Hyldemoer
✂ Hyldemoer blev trykt første gang i Gæa, æsthetisk Aarbog, udg. af P.L.Møller 1845 (udkom dec. 1844).
✂ Under et ophold på Nysø skriver A 20.11.1843 til vennen Ingemann i Sorø: »To nye Eventyr ligge saa godt som færdige« (BfA II 93). Det ene er Troldspeilet, den oprindelige version af Sneedronningen, og det andet Hyldemoer, i hvilken anledning han føler, at han nu er kommet på det rene med at digte eventyr - en følelse, der utvivlsomt hænger sammen med diskussionen om og indførelsen af de to genrebegreber eventyr og historie (se ndf). 23.11. noterer han i Alm: »Skrevet færdig: Hyldemoer« (jvf. BEC I 344). Når der gik flere år, før A indlemmede eventyret i en samling, er forklaringen at finde i et brev til hans tyske oversætter Heinrich Zeise 6.3.1845, hvor det hedder, at da Hyldemoer »nu nyelig har staaet i denne Gæa, kommer det ikke i mine egne Samlinger« (A-iana 2 rk. V 247).
✂ I Bemærkninger, hvor A iøvrigt fejldaterer eventyret til 1842, skriver han om motivet, at frøkornet »ligger i det af Thiele fortalte Sagn: »Der boer i Hyldetræet et Væsen, som kaldes Hyldemo'er eller Hyldeqvind. Hun hevner al Overlast, der tilføies Træet, og i Nyboder veed man at fortælle, hvorlunde en Mand, der omhuggede et Hyldetræe, pludselig døde kort derefter«« (6; jvf. Thiele2 II 282f). Den ydre ramme, motivet med den forkølede dreng, synes imidlertid inspireret af A.s egne oplevelser i sensommeren 1843 under et besøg på Bregentved, hvorfra han skriver til Jonas Collin 11.8.: »De sidste fire Dage har jeg været meget forkjølet, ja det i en Grad, som jeg ikke har prøvet det i mange Aar, dertil kommer en skrækkelig Hovedpine; endnu er jeg ikke ganske helbredet og drikker hver Aften Hyldethee; i forgaars laae jeg den halve Dag; jeg har faaet dette Smæk ved de mange Toure, der alle ere smukke, men ende efter Midnat og da har jeg ei havdt Reisetøi nok paa; det værste fik jeg forleden, da jeg af Fritz [: Frederik Moltke] hørte om et nyt Arangement ude i Markerne, nemlig »Engvandingen«, jeg havde Lyst at see det og vi kjørte begge derud; det Hele 131 interesserede mig meget, men jeg havde tynde Støvler og fik ganske vaade Fødder« (BJC I 226).
✂ 171.5Theemaskinen] indretning til opvarmning af vand til tebrygning ved bordet; samovar. - 10Eventyr og Historier] om A.s egen skelnen jvf. Bemærkninger (10) og MLE II 157. Se iøvrigt G.Schwarzenberger i A-iana 2 rk. VI 1ff, der med baggrund i A.s vekslende brug af de to genrebetegnelser og en analyse af Hyldemoer konkluderer, at eventyret står følelsen og fantasien nærmere og historien fornuften og virkeligheden.
✂ 172.4-5Alt hvad De seer paa ...] sml. brev til Ingemann 20.11.1843: »det er tidt for mig, som hvert Plankeværk, hver lille Blomst sagde: »See lidt paa mig, saa skal min Historie gaae op i Dig!«, og vil jeg det, saa har jeg Historien« (BfA II 95). - 13fornemt] »fin på det«. - 20-21Gardinerne] omkring alkoves engen. - 28Dryade] i gr. mytologi skovnymfe, hvis liv tænktes knyttet til et træ; sml. V 69. - Nyboder] bydel i Kbh. påbegyndt af Christian IV som boliger for søværnets faste mandskab og karakteristisk ved sine gårdhaver med hyldetræer.
✂ 173.3-4vi stak Pinde ... en Have] sml. Christian den Andens Dverg (1831): »fire nøgne, tørre Pinde vi stikke ned i Jorden er os den deiligste Have med Æbler og Kirsebær« (A-iana III 61) samt Aarets tolv Maaneder (SS IX 43) og KES 274. - 15gik vi ... paa Rundetaarn] alm. skik at konfirmanderne gik op på Rundetårn (se n.t. I 24.9) dagen efter deres konfirmation, jvf. O.T. 259. - 16-18Kongen og Dronningen] Frederik VI (1767-(1808-)1839) og Marie Sophie Frederikke (1767-1852); iøvrigt en anakronisme, idet de to gamles konfirmation må ligge før kronprinseparrets bryllup 1790. - 22Fløien] vejrhanen. - 26 Fjerdingen] affaldsspanden.
✂ 174.21varme Kartofler] sml. brev fra A.s moder 14.7.1824 (BtA 19) og Lysene (V 145f). - 34ff. se n.t. II. 128.3-4.
✂ 175.7væligt] fyrigt, livligt. - 11-19 Sml. beskrivelsen af Kværndrup på Fyn i KES (58). - 38Bukkar] skovmærke, Asperula odorata.
✂ 176.8-9Convolvoli] snerler. - 23Presenter] gaver. - 24Violen] violinen. - 24-25fløi i Grams] kastedes til hvemsomhelst der greb dem. - 30Knøs] ung mand. - 32-33i Afskeeden ... i Psalmebogen] se kommentar til Bedstemoder ndf. s. 234.