Springfyrene
✂ Springfyrene tryktes første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.
✂ Af et brev til Heinrich Zeise 10.2.1845 (A-iana 2 rk. V 243, jvf. indledning til Elverhøi s. 99) fremgår indirekte, at eventyret har ligget færdigt denne dato. Derimod kendes baggrunden for eventyrets tilblivelse, idet Edvard Collin fortæller: »Min Datter havde som Barn viist ham [:A] en Springgaas og spurgte ham da, om han troede, at den kunde springe saa høit som en Loppe. Samme Dag kom han igjen og oplæste sit Eventyr: »Springfyrene«« (A&C 460 jvf. også Nic.Bøgh: H.C.Andersen i det daglige Liv. Illustreret Tidende nr.27. 2.4.1905. 385).
✂ Bortset fra inspirationen fra Collins datter er Springfyrene en variation af Klods Hans-motivet, som A var begyndt at arbejde med i forbindelse med Grantræet.
✂ 91.2Loppen, Græshoppen og Springgaasen] de tre konkurrenter: folketroens 3-tal. - 2Springgaasen] legetøj lavet af gåsens brystben. Ved hjælp af en pind og et snoet bånd, der er fæstnet med en klat beg, kan den bringes til at springe. - 5Springfyre] modelaps, dameven; her tillige med ordspil på ordet springe. - 6jeg giver min Datter ... springer høiest] sml. J.Swift: Gullivers Rejser, 1. del kap.3, hvor Lilleputkejseren giver embeder til dem, som kan springe højest: »Når et stort embede bliver ledigt [...] andrager fem-seks af disse kandidater kejseren om at måtte underholde Hans Majestæt med en opvisning i linedans. Og den, der springer højest uden at falde får embedet« (1966.36f) (jvf. 105 Fodreise 53). - 10-11den havde Frøken-Blod ... omgaaes med Mennesker] sml. Fodreise, den lærde mand i dødens omnibus, som ræsonnerer over lopperne: »de besidde Aand og Smag, i det de helst dvæle hos det smukke Kjøn. Men hvad vinde de ved deres Vedholdenhed og Kjærlighed? kun Forfølgelse og Død« (92). - 14havde ... Skik paa sig] havde gode manerer, levemåde. - 16gammel Familie i ... Ægypten] jvf. 2. Mos. 10.1-20, græshoppeplagen Gud sender over Ægypten for at blødgøre Faraos hjerte. - 18Herrebladene] billedkortene dvs. konge, dame og knægt.
✂ 92.6-7man kunde see ... en stræng Vinter] iflg. folketroen blev vinteren mild, hvis gåsens brystben var hvidt, og hård, hvis det var brunt. - 24falde paa] falde en ind, finde på. - 25har Been i Panden] ben i næsen; vilje og god forstand. Her tillige ordspil på at springgåsen som helhed er af ben. - 28Gaaserad] benrad; A.s eget udtryk m. ordspil på at springgåsen i virkeligheden kun er ben. - 29-30der skal ... Krop til] sml. Santas kritik af Annunziata i Imp (174).