Fugl Phønix
✂ Fugl Phønix blev trykt første gang i Den nye Børneven. I11. Tidsskrift for Børn, udg. af Julius Chr. Gerson. II. 1. Hæfte, der udkom i maj 1850. Herefter indgik det som kap. III i I Sverrig og blev endelig optaget som et særskilt eventyr i EHP 2-63, 2. hæfte, der udsendtes 10.3.1863.
✂ Om eventyrets exakte nedskrivningstidspunkt vides intet, men ideen er udsprunget af arbejdet med det, der blev til Paradisets Have (I 141-53), idet A 1.2.1839 skriver til Henriette Hanck i Odense, at han 235 går med planer om et eventyr, der »handler om Fata Morgana og faaer vel dette Navn eller ogsaa Navnet »Fugl Phønix«« (BHH 326). Fugl Phønix kom dog kun til at spille en mindre rolle i Paradisets Have (I 146.18-29).
✂ Fugl Phønix-figuren, der først omtales af Herodot, men som måske er beslægtet med den ægyptiske fugl Bennu, palmefuglen (Phønix betyder palme) er ofte behandlet i europæisk litteratur og omtales bl.a. i Shakespeares (1564-1616) Stormen III.3. Bortset fra at A måske har kendt den fra Grundtvig (se Helge Toldberg: Grundtvigs Symbolverden. 1950.201ff), har han også læst om den i Atterboms (1790-1855) Lycksalighetens ö (1824-27), der inspirerede ham i arbejdet med Paradisets Have. Om Fugl Phønix-figurens historie se iøvrigt Fredrik Vetterlund: Sägnen om »Lycksalighetens o« i: Ord och Bild.Stockholm 1921.136ff.
✂ 50.21Fahluns] by i Dalarne, Sverige, vokset op omkring kobbergruberne Falu Gruva.
✂ 51.4Thespiskarren] se n.t. IV 116.18. - 7Odins Ravn] på Odins skuldre sidder ravnene Hugin og Munin, der hver dag flyver ud i verden og ved deres hjemkomst hvisker Odin i øret, hvad de har set og hørt. - 8-9Sangerfesten gjennem Wartburgs Riddersal] se n.t. III 38.27-28. - 12-13Spurven ... Vingerne] den sande poesi (fx A selv) i modsætning til 3.rangsdigtningen (fx fru Gyllembourg). Sml. iøvrigt Nabofamilierne (II 116.29ff m. note).