Klods-Hans
✂ Klods-Hans blev trykt første gang i HP-55, der udkom 30.4.1855.
✂ Allerede i forbindelse med Grantræet havde A arbejdet med Klods- Hans-historien (se ovf. s.4f og 91), men først i Alm 30.11.1844 hedder det: »Skrevet Klokke-Hans«. Uvist hvorfor lagde A tilsyneladende eventyret væk og gennemskrev det påny, antagelig i efteråret 1853, idet han 26.10.1853 skriver til Carl B.Lorck: »Et Par ny Historier har jeg desuden til, som jeg, naar De lader mig vide at De vil have dem med, skal give Pedersen [: Vilh. Pedersen] i Manuskript« (BLorck 287). Da HP-55 af ikke tidligere trykte ting indeholder Klods-Hans og Ib og lille Christine, må det være disse to, han tænker på, jvf. BLorck 294. Iøvrigt trak Lorcks udgivelse så længe ud, at eventyret udkom først i Danmark.
✂ Historien tilhører gruppen af genfortællinger af folkeeventyr, jvf. undertitlen En gammel Historie fortalt igjen samt Bemærkninger 11f. Skønt A sidstnævnte sted taler om, at historien er »frit gjenfortalt«, følger han dog nøje folkeeventyret, som Georg Christensen 166 henfører til Grundtvigs eventyrregistrant nr. 22: Munden stoppet på prinsessen. De eneste tilføjelser er karakteristikken af de to brødre samt den detaljerede beskrivelse af sceneriet på slottet. Endvidere strammer A historien op ved kun at lade Klods-Hans finde tre ting - iøvrigt folketroens lykketal - medens folkeeventyret beretter om mange ting (se Ingvild Alnæs: H.C.Andersen og folkeeventyrene i A-iana 3 rk. H 114ff samt Else Marie Kofod 34f).
✂ I Jens Kamps samling findes en opskrift af folkeeventyret fra Køng sydvest for Odense med navnet Klotte-Hans, et navn A som nævnt benytter i almanakoptegnelsen (se også note til Grantræet II 45.5). I denne opskrift rider drengen også på en ged modsat normalt, hvor det drejer sig om en hest. Skønt denne optegnelse stammer fra slutningen af 1800-tallet, mener Georg Christensen at stå overfor den tradition, som A har hørt eventyret i, hvorved det hører til gruppen af eventyr, han har hørt som barn. Argumentet herfor er optegnelsens tydelige uafhængighed af litterære forbilleder og ikke-folkelige træk, et argument som afvises af Alnæs.
✂ Der henvises flygtigt til eventyret i KES 95.
✂ 291.12-13Laugs-Artiklerne] lavenes love; lavsskråer. - 13Oldermand] formand for et håndværkerlav.
✂ 292.2Hove] hoffet. - 3Trommen] officielle bekendtgørelser af almen interesse o.l. blev offentliggjort af trommeslagere.
163✂ 293.24Tromlen] jernblikkasse anbragt på røret af ældre kakkelovne, og hvorigennem røgen blev ledet.
✂ 294.6Tinkrampe] blikstrimmel til forstærkning af træsko.