Pen og Blækhuus
✂ Pen og Blækhuus tryktes første gang i NEH 4-60, der udkom 9.12.1860.
✂ Eventyrets tilblivelse er af H.Topsøe-Jensen dateret til april eller maj 1859, idet det figurerer på den liste over »Eventyr som kunne skrives«, som kan tidsfæstes til april eller begyndelsen af maj 1859 (se ovf. s. XIII), medens det i et utrykt brev til Henriette Scavenius 23.5 (H.G.Andersens Hus. Odense) i forbindelse med et forestående besøg på Basnæs omtales som færdigt: »To Eventyr bringer jeg med, det ene om Pen og Blækhuus kjender Deres Naade« (HCA 252). Skønt bemærkningen om fru Scavenius' kendskab til eventyret ikke berøres af Topsøe-Jensen og heller ikke synes umiddelbart forståelig, synes dateringens rigtighed utvivlsom, idet A i et utrykt brev til Signe Læssøe 20.7.1859 skriver: »Før jeg forlod Kjøbenhavn skrev jeg [...] »Pen og Blækhuus«« (Rigsarkivet. N.F. og hustru Signe Læssøes privatarkiv. Arkivnr. 5917).
✂ Motivet med digteren som Guds redskab er allerede foregrebet i en skolestil 1825 (nr.27): »Kunstner! du er jo kun et Redskab for den Høie, du er Midlet gjennem hvilket Herren virker, du greb mellem Mængden af dine fine Marmorblokke, og tog dette til at danne en Aphroditte af, Gud tog Dig blandt Mængden til at virke igiennem; hvius Fortieneste er størst, Dit Kunstnerblik eller Marmoret som lod sig bøie, hvem tilkommer Roesen Gud eller Dig?« (Svanholm 147). Da A selv for alvor var slået igennem som kunstner, overførte han denne betragtning på sig selv i forbindelse med arbejdet på romanen Christian den Andens Dverg i et brev til veninden Henriette Hanck 4.11.1831: »jeg er tilfreds med de første Kapitler, jeg troer jeg har opfattet Tidsalderens Aand; Gud vil begeistre mig til det øvrige, thi han er dog den store Mester og Digteren kun Kopisten der skriver hans Tanker ned!« (BHH 18). Sml. også En Digters sidste Sang (1844; SS XII 362).
✂ A.s opfattelse af kunstneren deltes iøvrigt af samtiden, jvf. fx J.L.Heibergs En Sjæl efter Døden (1841; Poetiske Skrifter X.1862.233), hvor det ironisk siges af Mephistopheles:
211✂
Jeg troer, at den store Mand er han,
Som blev et Redskab i Herrens Hænder;
Men den Ild, som i hans Begeistring brænder,
Er ei hans egen; kun inspireert
Han lyder en Magt, han ikke kjender.
✂ 149.19Peer Døver og Kirsten Kimer] to mekaniske figurer på urværk fra ca. 1500 i Roskilde Domkirke.
✂ 150.6-7Gaasefamilien...fabrik] omkring 1850 fortrængtes fjerpennen (hovedsagelig lavet af svingfjer fra gæs) af stålpennen, der navnlig blev fabrikeret i England. - 15en udmørket Violins piller] jvf. Bemærkninger: »Enhver som har hørt Ernst eller Leonard, vil i Eventyret Pen og Bleekhuus erindre sig det vidunderlige Violinspil« (17). Heinrich W.Ernst (1814-65), østrigsk violin virtuos, gæstede Kbh. 1843. Hubert Leonard (1819-90), belgisk violinvirtuos. optrådte 1847 og 1850 i Kbh. - 18Vanddraaber] sml. Dagbøger 29.7.1857 om et besøg hos den ty. pianist og komponist Adolf Henselt (1814-89) ved Gersdorf i Schlesien: »I Formiddags spillede Henselt igjen, vistnok en Time, blødt som Vanddraaber faldt Tonerne« (IV 273; jvf. ib. II 47 om Lisz's klaverspil). - 37Parabel] lignelse.
✂ 151.4Malice] skadefryd.