Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Den stumme Bog

Den stumme Bog tryktes første gang som kap. XVI i I Sverrig, der udkom 19.5.1851, og blev senere optaget i EHP 2-63, 2. hæfte, der udkom 10.3.1863.

Ideen til historien fik A under et ophold i Uppsala under sin Sverigesrejse i sommeren 1849 gennem en beretning, den tidligere landkommissær for det vestlige Holsten Thomas Prehn (1801-74) fortalte ham. Det hedder i Dagbøger 9.6.1849: »Prehn fortalte om en Begravelse han havde seet ved Dannemora: ude i Bondegaarden stod i en opreist Løvhytte af Sirener Liget i en aaben Kiste. (Dette kan give Indledning til en Historie, under Ligets Hoved et Herbarium, den stumme Bog, hver Blomst fortæller et Afsnit af hans Liv)« (III 319). Hvornår A er gået igang med nedskrivningen er ukendt.

57.11Herbarium] samling af pressede og tørrede blomster. - 19Helsen] sundhed og gode helbred.

58.5Liigdugen] klæde der lægges over den afdøde (specielt ansigtet).

- 23 Urtegaard] have. - 24 Nøkrosen] svecisme (näckros) for nøkkerose, Nymphæa alba, af åkandefamilien. Mogens Brøndsted mener i DaStu 1967.44, at navnet formentlig er valgt pga. dets association til den 238 usalige, uforløste nøkke og til rosen som kærlighedsblomst. - 27 Gedeblad] kaprifolium. - 30 Svalen ... qvivit] fuglen som symbol på livets kontinuitet sml. Skyggebilleder 18, Den fattige Kone og den lille Canariefugl (V 227) samt BuB Tiende Aften 13.