Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Pigen, som traadte paa Brødet

Pigen, som traadte paa Brødet blev trykt første gang i NEH 3-59, der udkom 24.3.1859.

Den eneste oplysning om tilblivelsen af eventyret er at finde i Alm 16.1.1859: »Skrevet Eventyret Pigen som traadte paa Brødet.«

Eventyret tilhører antagelig den gruppe, som bygger på stof, A har hørt som barn i Odense, idet det i Bemærkninger hedder: »Tidligt hørte jeg Historien om Pigen, som traadte paa Brødet, der blev til en Steen og forsvandt med hende i Dyndet.« A ville imidlertid andet og mere end en gendigtning: »Jeg satte mig den Opgave, psychologisk at løfte hende igjen til Forsoning og Frelse; saaledes er Digtningen voxet frem« (16). I og med denne drejning af motivet er eventyret iøvrigt nært 198 beslægtet med De røde Skoe (II 85ff) og med Anne Lisbeth, der følger senere i hæftet (III 127ff); jvf. også En Historie (IV 52f).

Motivet med brød, der forvandles til sten, fordi man nægter at dele det med andre, kendes tilbage fra tidlig middelalder i talrige variationer (se Georg Galster: De forstenede Brød i: Festskrift til Hugo Matthiessen. 1941. 47-56). Hans Ellekilde er i A-iana 2 rk. III 116 tilbøjelig til at tro, at sagnet om pigen, som trådte på brødet, virkelig har hørt til Odense bys sagnoverlevering, idet A. s Inger er en købstadpige, der tjener på landet, hvorimod hun hos Thiele2 II 17 og 309f, der har to opskrifter fra Mors og Sydsjælland, er bondepige. Til støtte for Ellekildes teori tjener, at der idetmindste findes én fynsk optegnelse, Brødene i: Morskabslæsning for Den danske Almue. Udg. af H.K.Rask, nr. 31. 1840.477. Om A har kendt dette tidsskrift vides ikke, men Rask (1805-75), der var teolog, giver det en tydelig kristelig udlægning på linie med A: »Hovedtanken deri [...] stemmer med Folkemeningen, nemlig at en letsindig Ringeagt for Guds Gaver maa vække stor Mishag hos Gud, og have Straf til Følge.«

Endelig må nævnes, at Thieles optegnelse fra Mors med overskriften Pigens Vadested blev gendigtet på vers af Julius Chr.Gerson under samme titel i dennes og H.V.Kaalunds Maanedsskrift for Børn, 2. Hefte, 1845.89f, hvor sagnets anonyme pige far navnet Inger. Fra dette digt har A tydeligvis lånt navnet til sin eventyrskikkelse.

113.18Der skal skarp Lud til] der skal skrappe midler til (skurvede hoveder). - Lud] opløsning afsæbe og soda. - 19-21 Fri gengivelse af ordsproget Små børn træder moderen på forklædet, store træder hende på hjertet (Mau 500).

114.2Byledet] led ved indkørslen til landsby. - 3sladdre] snakke, sludre. - 24-25Mosekonen, der brygger] iflg. folketroen var tågen, der efter varme sommerdage kan lægge sig over enge og moser, udtryk for at mosekonen bryggede eller kogte nadver (aftensmad). A.s beskrivelse af hendes bryggeri samt hendes slægtskab med elverpigerne og fanden er imidlertid fri fantasi. - 25Viser] folkeviserne. - 29-30Slamkisten] beholder under bunden i kloakledning, der holder faste stoffer tilbage og får dem til at bundfælde sig.

115.3syede ... Skoene] gav dem lyst til at flakke, bisse, om. - 11 Postament] billedstøtte, statue. - Barnebarnsbarn] Fanden. - 26ff. Følelsen af at være bundet til brødet og den altfortærende sult er et udtryk for den folkelige nemesisopfattelse, jvf. fx i sagnet om Ubarmhiertigheds Straf hos Thiele2 I 27f. - 39trangbrystig] stakåndet, forpustet.

116.8-11 Nemesis for at hun som barn pillede vingerne af fluer. - 28Hovmod gaaer for Fald] Ordsprogenes Bog 16.18. - 38tviner] græder.

199

117.3avet] straffet, revset. - 5en heel Vise] sandsynligvis en allusion til skillingsvisen En meget sørgelig Tildragelse om den Hoffærdige Pige som af bare Stolthed lagde to Brød i Skarnet som hun skulde bringe til sin fattige Moder og traadte derpaa for ei at smudske sine nye Skoe, samt Guds Straf over hende alle andre til Advarsel. Triblers Enkes Forlag, ca. 1800.

118.35-36en Guds Engel græd over hende] et gammelt legendetræk, sml. Imp, hvor Antonio af Fra Martino får »et Billede med Madonna, som græd store Taarer, der, som en Regn, faldt ned i de brændende Helvedsluer, hvor de Fordømte grebe efter denne Lædskedrik« (10). A har måske ændret jomfru Maria til den fromme pige for at afkatolisere legenden.

119.19Davids] konge af Israel ca. 1000 f.Kr. Salmernes Bog blev tidligere antaget at være forfattet af David. - 28Havrekjærven] havreneget, juleneget. - 37Bedestederne] hvilestederne, rastepladserne.