Et godt Humeur
✂ Et godt Humeur blev trykt første gang i H 1-52, der udkom 5.4.1852.
✂ Eventyrets tilblivelseshistorie er ukendt, men Topsøe-Jensen mener, at det rimeligvis er skrevet først på året 1852, måske som det sidste af hæftets eventyr, fordi det ellers ville have været for tyndt (Buket 141), en datering som også bygger på, at de optegnelser, der ligger til grund for flere af historiens episoder, må være nedskrevet efter 14.1.1852 (jvf. FoF IX 154f).
✂ A havde tidligere berørt motivet med fornøjelsen ved kirkegårdsbesøg i forbindelse med Elisabeths og Keikes vandring på kirkegården på Oland i DtB (137f).
✂ 238.10Rakker] person der bragte selvdøde dyr o.l. udenfor byen til rakkerkulen; fungerede tillige ofte som bøddelens medhjælper. - Skarpretter] bøddel. - 16Dødens Omnibus] jvf. Dødens store Extra-Post i Fodreise (89f). - 18side] vide. - 23Kirkegaarden] Assistens kirkegård, anlagt 1760, på Nørrebro udenfor Københavns volde. A skildrede den iøvrigt senere i At være som »det deiligste Sted i Verden« (25) og er selv begravet der. - 24 Adresseavisen] egl. Kjøbenhavns 146 Adressecomptoirs Efterretninger, grundlagt af J.F.v.d.Osten 1706, ophørt 1908. A havde et godt øje til Adresseavisen, der var en ren annonceavis, jvf. O.T., hvor fætteren har samlet et bind med de mest originale Adresseavisbekendtgørelser (124) samt DtB: »Her sad et skikkeligt Par af Embedsklassen, hvis æsthetiske Sands begrændsedes af Adresseavisen og Corsaren« (225).
✂ 239.7-8uskyldige Vers] Adresseavisen var ikke mindst kendt for sine gravvers af vekslende kvalitet, jvf. Fodreise: »min Mund strømmede over med Elegier endnu værre end Adresseavisen« (67). En del af disse gravvers samlede hofboghandler J.L.Beeken i Gravblomster I-V. 1825-27 (jvf. 1.24: »min Gravbog«), hvortil også A bidrog med et ligvers over Madam Spendrup (IV. 1827.176). Iøvrigt parodierede han genren i Tanker ved en ituslagen Jydepotte med fodnoten: »Maa gjerne optages i Gravblomsterne« (Kjøbenhavns flyvende Post 12.10.1827 nr.82). - 8-9Stævnemøder ... sig paa] jvf. J.L.Heibergs Et Eventyr i Rosenborg Have (1827). - 14Høvlspaaner] alm. underlag for liget i kisten. - 29-30Eviggrønt] singrønt, Vinca minor. - 32-240.7 Sml. optegnelse fra vinteren 1851-52: »Nr.33. I den frie Naturs Skueplads har man ingen Ærgrelse over Scene-Arangementet, som paa den danske Skueplads; der træner man ikke Palmetræer paa Amager, Kaktus i Tyrol, eller Maane med et Lys i hver Kjæve, Bøgetræer høit oppe i Norge. Vor Herre og Gynter [: Det kgl. Teaters maskinmester], ja det er som Afstanden mellem Naturen og den danske Skueplads« (Buket 142), jvf. også Udsigt fra mit Vindue i Kjøbenhavn (1842; A-iana 2 rk. IV 220-23). - 36Kjæbe] jvf. brev til Heinrich Zeise 18.5.1853: »Kjæbe er det samme som Kind« (A-iana 2 rk. V 287). - 37Luft-Soffiten] teaterdekoration som danner loft og hænger ned som loft, himmel, grene o.l.
✂ 240.2-3klappede ... for lidt] sml. HCAOptegnelsesbog nr.7: »Publicum, denne hr. Massen [...] Han leer galt, klapper galt, og fordærver Talentet« (6) og O.T.: »»Jeg ærgrer mig tidt over Publicum!« sagde Otto. »Det klapper paa gale Steder! viser imellem saadan en underlig Uskyldighed« (131). Jvf. også Marionetspilleren (V 16) og At være (207). - 15Substitut] stedfortræder. - 19-30 Sml. HCAOptegnelsesbog »Nr.14. Et sørgeligt Eventyr men lille. Der var en Mand, som i syvogtredsinstyve Aar havde tænkt paa at faae et godt Indfald, han levede alene for at faae et godt Indfald, og saa fik han eet, men han døde i det, døde af Glæde over at have faaet det, og Ingen nød Gavn deraf, Ingen hørte det gode Indfald. Det var et Indfald, der maatte siges til Frokosten, dér passede det, og nu kom han ved at døe ind i Spøgelsesverdenen, og sammen med Spøgelser, det var de eneste han havde Klokken tolv, deres Kommerstid, thi Vægteren sov; han sagde sit Indfald, og de loe ikke, det passede ikke til Tiden, og saa gik han i Graven igjen med sit 147 gode Indfald, som ingen kjender og vi altsaa heller ikke, og derfor er det et sørgeligt Eventyr, men lille!-« (9f, her cit. efter Buket 143). - 31-33 Sml. HCAOptegnelsesbog »Nr.48 (= 107). Der fortælles om S. i Odense, at han er saa gjærrig, at han staaer op om Natten og gøer for at Folk skal troe, at han holder Hund. Naboens Hane lukker han ind til sine Høns hver Morgen; men naar de skulle have Æde, jager han først Hanen bort« (30, jvf. Dagbøger 1.6.1847). I k indføres optegnelsen omtrent ordret, men vel af frygt for genkendelse af S., F.A.Schønheyder (1801-72), by- og rådstueskriver i Odense, ændres til madammen i A. - 35lade sin Sangstemme høre] damesang var en af A.s idiosynkrasier, se fx Fodreise 19. - 35-36mi manca la voce] ital.: jeg mangler stemmen. - 37-39Naar Hjertets Kanarifugl ... Ørene] sml. brev til Henriette Wulff 7.7.1832 ang. et besøg i Sorø: »Lotte [: Charlotte Oehlenschläger] kom mig imøde udenfor Porten, rød og hvid, trind og feed som en Engel; hun var meget ulykkelig. »Ak, tænkte jeg, »naar Hjertets Kanariefugl begynder at skrige op, saa putter Fornuften Fingrene i Øret!« (BHW I 78, jvf. BJC I 84). Udtrykket går igen i lystspillet Hr.Rasmussen I 8 (1846; udg. 1913.31) og i HCAOptegnelsesbog nr.41 (25f). - 40 Hverdagshistorie] om A.s kritiske holdning til Hverdagshistorierne se n.t. I 156,38-157.14, 184.35, 217.34, II 47.17.
✂ 241.1-2Svanesang ... i Hjertet] sml. HCAOptegnelsesbog nr.45 (= 104): »Ordsprog fra Saxos Tid. Han har Svanesang i Munden, men Uglegalde i Hjertet« (28). Et ordsprog fra denne tid kendes ikke, og A.s kilde har ikke kunnet stedfæstes. - 3Politivennen] Politievennen. Et ugentligt Almuesblad. 1798-1811, 1816-45 påpegede mangler ved Københavns orden og renovation og var især kendt for sine smålige klager over defekte eller manglende rendestensbrædder, nedløbsrør o.l. - 13Goethe ... kan fortsættes] den sidste af Goethe selv besørgede udgave af Faust I (Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand. XII.1828.313) sluttede med ordene: »(Ist fortzusetzen).« A ejede denne udgave, og først 1856 læste han hele den i 1833 posthumt udgivne Faust (se Fra Boghylde 36f), sml. KES 263. - 24med. paaholdt Pen] med ført pen. A bidrog flere gange i andres navn med ligvers til Adresseavisen (jvf. ovf. samt BFN 253, 316).