Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Jødepigen

Jødepigen tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1856, der udkom december 1855, og blev senere optaget i EHP 2-63, 3. hæfte, der udkom 30.3.1863.

Om eventyrets tilblivelse hedder det i et brev til August Bournonville 24.11.1855: »Hvad min Forfatter-Virksomhed angaaer, da har jeg, foruden [...] »Ærens Tornevei«, leveret Folkecalenderen endnu en lille Historie: »Jødepigen«, der vist hører til mine bedste« (BfA II 330).

Som det fremgår af et brev til Henriette Wulff 26.11. (se Ærens Tornevei ovf. s. 238), tænkte A på at skrive en ny roman. Det blev til At være, og hvad enten Jødepigen har inspireret ham til romanen eller omvendt, så behandler han samme problematik i At være i den jødiske Esthers skikkelse, om hvem det hedder: »hun, Jødepigen, bøiede sig mod Korsets blødende Rose, Messias, Frelseren, om hvem det gamle Testaments Propheter og Skjalde sang, han, som fødtes, lærte og døde, for at hver den som troer ikke skal fortabes, men have det evige Liv« (148).

Såvel Brix 58 som Svend Larsen i A-iana 2 rk. III 20 mener, at historien bygger på en barndomserindring, idet den i MLE I 36 nævnte Hr.Carstens' Drengeskole i virkeligheden var for jøder. Mellem drengene var dog en pige, som A sluttede sig til, og såfremt hun også har været jøde, har det været Sara Heimann, født 1804, der senere blev tjenestepige. Iøvrigt formoder man, at hun også har været model til Naomi i KES, uden at de to dog har nogen karakterlighed.

Om historien hedder det i Bemærkninger, at der i den »er gjenfortalt et ungarsk Sagn« (12). Det drejer sig om fortællingen Edie Rache om Peter von Szápár i Alois Freiherrn von Meduyánsky: Erzählungen, Sagen und Legenden aus Ungarns Vorzeit (Pesth. 1829. 105-119).

64.16-17Kom Sabbathens Dag ... hellig] 2.Mos. 20.8. - 35Pascha] tyrkisk ærestitel til militære og civile embedsmænd.

65.31Ær din Fader og din Moder] 2.Mos. 20.12.

66.19-20han ledsager os over Døden] fri gengivelse af Salme 48.15. - 24320-21han besøger ... meget rig] fri gengivelse af Salme 65.10. - 23-24en Daab af Ildslue] jvf. pinseunderet i Apostlenes Gerninger 2.3-4. - 34-38Og Guds Sol ... Christo] sml. Der er Forskjel (II 280) og Vinden fortæller om Valdemar Daae (III 112). - 39-40Johannes ... Hellig-Aand] Apostlenes Gerninger 11.16.