Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Nissen hos Spekhøkeren

Nissen hos Spekhøkeren blev trykt første gang i H 2-53, der udkom 30.11.1852.

Eventyrets tilblivelseshistorie er ukendt, men det er sandsynligvis skrevet i oktober 1852, som det indirekte fremgår af et brev til Carl B. Lorck 4.11.1852 (se ovf. s. 148).

A havde tidligere arbejdet flygtigt med nissefiguren i Dødningen (I 193) og Reisekammeraten (I 69.7 m. note), og nisserne er på listen over gæsterne, der skal inviteres i Elverhøi (II 80), men først i eventyrkomedien Lykkens Blomst (1845) spiller den en vigtig rolle som formidler mellem den naturlige og overnaturlige verden. Det samme er tilfældet i Meer end Perler og Guld (1849), der vidner om at nissen, der oprindelig hører til på landet, men her kaldes husnisse og bor på Vesterbro i København, endnu var en ret ukendt skikkelse i byerne. A lader den således præsentere sig selv ved ordret at citere Thieles Danmarks Folkesagn (SS X 417).

255.3Spekhøker] Viktualiehandler. - 5Juleaften ... Smør] iflg. folketroen beskyttede nissen hus og hjem, og som tegn på det gode forhold mellem husbond og nisse sattes risengrød frem til nissen juleaften. - 14-16Papir ... Poesi] egentligt indpakningspapir brugtes endnu ikke, jvf. Hørren (II 212). A brugte iøvrigt senere motivet med studenten og den gamle bog i Tante Tandpine (V 213f). - 24Bøtte] skraldebøtte.

256.4Mundlæder] egl. om munden som taleredskab; snakketøj. - 15213-14det er saadant noget ... klippes ud] aviserne bragte dagligt en fortsat roman, føljetonen, som altid var anbragt nederst på siden; den kunne afklippes, falses og indbindes. - 18Smørfjerdingen] bøtte med 1/4 tøønde smør. - 22Qvisten] iflg. Olrik 103 et minde om den unge A.s hybel i Vingårdsstræde. - 26-31en Stamme ... vidunderligt deiligt] sml. Gozzis trylletræ i Fodreise (60); jvf. iøvrigt frugterne på kundskabens træ i Paradisets Have (I 152) og de lysende blomster i Skyggen (II 130). - 33 fornummet] fornemmet.

257.10-11Tidende] sandsynligvis en hentydning til Berlingske Tidende. - 36Silkemantille] sjalslignende klædestykke til udendørs brug.