Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Børnesnak

Børnesnak tryktes første gang i NEH 3-59, der udkom 24.3.1859.

Eventyret belyses af en seddel i Bakkehusmuseet, Frederiksberg, som A har skrevet tidligst 1854, da H. Martensen blev biskop, og højst sandsynligt kort før Børnesnak. Sedlen meddeles her med A.s egen formulering i kursiv og med reguleret tegnsætning undtagen i tilfældet Rasmussen. Alle navne synes utvetydige undtagen Nansen, der kan være en sammenblanding af borgmester Hans Nansen og biskop Hans Svane c. 1660. Navnet Sørensen er i originalen forskrevet Sørensensen.

Dygtige Folk hvis Navne ende paa »sen«.

Stiig Andersen Hvide, marsk, d. 1293

Jens Andersen Beldenach, biskop, d.1537

H.C. Andersen, digter, 1805-75

Hans Helgesen, Militair, 1793-1858

H. V. Bissen, billedhugger, 1798-1868

Bertel Thorvaldsen, billedhugger, 1770-1844

Niels Simonsen, Maler, 1807-85

C.F. Sørensen, Maler, 1818-79

C.A. Jensen, Maler, 1792-1870

Hans Nansen, Biskop

H.C. Knudsen, Skuespiller, 1763-1816

H.P. Nielsen, Skuespiller, 1795-1860

Anna Fru Nielsen, Skuespillerinde, 1803-56

205

H. Martensen, Biskop, 1808-84 (biskop 1854)

Christian Olufsen, Lystspildigter, 1763-1827

Louise Rasmussen, Jomfru?, lensgrevinde Danner, 1815-74

C. A. Lorenzen, Maler, 1746-1828 (DBL: Lorentzen)

F. C. Olsen, Philolog, rektor, 1802-74

C. Hermansen, Orientalist, teolog, 1806-82

Christen Christensen, Medallieur, 1806-45

Andreas Buntzen, Læge, 1811-80

Finn Magnussen, Lærd, geheimearkivar, 1781-1847

(bag på bladet) O. D. Ottesen, Maler, 1816-92

Om inspirationen til og tilblivelsen af eventyret vides intet udover en tilføjelse til Bemærkninger i 1874, hvor det hedder: »»Børnesnak« hører til de oplevede Eventyr« (16). Om der er tale om en barndomsoplevelse fra Odense pga. det tydeligt selvbiografiske i eventyret, far stå hen i det uvisse, men Børnesnak er tydeligt foregrebet i beskrivelsen af børneballet i KES (102ff), hvor Christian, A.s alter ego, må stå udenfor. Under alle omstændigheder viser A.s bemærkning om eventyret, at det ikke har forbindelse til Thorvaldsen personligt.

Motivet med modsætningen mellem den ydre og indre adel er stadigt genkommende, jvf. fx KES og »Alt paa sin rette Plads!« (II 247ff) (jvf. også HCA 236f).

137.2stod klarede. - 16Kammerjunker] titel med rang i 4. klasse nr.2; se også n.t. II 241.1. - 19Kjeelderbarn] (fattigt) barn født af forældre, der bor i en kælder. - 20 »født« ... ikke ... født] dvs. adelig modsat borgerlig. Udtrykket »ikke født« går egentlig tilbage til Indien, hvor de fire første hovedkaster anser de udenforstående for ikke fødte (jvf. også A.s lystspil Han er ikke født (1864; SS XI 282).

138.8-9Brystsukker] bolsjer. - 10Ja, men min Fader ... regjerer i Avisen] sml. det udeladte stykke fra Et godt Humeur i Buket 144. - 34et prægtigt Huus] Thorvaldsen, museum; jvf. Nabofamilierne (II 120f med noter).

139.2Thorvaldsen] billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844); se iøvrigt vort register samt BuB 27f.