu? .... De maa gaae paa Veien ind til en Hattemager, og kjøbe Dem en ny Hat.

LINK

Hvad koster den vel?

HAMMER

Jeg har givet otte Rigsdaler for min, hos Lavignery, i lille Kongensgade Nr. 82.

144
LINK

Lille Kongensgade Nr. 82; det skal jeg skrive mig bag Øret .... Men veed du hvad? Det er nu atter en slem Omstændighed: Min Brevtaske er indpakket i min Kuffert, og jeg har ikke uden nogle Smaapenge i Lommen. Nu er jeg bange, jeg bliver altfor ubeskeden; men du skulde vel ikke .... blot paa en Times Tid -

HAMMER

Laane Dem otte Rigsdaler! Med Fornøielse!

(Tager sine Bancosedler frem, og giver dem til Link.)
LINK

Nei, det er dog vist og sandt, at hos dig kan man finde Raad for Alting. Og det maa jeg sige dig: det gjør dig stor Ære, ikke blot at du har Villien til at tjene mig, men ogsaa at du formaaer at gjøre det, det viser at du er ordenlig i dine Pengesager; thi naar et ungt Menneske altid har otte Rigsdaler liggende til uventede Udgifter, saa maa han være en god Øconom. Men tro du mig, jeg skal give din Fader Underretning derom, naar jeg kommer tilbage til Jylland, og saa skal han nok faae andre Tanker om dig.

HAMMER

Ja, det skal De have Tak for! Paa den Maade kan De rigelig gjengjælde mig den ringe Tjeneste jeg har viist Dem. Jeg stoler altsaa derpaa.

LINK

Vær du ganske rolig! - Nu da, farvel! Om et Øieblik har du mig igjen.

145
HAMMER

Farvel! og god Lykke til Deres Forehavende!

LINK

Tak, min Ven! tak!

(Gaaer.)

TREDIE SCENE

HAMMER allene.

HAMMER

See saa! Nu har jeg da ingen Kjole at tage paa, siden min Skrædder fik alle de gamle i Bytte for den nye. Og Penge har jeg heller ikke til at betale min Leie med. Men ligemeget! Om en Times Tid er jeg hjulpen; saalænge kan jeg sagtens vente. (Man hører Sophie nynne paa en Sang i Værelset tilvenstre.) Der er Sophie! Men hillemænd! Jeg kan dog ikke vise mig for hende i blotte Skjorteærmer. (Vil tage Links Kjole paa.) Nei den seer dog altfor latterlig ud!.... Og hvilken Uorden i Salen! her maa ryddes op! (Han flytter Stolen hen paa dens Plads, tager Links Kjole og Halstørklæde, sin Hat og sit Speil, og løber ind med det Altsammen i sit Værelse.)

FJERDE SCENE

SOPHIE kommer. HAMMER holder sin Dør paaklem, og titter ud.

SOPHIE
(uden at see Hammer.)

Han er her ikke. Det er bedst, jeg synger noget høiere. (Synger meget høit.) La la la! la la la! 146 (Hun seer hen til Hammers Dør.) Men der staaer han jo, og stikker Hovedet frem.

HAMMER

God Morgen, Jomfru Sophie!

SOPHIE

Ih! Er De der? Hvorfor staaer De saaledes i Døren? Er De maaskee endnu ikke visible?

HAMMER

Nei desværre! jeg tør ikke vise mig for Deres Øine. Tænk Dem min Ulykke! Jeg har forlagt Nøglen til mit Klædeskab, og kan derfor ikke faae en eneste af mine Kjoler.

SOPHIE

Saa skal jeg sende Bud efter en Smed, som kan dirke Laasen op.

HAMMER
(hurtig.)

Nei, jeg beder Dem! det er ikke værdt; jeg finder vel Nøglen. Det Værste er kun, at jeg nu ikke tør komme ud til Dem.

SOPHIE

See her! De kan tage min Onkels Slaabrok paa.

(Rækker ham den ind ad Døren.)
HAMMER

Et ypperligt Indfald!

(Trækker Slaabrokken paa, og kommer ud.)
147
SOPHIE

Ha ha ha! Nu seer De jo ganske ærværdig ud!

HAMMER
(idet han kysser hendes Haand.)

Enhver vil blive ærværdig, naar De viser ham Godhed og Interesse.

SOPHIE

Saa det mener De altsaa, at jeg viser Dem?

HAMMER

Mit Costume i dette Øieblik er jo et Tegn derpaa.

SOPHIE

Maaskee.

HAMMER

Nei, intet Maaskee! Heri kan jeg ikke undvære Visheden.

SOPHIE

De er en farlig Logerende.

HAMMER

Farlig? for hvem?

SOPHIE

For min Onkel. Han veed ikke hvad han har gjort, ved at leie Dem et meubleret Værelse.

HAMMER

Men jeg vidste, hvad jeg gjorde, da jeg leiede det af ham. O! der gives visse Tilfælde, visse Hændelser, 148der ligesom tvinge til at troe paa den blinde Guds Forsyn.

Mel. T'en souviens-tu? disait un Capitaine.

1.

HAMMER
Erindrer De? Det var i Kongens Have,
Jeg mødte Dem den første Dag i Mai.
Jeg vendte om, og som en ydmyg Slave
I Afstand tro jeg fulgte Deres Vei.
Med en Veninde gik De under Løvet,
Som hang i Knopper over grønne Sti,
Hvor Hyacinthen dreied sig bedrøvet,
Fordi De gik saa hurtig den forbi,
Hvor Hyacinthen etc.

2.

SOPHIE
Og da jeg ud paa Gaden monne træde,
Jeg i mit Fjed bestandig skimted Dem;
De fulgte med til store Kirkestræde,
Her gik jeg op, her, saae De, var mit Hjem.
Men før jeg glemte, hvad der var passeret,
De kom herind i Stuen, hvor vi boe.
"Er ikke her et Værelse, meubleret?"
Saa spurgte De, og Onkel svarte: "Jo!"
"Er ikke her" etc.
HAMMER
"Er ikke her et Værelse, meubleret?"
Saa spurgte jeg, og Onkel svarte: "Jo!"

3.

HAMMER
Og uden Omsvøb blev Accorden sluttet;
Jeg sang Triumf, thi Alt var gaaet saa godt.
Jeg flytted ind i Kamret paa Minutet,
Og denne Bolig syntes mig et Slot.
149Her har jeg daglig skuet Dem, Sophie!
Det første Indtryk her jeg næret har;
Og skjøndt jeg taug, ei kunde jeg fortie,
Hvad ei paa Læben, men i Hjertet var,
Og skjøndt jeg taug etc.
SOPHIE
Og skjøndt han taug, ei kunde han fortie,
Hvad ei paa Læben, men i Hjertet var.
HAMMER

Og saaledes tør jeg haabe, at den blinde Guds Forsyn fremdeles vil lede Alt til det Bedste.

SOPHIE

Tag Dem iagt, at De ikke for tidlig blæser Victoria! Veed De vel, at min Onkel netop har forberedt mig paa at tage mod en Frier, og - hvad som er det Værste - tage vel imod ham?

HAMMER

Hvad hører jeg! Og hvem er den Frier? Hvad hedder han? Naar kommer han? Er han ung? er han smuk? er han elskværdig? hvor opholder han sig? Siig mig det, jeg beder Dem, for at jeg strax kan gaae hen og knække Halsen paa ham!

SOPHIE

Ih Gud bevares! Vil De knække Halsen paa min Frier? Hvad skulde jeg saa gjøre med ham?

HAMMER

Spøg tilsidesat, thi det er et alvorligt Budskab, som De bringer mig! Jeg beder Dem derfor, svar mig paa mine Spørgsmaal!

150
SOPHIE

Oprigtig talt, saa troer jeg ikke, at jeg kan svare paa et eneste af dem. .... Jo, det er sandt, ung er han ikke, saa Meget har min Onkel sagt mig; men at han er elskværdig, det forstaaer sig vel af sig selv; forresten hvad alt det Øvrige angaaer, er jeg ligesaa uvidende som De.

HAMMER

Hvorledes? De kjender ikke hans Navn, veed ikke, hvem han er?

SOPHIE

Aldeles ikke; med alt Dette vil min Onkel overraske mig. Kun saa Meget veed jeg, at det er en gammel Bekjendt eller Ven af min Onkel, og at han har nogen Formue, og desuden sidder i et godt Embede. De kan nok tænke, at det sidste Synspunkt især er af gjørende, thi da jeg desværre selv har nogen Formue, vilde det i min Onkels og Formynders Øine være en sand Mesalliance, om jeg giftede mig med en Uformuende.

HAMMER

O de fordømte Pengehensyn!

SOPHIE

De har Ret i det.

HAMMER

Men bedste Sophie, siden De giver mig Ret, saa er De da vel bestemt paa at sige denne Frier Nei?

151
SOPHIE

Ifald mit Hjerte tør svare ham, da bliver det sikkert et Nei.

HAMMER

O men saa lad Deres Læbe føre Hjertets Sprog!

SOPHIE

Det har den netop isinde. Men for ikke at gjøre min Onkel vred, maa jeg gaae varsomt tilværks. Jeg tør ikke strax med rene Ord sige Nei; jeg maa give et ubestemt Svar, for at vinde Tid.

HAMMER

O nei, ingenlunde! Hvad kommer ud deraf? De maa langt hellere strax i den allerførste Samtale give ham et bestemt og af gjørende Svar, et formeligt Nei; saa er Knuden løst, og saa veed han, hvad han har at rette sig efter.

SOPHIE

Det vil jo meget komme an paa, hvorledes den første Samtale falder; det er ikke sagt, at han strax begynder paa sit Frieri.

HAMMER

Jo, det gjør han sikkert, og under alle Omstaendigheder er det bedst, at De strax svarer Nei til Alt hvad han siger; saa bliver han lidt efter lidt vant til at høre Ordet.

SOPHIE

Det var da en curiøs Begjæring! Dersom han nu siger, at Veiret er smukt idag, skal jeg saa svare Nei?

152
HAMMER

Om han saa sagde, at De selv var smuk, gjorde De bedst i at sige Nei, for at vise ham, hvor lidet De ønsker at behage ham.

SOPHIE

Ja, det var en anden Sag; men ....

HAMMER

Og selv Veirets Skjønhed kan De gjerne benægte.

SOPHIE

Da er det dog meget smukt idag.

HAMMER

Ligemeget! han seer deraf, at De har Lyst til at være af en anden Mening end han, at De er uenig med ham i Alt, at De i ingen Henseende harmonerer med ham.

SOPHIE

Men dersom han nu siger: "Høistærede Jomfru! jeg hedder Peter, Frands, Poul, Jens, Jacob," eller hvad det nu kan være: vil det da ikke være besynderligt, om jeg svarer Nei? og maa han ikke tænke, at det er Noget, som han selv bedst maa vide?

HAMMER

De kan svare Nei alligevel.

SOPHIE

Hvorledes?

153
HAMMER

Dersom han har mindste Forstand eller Takt, vil han forstaae det saaledes, at De ikke engang skjøtter om at kjende hans Navn, at De vil ignorere Alt hvad der angaaer ham, lige indtil Navnet .... De leer?

SOPHIE

Jeg kan ikke lade det være, naar jeg tænker paa alle de Betydninger, som De vil have lagt i et Nei.

HAMMER

O da er jeg langt fra at lee! For mig er Sagen af yderste Alvor .... Hvorledes! De vedbliver at lee?

SOPHIE

Men er det muligt Andet?

HAMMER

Jeg sværger Dem til ved Alt hvad der er helligt, at det er i fuldeste Alvor, jeg beder Dem om at affærdige denne Frier med lutter Nei'er, og ikke sige et Ord foruden dette. Indlader De Dem først med ham i en Samtale, sætter De Deres Ord paa Skruer, saa veed De ikke selv, hvor vidt det kan føre Dem, og hvilke Misforstaaelser det kan foranledige. Derimod dette lille eneste Ord, det kan bruges til Alt, og det har den store Dyd at være klart, tydeligt og forstaaeligt .... O! men Deres Latter kunde bringe mig til Fortvivlelse. Lov mig, lov mig, jeg beder Dem .... (Det banker paa Døren i Bags grunden.) Gud! Dersom det var ham!

154
SOPHIE

Jeg løber min Vei, ihvem det saa er.

(Løber ind i Værelserne.)
HAMMER

Kom ind!

FEMTE SCENE

HAMMER. LINK kommer, i samme Costume hvori han gik, kun med en ny Hat.

HAMMER

Ah! allerede tilbage? Det kan man kalde expedit.

LINK

Hvordan har du det? Jeg synes, du seer saa brøsig ud. Er der Noget iveien for dig?

HAMMER

Nei, aldeles ikke! Men fortæl mig nu, hvorledes det er gaaet Dem. Er Alting klappet og klart?

LINK

Nei, min Ven, jeg er endnu ikke kommen videre end til at kjøbe mig en Hat. Vil du see? Er den ikke god?

HAMMER

Men har De da endnu ikke været hos Deres Tilkommende?

LINK

Nei, vil du tænke dig min Forundring? Da jeg seer efter i Veiviseren, hvor hun boer, saa finder jeg, at det er her i Huset!

155
HAMMER

Hvad for Noget! Her i Huset!

LINK

Ja netop! Det undrer mig slet ikke, at du tager saa stærkt paa derfor, thi det er virkelig høist besynderligt, at jeg gaaer ud i Byen, for at søge det Sted, hvor jeg allerede er.

HAMMER

Men for Himlens Skyld? saa tal dog! forklar mig ....

LINK

Naa naa naa! Tingen er jo ikke saa farlig. Seer du, min Ven - det kan ikke længere nytte, at jeg skjuler det for dig - Justitsraad Gamstrup, hos hvem du logerer, er en Ungdomsven af mig, og han har skrevet mig til, at han havde en Broderdatter ....

HAMMER

Sophie!

LINK

Sophie! Ganske rigtig! Jeg seer, du kjender hende. Altsaa: han har skrevet mig til, at han havde en Broderdatter, Jomfru Sophie Gamstrup, som han troede at kunne anbefale mig til Kone. Hun har nogen Formue, jeg har ogsaa Lidt tilbedste, og dertil mit gode aarlige Udkomme. Desuden skal hun være ung og ret smuk, saadan hvad man kalder en vakker Pige. Men det er sandt, derom kan jo Ingen bedre give mig Oplysning end du. Siig mig, hvorledes finder du hende?

156
HAMMER

O det veed jeg ikke! Sligt beroer jo paa Smag og Behag.

LINK

Du har Ret; man kan ikke see med Andres Øine; jeg maa selv dømme i Sagen. Og hør nu, siden du allerede har gjort mig saamange Tjenester i denne Sag, saa vil du sagtens gjøre mig een til, ikke sandt?

HAMMER
(afsides.)

Hvad mon det nu kan være?

LINK

Seer du, jeg hører, at Justitsraaden ikke er hjemme; men da jeg nu just er i Klæderne ....

HAMMER
(afsides.)

Ja, det maa jeg bekjende!

LINK

Og da jeg har lovet dig, at du skulde faae Kjolen tilbage om et Øieblik ....

HAMMER

Ja, det bliver rigtignok nødvendigt, thi De veed, at jeg selv skal ud i et Frier-Ærinde .... (Afsides.) Det er paa den høie Tid, at jeg henter mig min Kurv, saa er idetmindste den Hindring ryddet tilside.

LINK

Ganske rigtig! Og i Betragtning af alt Dette mener jeg, det er bedst, at jeg smedder medens Jernet 157 er varmt. Da nu du er som hjemme her i Huset, saa stoler jeg paa, at du skaffer mig Jomfruen itale.

HAMMER

Hvad for Noget! De vil, at jeg skal ....

LINK

Men Gud bevares! tag dog ikke saadan paa! Hvorledes kan det fornærme dig? Det er jo i et dydigt og ærbart Anliggende, at jeg vil tale med hende.

HAMMER

De har Ret! Det Klogeste, jeg kan gjøre, er at føie Dem.

LINK

Ja, er det ikke sandt?

HAMMER

Hun er her inde; jeg vil banke paa Døren, og sige hende, at der er En, som ønsker at tale med hende.

LINK

O ja! det er prægtigt!

HAMMER
(bankende paa den venstre Sidedør.)

Jomfru Gamstrup!

SOPHIE
(indenfor.)

Hvad behager?

HAMMER

Her er en Fremmed, som beder om at faae Dem itale.

158

SJETTE SCENE

DE FORRIGE. SOPHIE

SOPHIE

En Fremmed?

HAMMER
(sagte til Sophie.)

Det er Frieren!

SOPHIE
(sagte.)

Det er ikke muligt!

HAMMER

Som jeg siger Dem. For Himlens Skyld! gjør nu, som jeg har bedet Dem om! Fra mit Værelse vil jeg kunne høre hvert Ord, og jeg forsikkrer Dem, at dersom De ikke opfylder min Begjæring, saa -

SOPHIE

Hvad saa?

HAMMER

Ja saa troer jeg, at jeg skyder mig en Kugle for Panden!

(Løber ind i sit Værelse, men holder Døren paaklem, og lytter til Samtalen.)
SOPHIE

Ih! Gud forbarme sig! .... Saa hør dog! .... Han er allerede væk! .... Men han holder Døren paaklem, han staaer og lytter .... Hvad skal jeg dog gjøre? .... Det vil blive en underlig Samtale.

159
LINK
(afsides, idet han betragter hende.)

Det er saagu et vakkert Pigebarn. Nu gjælder det at tage Mod til sig.

SOPHIE
(afsides, idet hun betragter Link.)

Min Gud! hvilket besynderligt Udseende! Det er mig næsten ikke muligt at bare mig for at lee.

LINK
(idet han bukker for Sophie.)

Min høistærede Jomfru veed sagtens nok, hvem jeg er.

SOPHIE
(afsides.)

Her kan jeg med god Samvittighed føie Hammer i hans Ønske. (Høit, til Link.) Nei.

LINK

Herr Justitsraaden har dog udentvivl underrettet Jomfruen om, at en vis Person .... i en vis Anledning .... vilde tage sig en vis Frihed .... jeg mener, vilde gjøre Jomfruen sin ærbødigste Opvartning.

SOPHIE

Nei.

LINK

Ikke det?

SOPHIE

Nei.

LINK

Det er da høist besynderligt. Mig har han skrevet til, at Jomfruen var foreløbigen underrettet om 160 mit Andragende. Det kan jeg ikke forstaae; forstaaer De det?

SOPHIE

Nei.

LINK

Det kan jeg tænke! Saa har han da naturligviis heller ikke sagt Dem mit Navn eller min Stand?

SOPHIE

Nei.

LINK

Ak, min bedste Jomfru! Saa staaer jeg her i en ganske besynderlig Stilling. Forkundskaberne mangle, og jeg nødes til at begynde min Beretning forfra, ligesom man begynder Historien med Verdens Skabelse .... De leer; ja men saaledes er det; det vil blive noget vidtløftigt, og jeg er desværre ikke uden Frygt for at min Vidtløftighed vil kjede Dem.

SOPHIE
(forsikkrende.)

Nei!

LINK

O Gud velsigne Dem! Deres Svar giver mig Mod. Seer De da, min meget ærede Jomfru, mit Navn, uden at rose mig, er Link.

SOPHIE
(spørgende.)

Nei?

LINK

Jo tilforladelig. Hvad min Stilling anbelanger, da er jeg Klokker.

161
SOPHIE
(med Forundring.)

Nei!

LINK

Jo, jeg er saamænd; Klokker ved Kirken i Grenaa. Ja, Jomfruen veed da vel sagtens, hvor Grenaa ligger.

SOPHIE
(langsomt trækkende paa Ordet, som om hun besindede sig.)

Nei.

LINK

I Jylland min bedste Jomfru, lige paa Østkysten. Byen er ikke stor, men der findes adskillige velhavende Familier, og jeg er desuden vel anskreven hos dem, jeg er ikke uden Anseelse i Byen, saa at jeg visselig ikke kan klage over mine aarlige Indtægter.

SOPHIE
(spørgende.)

Nei?

LINK

Det er jo rigtignok ingen høi Stand at være Klokker.

SOPHIE
(med et Suk.)

Nei.

LINK

Men Alt kommer da heller ikke an paa Høihed og Glands.

SOPHIE
(forsikkrende.)

Nei!

162
LINK

Og hvad Klokker-Embedet angaaer, saa har det den Behagelighed, at Forretningerne ere faa, men Indtægterne temmelig mange. Derfor er det hvad man kalder et fedt og mageligt Embede, og De har vel ogsaa nok hørt, hvad man siger om en Klokker?

SOPHIE

Nei.

LINK

Ja, man siger nu saa Meget. Jeg vil ikke tale om, at det er en stor Fornærmelse at kalde en Mand Klokker, naar han ikke er det; men naar han derimod virkelig er Klokker, kan det naturligviis ikke være nogen Fornærmelse at kalde ham saa.

SOPHIE
(som i Udraab.)

Nei!

LINK

Men det var ikke Det, jeg vilde sige. Nei, man har et andet Ord, som lyder:

"En Klokker sove kan i Ro til Klokken ti." Kjender De det?

SOPHIE

Nei.

LINK

Det staaer i Peder Paars. Har De ikke læst Peder Paars?

SOPHIE

Nei.

LINK

Maaskee De ikke finder Smag i Holberg?

163
SOPHIE

Nei.

LINK

Det kunde jeg nok tænke. (Afsides,) Det er en dannet Pige; det er godt at mærke paa hendes Conversation. (Til Sophie.) Og hvad nu vore Kirkeklokker i Grenaa anbelanger, saa maa jeg tage mig den Frihed at sige Dem, at det er noget nær de bedste i hele Jylland. De har en Klang! O det vilde fryde Dem i Hjertet, om De kunde høre dem! De kan troe, jeg føler mig stolt, hver Gang jeg ringer med dem.

SOPHIE
(spørgende.)

Nei?

LINK
(begeistret.)

Jo!

Mel. Fra Martin, leva su. (Canon.)

1.

LINK
Klokkens Lyd
Er min Fryd;
Den kan Hjertet røre;
Kan den ei?
Bim bim, bim bim, bim bim, bim bim,
Bim bim, bim bim, bim bim, bim.

2.

HAMMER
(i Døren.) Gaaer han ei
Snart sin Vei,
Skal jeg for hans Øre
Denne Gang
Ringe, saa han skal det høre,
Saa han husker Klokkens Klang.
164

SYVENDE SCENE

DE FORRIGE. GAMSTRUP kommer fra Baggrunden ubemærket af de Andre, men standser ved Døren.

GAMSTRUP

Ih! der er jo Link! Han er nok allerede i fuldt Arbeide; det er bedst, jeg lister mig ganske sagte bort.

(Vil gaae, men bliver staaende lidt ved Døren, og lytter.)

3.

LINK
(til Sophie.) Troer De ei
Nok, at jeg
Klokkens Reb kan føre?
SOPHIE
Nei, nei, nei!
LINK
Bim bim, bim bim, bim bim, bim bim,
Bim bim, bim bim, bim bim, bim.
HAMMER
Han skal huske Klokkens Klang.

4.

GAMSTRUP
(i Baggrunden.) Han er her
Alt ifærd
Pigen at forføre
Med sin Sang.
165
LINK
Bim bim, bim bim, bim bim, bim bim,
Bim bim etc.
GAMSTRUP
Jeg vil sagte gaae min Gang.

5.

LINK
Klokkens Lyd
Er min Fryd;
Den kan Hjertet røre,
Kan den ei?
Bim bim etc.
SOPHIE
Nei nei nei etc.
HAMMER
Gaaer han ei
Snart sin Vei,
Skal jeg for hans Øre
Denne Gang
Ringe, saa han skal det høre,
Saa han husker Klokkens Klang,
Dens Kling Klang, Kling Klang, Kling Klang.
GAMSTRUP
Han er her
Alt ifærd
Pigen at forføre
Med sin Sang.
Ingen skal mig see og høre,
Jeg vil sagte gaae min Gang.
Tys! tys! tys!
(Gamstrup lister sig ud af Døren i Baggrunden.)
166

OTTENDE SCENE

LINK. SOPHIE. HAMMER (i sin Dør.)

LINK

Det synes altsaa, at Jomfruen ikke holder af Klokkeklang?

SOPHIE
(med Afsky.)

Nei!

LINK

Det er Skade. Imidlertid, det vil jeg vide at finde mig i. Det ligger mig ikke paa Hjerte, at Jomfruen skal holde af Klokken, dersom De bare vil holde lidt af Klokkeren .... Ja, bedste Jomfru, De seer forundret paa mig, men saadan er det.... hvorfor skulde jeg ikke, efter Alt hvad jeg hidtil har havt den Ære at fremstille og udvikle, nu skride til Resultatet? Ja, jeg elsker Dem, jeg er ret hvad man kalder skudt i Dem.

SOPHIE
(med udbrydende Forundring.)

Nei!

LINK

Jo, det er tilforladelig sandt! Og nu fordrister jeg mig til at forelægge Dem det sidste, afgjørende Spørgsmaal: Ifald jeg nu sagde til Dem: "Jomfru Gamstrup! her staaer jeg for Dem; mit Levebrød og mine Indtægter kjender De; saaledes seer jeg ud, saaledes er jeg skabt, og saaledes gaaer jeg klædt" .... De undskylder, at jeg nævner Klæderne, men jeg veed, at det er en Betragtning, som ikke er uvæsentlig ....

167
HAMMER
(afsides.)

O den Hallunk!

LINK

"Vil De gjøre mig lykkelig ved at skjænke mig Deres dyrebare Haand og Deres ikke mindre dyrebare Hjerte?" - hvad vilde De saa svare?

SOPHIE

Nei.

HAMMER
(afsides.)

Der kom Ordet tilpas!

LINK

Det var et slemt Ord, men De leer jo, idet De siger det; saa er det vist ikke Deres Alvor. Er det vel?

SOPHIE

Nei.

HAMMER
(afsides.)

For Fanden! Nu gaaer det galt.

LINK

Naa Gud skee Lov! det haabede jeg nok. De mener altsaa, at jeg tør gjøre mig Haab?

SOPHIE

Nei.

LINK

Hvad for Noget? Jeg kan ikke rigtig blive klog paa Deres Mening .... O De vil bare skjemte, det 168 kan jeg nok mærke. Nei, elskværdigste af alle Jomfruer! lad mig ikke høre noget Nei af Deres Mund! De skal slippe til et endnu kortere Svar; jeg skal selv dictere Dem det: J-A, hvad siger det?

SOPHIE

Nei.

LINK

Nei, jeg beder om Forladelse; det siger saagu Ja. (Afsides.) Man skulde troe, hun var forsømt i Opdragelsen.

Mel. Son inamorato.

1.

LINK
Kan man ikke Mere,
End kun bogstavere,
Ved man, at trende
Skrifttegn er i "Nei."
"Ja" har kun tvende,
Et tredie har det ei;
Kun N og E og I kan sige:
SOPHIE
"Nei."
LINK

Med mindre De foretrækker at skrive det med Jod?

SOPHIE

Nei!

169

2.

LINK
Jeg, som Uindviet
I den Strid om I'et,
Tør ikke raade;
Gjerne taaler jeg
Hver Skrivemaade,
Naar kun jeg hører ei
Et N, et E, et I, som siger:
SOPHIE
Nei.
LINK

Men det var egenlig ikke Det, jeg vilde sige; og De har maaskee endnu ikke forstaaet mig?

SOPHIE

Nei.

3.

LINK
Elskede Sophie!
Jeg kan ikke bie.
Ak! du mig lokker
Hen paa Elskovs Vei!
O svar din Klokker!
Men svar ham, svar ham ei
Et N, et E, et I, som siger:
SOPHIE
Nei.
LINK

Ja, nu seer jeg nok, De kan bogstavere, saa De behøver ikke at give flere Prøver derpaa. Eller lad os da forsøge med et andet Ord!

170
SOPHIE

Nei!

LINK

Jo!

4.

LINK
Siig da, vil De tage
Mig til Ægtemage,
Og med mig drage
Ægteskabets Vei?
Kan jeg behage?
Kun derom spørger jeg.
Nu svar med J og A, det siger:
SOPHIE

Nei!

LINK

Men hvad er nu det? Skal nu J og A igjen sige Nei?

SOPHIE
(modsigende.)

Nei!

LINK

Ja saa? Det er altsaa et Svar paa mit Spørgsmaal? .... De tier .... og samtykker i min Formodning! De vil altsaa ikke have mig?

SOPHIE

Nei.

LINK

Paa ingen mulig Maade?

SOPHIE

Nei.

171
LINK

Det er virkelig charmant! Men hør, gjør mig ikke rasende, gjør mig ikke desperat!

SOPHIE
(forsikkrende.)

Nei!

LINK

De svarer, som om De vilde sige: "Det har ingen Nød." Men De tager feil; jeg er meget hidsig af Naturen. Gud give, jeg var i Grenaa! saa skulde det rigtignok gaae ud over Klokkerne.

Mel. af Lulu: Kloden maatte styrte sammen.

1.

LINK
Taarnet skulde styrte sammen
Ved den stærke Klokkeklang,
Hvis jeg adlød Vredesflammen,
Adlød Hævnens vilde Trang.
Kime skal jeg efter Evne,
Kommer jeg til Grenaa hjem;
Om da Taarnet faaer en Revne,
Komme Straffen over Dem!
Svar dog, elsker De mig ei?
SOPHIE
Nei nei nei! nei nei nei! nei nei nei!
Nei nei! nei nei nei nei! nei nei nei!
LINK
Om da Taarnet faaer en Revne,
Komme Straffen over Dem!
Om da etc.
HAMMER
(afsides.) Selv han vil af Harme revne,
Før han naaer til Grenaa hjem.
172

2.

LINK
Man en Klokkestorm skal høre,
Der skal skjære som en Fiil;
Man skal stoppe Vox i Øre
I en Kreds af otte Miil.
Lyder Klokken da ei længer,
Har det sidste Ord den talt,
Høit i Klokkestrengen hænger
En fortvivlet Klokker qvalt.
Svar dog, elsker De mig ei?
SOPHIE
Nei nei nei! nei nei nei! nei nei nei!
Nei nei! nei nei nei nei! nei nei nei!
(Løber hurtig ind i Værelserne.)
LINK
Saa gid Satan staae her længer!
Det er altfor pinegalt!
Saa gid etc.
HAMMER
(afsides.) Ei til flere Svar han trænger,
Han sit Spørgsmaal fik betalt.

NIENDE SCENE

LINK. HAMMER.

HAMMER
(med Links gamle Kjole i Haanden, løber hurtig ud til ham.)

Maa jeg nu bede Dem om min Kjole; jeg kan ikke vente et Øieblik længere.

(Tager Slaabrokken af, og hænger den over Stolen i Baggrunden.)
173
LINK
(trækker Kjolen af, og leverer ham den.)

Fanden i Vold med den!

HAMMER
(idet han trækker den paa.)

Det er en høflig Taksigelse for Laan.

LINK
(idet han trækker sin Kjole paa.)

Hvad har den hjulpet mig til? Til en Kurv!

HAMMER

Ja det er netop dertil, den er indrettet. Nu skal jeg ud til min Cousine, og faae en ny Kurv hængt paa Ærmet.

(Henter Hat og Stok i sit Værelse.)
LINK
(imidlertid.)

Saa gid jeg da hellere havde beholdt min gamle Staabi! (Til Hammer, som kommer tilbage.) Hør, du! Hvad der ærgrer mig allermeest, det er, at det virkelig er en net Pige, rigtig en overmaade dannet Pige.

HAMMER

Saa? Hvoraf kunde De mærke det?

LINK

Hvoraf, hvoraf! Hvoraf mærker man Sligt? Naturligviis af hendes aandrige Samtale.

HAMMER

Saa De fandt hendes Samtale aandrig? Mig synes, den var noget eensformig.

174
LINK

Du synes, du synes! Har du da hørt Samtalen?

HAMMER

Det kunde jeg ikke undgaae; Væggen er meget tynd imellem mit Kammer og Salen.

LINK

Men hvorledes kan du da synes, at hendes Samtale var eensformig?

HAMMER

Det forekom mig saa.

LINK

Hun indlod sig med mig angaaende en Mængde Gjenstande.

HAMMER

Det kan vaere, men hun var alligevel ikke synderlig veltalende.

LINK

Tvertimod, hun talte med en Forstand, en Deeltagelse, en Livlighed ....

HAMMER

Oprigtig talt, har De hørt meer end eet Ord af hendes Mund?

LINK

Hvilken Snak! jeg talte jo længe med hende.

HAMMER

Ja, jeg troer ogsaa, at hun over hundrede Gange gjentog det ene Ord, men det blev dog ikke til flere.

175
LINK

Hvad skulde det være for et Ord?

HAMMER

Men Gud bevares! har De efter saa mange Gjentag eiser endnu ikke faaet det Ord indpræget? Saa maa De jo være døvere end den Døveste.

LINK

Aa Snak! jeg er ikke døvere end Klokkere og Kanonerere pleie at være.

HAMMER

Men veed De da ikke, at hun under hele Samtalen med Dem ikke har betjent sig af noget andet Ord, end det ene lille Ord Nei?

LINK

Hvad for Noget?

HAMMER

Som jeg siger.

LINK

Det har jeg saagu slet ikke lagt Mærke til .... Men nu, du siger det, jeg troer næsten ogsaa .... idetmindste erindrer jeg nu, at det Ord kom temmelig hyppigt for i hendes Tale.

HAMMER

Farvell jeg har ikke Tid længere; min Cousine venter mig.

(Vil gaae.)
176
LINK

Men hør! siig mig bare, hvad kan hendes Mening have været dermed?

HAMMER

Nu har jeg ikke Tid til at tale derom. Men om et Øieblik kommer jeg tilbage; min Cousine boer kun to Skridt herfra. Jeg skal da være til Deres Tjeneste, og give Dem al den Oplysning, jeg formaaer.

(Løber ud igennem Baggrunden.)

TIENDE SCENE

LINK allene.

LINK

Men saa staaer jo Fanden skinbarlig i det! Hun har villet gjøre Nar af mig! .... Ja, der er ingen Tvivl om! .... Herregud! hvad er det saa videre? Det er ikke værdi at tage sig den Ulykke nær. Hvor kunde jeg dog før blive saa vred, fordi hun ikke vilde have mig? .... Det var saamænd ikke Noget at blive hidsig for. Nei, Taalmodighed! Vand i Blodet! .... Det er bedst, jeg seer at komme fra Kjøbenhavn jo før jo hellere.

ELLEVTE SCENE

LINK. GAMSTRUP kommer fra Baggrunden.

GAMSTRUP

Ih! see god Dag, god Dag, min bedste Herr Link! og hjertelig velkommen til Kjøbenhavn! Naar var Ankomsten?

LINK

Imorges, Herr Justitsraad!

177
GAMSTRUP

Naa, det maa jeg lide, at De ikke spilder Deres Tid, men strax kommer herop til os. (Halv sagte.) Siig mig, har De maaskee allerede seet min Broderdatter?

LINK

Ja, jeg har.

GAMSTRUP

Og talt med hende?

LINK

Jeg kan ikke nægte det.

GAMSTRUP

Bravo bravo! Naa, hvad sagde hun da?

LINK

Ja, hvad hun sagde, var just ikke ret mange Ord.

GAMSTRUP

Det kan De ikke regne; unge Piger tænke som saa: "Vi Sømænd gjør ei mange Ord."

LINK

Ja, Hr. Justitsraad, det behøves jo heller ikke at gjøre mange Ord, naar Ordene blot ere tydelige.

GAMSTRUP

Meget sandt, Hr. Ven, meget sandt! Og i den Henseende har De vel ikke Noget at klage over?

LINK

Nei, paa ingen Maade.

178
GAMSTRUP

Naa, men saa fortæl da, fortæl! jeg staaer som paa Gløder. Er De allerede enig med hende?

LINK

Ikke saa ganske.

GAMSTRUP

Ikke det? hvad svarte hun da?

LINK

Hun svarte "Nei."

GAMSTRUP

Paa Deres Frieri?

LINK

Baade paa det og paa Alt hvad jeg forresten sagde til hende.

GAMSTRUP

Hvad er det for Noget? Hvorledes kunde hun svare Nei paa Alting?

LINK

Saaledes er det dog. Hun var saa forhippet paa sit Nei, at hun ikke brugte noget andet Ord; og jeg troer, at om jeg havde sagt, at Hvidt var Sort, saa havde hun ogsaa svart Nei.

GAMSTRUP

Ja, det havde da ikke været saa urimeligt.

LINK

Jeg fortalte mig; jeg mener, ifald jeg havde sagt, at Hvidt var ikke Sort. ....

179
GAMSTRUP

Ja, saa maatte hun jo ogsaa svare Nei.

LINK

O nei! jeg mener heller ikke saadan; men ifald jeg havde sagt, at Hvidt var Hvidt, eller at Sort var Sort. ....

GAMSTRUP

Troer De saa, at hun havde svart Nei?

LINK

Jeg tør forbande mig derpaa, siden hun over hundrede Gange svarede det paa Alt hvad jeg sagde, uden Undtagelse.

GAMSTRUP

Men hvad er det for Historier? Saa har hun jo gjort Nar af Dem lige op i Deres aabne Øine?

LINK

Det faldt mig ind bagefter.

GAMSTRUP

Det er jo uforskammet, saaledes at begegne min gode gamle Ven. Men bi De kun lidt! Lad mig bare faae talt et Ord med hende, den Spidslærke, saa skal De snart see en Forandring.

LINK

Nei, hør nu, Herr Justitsraad! jeg vilde netop bede Dem om ikke at gjøre nogen Ophævelse. Seer De, jeg har taget mit Parti. Naar Pigen ikke synes om mig, saa gjør hun jo vel i at give mig en Kurv. Jeg har allerede begivet det Hele, og vil see at komme tilbage til Grenaa jo før jo hellere. Herr 180 Justitsraaden og jeg kan blive lige gode Venner for det.

GAMSTRUP

Nei aldrig i Evighed tillader jeg, at De reiser bort efter en saadan Fornærmelse, uden iforveien at have faaet Opreisning. Hun skal bede baade Dem og mig om Forladelse, hun skal gjøre os formelig Afbigt. Og den Kurv, hun har givet Dem, skal hun tage tilbage; den kan hun beholde selv, eller hun kan give den til en Anden; jeg finder nok Brug for den; jeg har saa allerede en vis Mistanke om at der er en ung Springfyr, som sidder i Baghaanden. Lad mig kun raade! jeg vil strax kalde hende ud.

LINK

Nei nei, Hr. Justitsraad! lad det endelig være! Jeg er meget bange for alle huuslige Scener.

GAMSTRUP

Bange? Er De Kujon?

LINK

Aa Kujon, Kujon! Det er jeg ikke, men ....

GAMSTRUP

Hør! Vær nu en fornuftig Mand, og tag imod Raison! Vil De lade Dem forbløffe af en ung Piges Luner og Næsviished? De, som regjerer over den store Kirkeklokke i Grenaa By, vil De gaae afveien for en Fruentimmer-Klokke?

LINK

Ja, min høistærede Ven, det vil jeg; thi det er ikke alle Klokker, der høre til mit Fag.

181
GAMSTRUP

Ih! men saa er De jo et sandt Klokkefaar! Og naar De selv har saa lidt Fasthed, saa er det, sandt for Herren, bedst, at jeg tager mig af Dem, og bliver Deres Formynder, ligesom jeg allerede er min Broderdatters. Vil De nu vente et Øieblik, saa skal De see. (Raaber ind ad Døren.) Sophie! kom ud!

TOLVTE SCENE

DE FORRIGE. SOPHIE.

GAMSTRUP

Kom hid, Jomfru, og see mig lige ind i Øinene! - Jo, det er rigtignok nette Historier, jeg maa høre om dig! Hvorledes har du begegnet denne Mand?

SOPHIE

Denne Mand? Hvorledes skulde jeg have begegnet ham?

GAMSTRUP

Ja, det er netop Det, som jeg spørger dig om.

SOPHIE

Jeg forstaaer Dem ikke, kjære Onkel! Denne Mand har jeg jo aldrig seet før i dette Øieblik.

LINK
(afsides.)

Naa, hun kan rigtignok lyve, som det var prentet.

GAMSTRUP

Hvad for Noget? Ikke seet ham? Troer du, at du kan dreie mig den Knap?

182
SOPHIE
(efter at have betragtet Link nærmere.)

O jeg beder om Forladelse! Det er jo Klokkeren fra Grenaa!

GAMSTRUP

Naa, saa nu vaagner Hukommelsen?

LINK
(afsides.)

Nu fik hun Øinene op.

SOPHIE

Men Gud bevares! De er jo reent ukjendelig. Hvad er det for en Forandring, der er foregaaet med Dem?

LINK

Med mig?

GAMSTRUP

Med ham?

SOPHIE

Jeg veed ikke, men De er aldeles forandret .... O, nu har jeg det! De har skiftet Kjole.

GAMSTRUP

Det er saagu sandt! det har De jo ogsaa.

LINK

Aa ikke Andet end Det!

SOPHIE

Ikke Andet? Det gjør meget til Sagen.

183
LINK

Det var min Frierkjole, som jeg før havde paa. Nu er der ingen Grund til at slide paa den.

GAMSTRUP

Ligemeget med Klæderne! Men nu spørger jeg dig, Jomfru Næsviis, hvorfor har du havt denne respectable Mand til Nar?

SOPHIE

Jeg?

GAMSTRUP

Nei see, hvor hellig hun kan gjøre sig! Har du ikke over hundrede Gange sagt Nei til ham? og har du ikke svart Nei paa Alt hvad han sagde til dig, paa Alt uden Forskjel?

SOPHIE

Det veed jeg virkelig ikke.

GAMSTRUP

Ja, men jeg veed det, og mig skal du ikke kunne tage ved Næsen. Jeg veed ogsaa ret vel, hvad det er, som sætter dig Fluer i Hovedet. Det er den unge Logerende, som stikker bag ved alt Dette; han gaaer og smidsker for dig; og du er taabelig nok til at lade dig bedaare af hans prægtige Ord.

SOPHIE

Men hvorledes kan De troe ....

GAMSTRUP

Snik Snak!

184
LINK
(afsides.)

Hammer! Skulde det være muligt?

GAMSTRUP

Men der skal aldrig i Evighed blive et Par af jer. Han eier ikke en Skilling, med mindre han gifter sig med sin Cousine, efter Faderens Villie, men det vil Fyren ikke, og dersom han vilde det, saa kunde du da ligesaalidt faae ham. Og nu skal jeg sige dig Noget: Jeg vil ikke have ham længere her i Huset; han skal være saa god at flytte; jeg har al Grund til at bede ham fortrække; thi det er idag den første i Maaneden, og han har endnu ikke betalt sin Leie.

SOPHIE

Men kjære Onkel, det er jo endnu ikke Middag; han kan jo betale endnu.

GAMSTRUP

Nei, saadanne Affairer af gjør man om Morgenen. Den Logerende, som ikke er accurat i den første Maaned, han bliver det saamænd aldrig.

LINK

Da maa jeg dog sige, at De vist gjør ham Uret heri. Saavidt jeg veed, har han Orden i sine Affairer, og er ogsaa ved Penge.

GAMSTRUP

Naa, vil nu ovenikjøbet De tage ham i Forsvar?

185
LINK
(som imidlertid er gaaet til Vinduet.)

See, der kommer han! Nei, hvor han farer ned ad Gaden lige hen imod Huset!

GAMSTRUP

Ja, lad ham kun fare ind i Huset! han skal snart fare ud af det igjen .... Funtus! der falder mig Noget ind! .... Sophie, bliv her og tag imod ham; Link og jeg gaae ind her i Værelset, og lytte til jeres Samtale. Og hør nu hvad jeg befaler dig: Du siger ikke et Ord til ham, undtagen "Nei!" Paa Alt hvad han siger til dig, svarer du Nei og Nei og Nei, og ikke Andet end Nei! Nu vil jeg dog med egne Øren høre, om det er sandt, at du kan hjelpe dig med det ene Ord.

SOPHIE

Men bedste Onkel ....

GAMSTRUP

Ikke et Muk! jeg viger ikke fra min Villie. Og dersom du siger et eneste Ord til ham foruden "Nei", saa kommer jeg frem, og dreier Halsen om paa dig.

LINK

Hvad er det nu værdt, Hr. Justitsraaad? ....

GAMSTRUP

Stille! saadan skal det være .... Der er han! Kom, Hr. Link! kom!

(Trækker Link ind i Værelset paa venstre Haand.)
186

TRETTENDE SCENE

SOPHIE. GAMSTRUP og LINK i det venstre Sideværelse, hvis Dør de holde paaklem, for af lytte. HAMMER kommer hurtigt springende ind fra Baggrunden.

Mel. af Apothekeren og Doctoren: Skal Besøg hos Piger lykkes.

HAMMER
(uden at bemærke Sophie.)

1.

Her er jeg igjen tilbage!
Jeg maa synge, dandse, lee.
Pokker alle Griller tage!
Jeg kan lutter Solskin see.
Nu jeg synge maa Hurra,
Synge maa Victoria.
La la la, la la la!
Hurra, Hurra, Victoria!

2.

Jeg har skudt en Poppegøie,
Og nu har jeg ingen Nød.
Alting straaler for mit Øie
Med Forgyldning luerød.
Nu jeg synge maa Hurra,
Synge maa Victoria.
La la la etc.
(Han faaer Øie paa Sophie.)

3.

O Sophie! see min Glæde!
Jeg maa dele den med Dem.
Jeg maa dandse, jeg maa qvæde,
Til jeg gaaer fra mine Fem.
Nu jeg synge maa Hurra,
Synge maa Victoria.
La la la etc.
187

O De forundrer Dem vist over at see mig saa ellevild af Glæde! Men De veed ikke, hvilken Lykke der er hændet mig; De kan ikke gjætte det.

SOPHIE

Nei.

HAMMER

Men fra nu af tør jeg tale uforbeholdent, fra nu af tør jeg sætte mig ud over enhver Tvivl, enhver Frygt; Intet er nu til Hinder, .... ifald jeg tør antage, at vi forstaae hinanden. At De har forstaaet mig, sætter jeg ikke i Tvivl; men jeg selv, Sophie, skulde jeg vel have misforstaaet Dem?

SOPHIE
(med Ømhed.)

Nei.

HAMMER

O saa er jeg det lykkeligste Menneske! thi ikke sandt, der er jo Ingen, som er endnu lykkeligere? De elsker ingen Anden?

SOPHIE

Nei.

HAMMER
(knælende.)

Og naar jeg nu lægger mit Hjerte for Deres Fødder, idet jeg sværger Dem evig Kjærlighed og Troskab, saa vil De ikke mistvivle om Oprigtigheden af mine Ord?

SOPHIE

Nei.

HAMMER

De vil ikke svare mig uvenligt?

188
SOPHIE

Nei.

HAMMER

Ikke vende Dem bort?

SOPHIE

Nei.

HAMMER

Ikke nægte mig Deres Haand?

SOPHIE

Nei.

HAMMER

Ikke fortryde Deres Løfte?

SOPHIE

Nei.

HAMMER

Aldrig ophøre at elske mig?

SOPHIE

Nei.

(Gamstrup og Link komme hurtigt ud fra Sideværelset.)
GAMSTRUP

Holdt! Stop! det er meer end Nok!

HAMMER
(springer op.)

Hvad seer jeg!

GAMSTRUP
(forbittret, til Sophie.)

Tak skal du have! du er et lydigt Barn, det maa man rigtignok rose dig for!

189
SOPHIE

Men kjære Onkel! De har jo selv befalet mig at svare med lutter Nei'er.

GAMSTRUP

Ja, og jeg beundrer den Punktlighed, hvormed du har udført min Befaling.

SOPHIE

Jeg var vel nødt dertil; ellers var De jo kommen for at dreie Halsen om paa mig.

GAMSTRUP

Du kan ikke vide, om jeg ikke kommer for det Samme.

SOPHIE

Det vilde jo være mod Tro og Love.

HAMMER

Men hvad vil det sige, at Jomfru Sophie skulde svare Nei?

LINK

Naa, saa du har ikke hørt, at hun svarede Nei paa Alt hvad du sagde til hende? Nei og intet Andet?

HAMMER

Det har jeg slet ikke bemærket.

LINK

Men saa maa du jo være døvere end den Døveste.

HAMMER

Ligemeget! Men siden begge Herrer ere saa vel underrettede om vor Samtale, saa maae de da ogsaa 190 vide, at Jomfru Sophie har i alle disse Nei'er skjænket mig et formeligt Ja.

GAMSTRUP

Saa sagte! Her har jeg et Ord at sige. For det Første maa jeg bede Dem, Herr Hammer, om at være saa god at see Dem om efter et andet Logis, thi jeg kan ikke beholde Dem længere.

HAMMER

Hvorledes, Herr Justitsraad? De viser mig Døren?

GAMSTRUP

O De behøver ikke at tale i saa høie Toner; jeg er Herre i mine Værelser, og De har desuden ikke betalt Deres Leie.

HAMMER

De otte. Rigsdaler? Ikke Andet? Jeg er vis paa, at min Ven Herr Link gjør sig en Fornøielse af at betale dem for mig.

LINK

Otte Rigsdaler? Ja det er ganske rigtigt, Herr Justitsraad! De skal faae dem hos mig; jeg skylder Herr Hammer dem.

GAMSTRUP

Ligemeget! det er det Mindste af Sagen. Men for det Andet, Herr Hammer, saa maa jeg sige Dem, at min Broderdatter skal aldrig i Evighed blive Deres Kone; hun er bestemt for Herr Link ....

191
LINK

Tillad, Høistærede! Hvad mig angaaer, saa vil jeg ikke staae min gamle Vens og Discipels Lykke iveien.

GAMSTRUP

Ti stille! der er Ingen, som spørger Dem ....

LINK

Da skulde jeg dog troe, at jeg har et Ord at tale med i den Sag.

HAMMER

Vær rolig, Herr Link, jeg skal snart klare det Hele.

GAMSTRUP

Saa? Hvordan vil De bære Dem ad dermed?

HAMMER

Jeg maa da sige Dem, Herr Justitsraad: for det Første, at Deres Broderdatter skal blive min Kone; for det Andet, at hun skal blive min Kone; og for det Tredie, at hun skal blive min Kone.

GAMSTRUP

Hør, veed De hvad ....

HAMMER

Og endelig for det Fjerde, at De skal give Deres Samtykke dertil.

GAMSTRUP
(med tilbageholdt Utaalmodighed.)

Det sidste Punkt gad jeg nok høre lidt Mere om. Hvormed vil De tvinge mig til at give mit Samtykke?

192
HAMMER

Med tre Bogstaver.

GAMSTRUP

Tre Bogstaver? Maa jeg høre dem?

HAMMER

Ja, De skal endogsaa faae dem at see. (Tager et overmaade stort Brev frem.) Jeg har i dette Øieblik været hos min Cousine, for at udbede mig hendes Haand og Hjerte, ifølge min Faders Villie. Hun vidste, at jeg kom i dette Ærinde, og jeg havde allerede iforveien ladet hende anmode om, at hun vilde gjøre mig den Tjeneste, blot at svare Ja eller Nei. Da jeg nu kommer derhen, og beder om at faae hende itale, hører jeg til min største Forundring, at hun er taget i Dyrehaven med sin Kjæreste ....

DE ANDRE

Kjæreste?

HAMMER

Ja, saaledes lød Budet. Men da hun vidste, at jeg kom, havde hun efterladt dette store og anseelige Brev til mig. Vil De behage at læse dets Indhold?

(Leverer det til Gamsfrup, som breder det ud, og holder det tæt for Øinene.)
GAMSTRUP

Jeg kan ikke see en Tøddel.

HAMMER

De holder det for nær.

193
GAMSTRUP
(idet han holder det længere og længere bort fra sig.)

Jeg kan endnu ikke see hvad det er.

HAMMER

Det er endnu for nær.

GAMSTRUP

Det er da Fanden til Skrift! (Til Link.) O hold det for mig! (Link fager det.) Længere tilbage! .... længere! længere! Ligesaa langt De kan komme!

(Link og Gamstrup fjerne sig saa langt fra hinanden, som de kunne; Link holder Papiret; man seer Ordet "Nei" malet derpaa med colossale Bogstaver.)
GAMSTRUP

Ja, nu kan jeg see det, der staaer jo "Nei." Men hvad saa videre? thi at hun svarer Nei, naar hun allerede har en Kjæreste, det er da ikke forunderligt.

HAMMER

Et Øiebliks Taalmodighed! (Tager et andet Brev i sædvanlig Format frem.) Efter at jeg nu havde læst hiint Document, der, ifølge min egen Begjæring, kun indeholdt et eneste Ord, vilde jeg gaae bort; men i det Samme leverede Huusholdersken mig dette mindre Brev som Supplement til det større. Heri skriver min Cousine, at det undrer hende meget, at jeg nogensinde har kunnet antage, at hun vilde sige mig Ja; hvad hende angaaer, da kunde det aldrig falde hende ind at ville have mig ....

GAMSTRUP

Det er meget smigrende.

194
HAMMER

Og til Beviis derpaa lader hun mig vide, at hun allerede i et halvt Aar har været hemmelig forlovet, og nu agter at gifte sig med sin Kjæreste, i hvilken Anledning hun, ifølge Testamentets Bydende, har skiftet med mig, og herved sender mig en Obligation paa de halvtredsindstyve tusinde Rigsdaler, som tilkomme mig.

GAMSTRUP

Hvad hører jeg!

LINK

Naa, det glæder mig i Sandhed. Ja du har Lykken med dig, min gode, gamle Ven og Discipel! Men du fortjener den ogsaa, Ingen fortjener den meer end du.

HAMMER

Seer De, Hr. Justitsraad, Dette var den forlangte Forklaring over det fjerde Punkt.

GAMSTRUP

Det fjerde Punkt?

HAMMER

De kan vist ikke længere huske hvad der var det fjerde?

GAMSTRUP

Jeg maa tilstaae, jeg er saa forstyrret i mit Hoved ....

195

SLUTNINGSSANG.

Mel. Seit Vater Noah in Becher goss.

1.

HAMMER
Det fjerde Punkt - De det husker vel -
Kun Deres Samtykke var;
Det er jo sagtens en Bagatel,
Naar Pigens Hjerte man har.
Men her undværes det ei,
Thi vist en saa hæderlig Onkel, Justitsraad etcetera
Vil svare Ja
Langt heller end svare med Nei.
ALLE
Thi vist en saa hæderlig Onkel etc.

2.

GAMSTRUP
Velan, min Herre, De skal faae Ret,
Hvad nys De spaaede, det skeer.
Sophie finder Dem saare net,
Og hvad behøves da meer?
(Idet han lægger Hammers og Sophies Hænder sammen.) Mit Ja jeg nægter jer ei,
Jeg selv her forener et elskende, lykkeligt Ægtepar,
Thi sagtens var
Jeg gal, om jeg her sagde Nei.
ALLE
Jeg/Han selv her forener et elskende, lykkeligt Ægtepar,
Thi sagtens var
Jeg/Han gal, om jeg/han her sagde Nei.
196

3.

LINK
Jeg kom som Frier til Staden her,
Og lærte Fjong og Command;
Nu bort igjen fra de laante Fjer
Mig kalder Klokkernes Klang.
Fra Amors farlige Vei
Jeg stiger ad Trappen i Taarnet; Motionen er yderst sund,
Og Klokkens Mund
Mig aldrig tør svare med Nei.
ALLE
Jeg/Han stiger ad Trappen i Taarnet; Motionen er yderst sund,
Og Klokkens Mund
Mig/Ham aldrig tør svare med Nei.

4.

SOPHIE
(til Publicum.) Blev Alles Dom om et Skuespil
Til kortest Maal reduceert,
Da vilde Nei eller Ja slaae til,
Hvert Omsvøb blev confiskeert;
Og strengt man tog det da ei,
Saa hvis vi nu haabed, at De fandt Behag i en Bagatel,
De vilde vel
Ei Haabet besvare med Nei.
ALLE
Saa hvis vi nu haabed etc.