Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Guldskat

Guldskat tryktes første gang i NEH 7-65, der udkom 17.11.1865.

I Bemærkninger skriver A, at eventyret er skrevet på Frijsenborg (22, jvf. også MLE II 284).

Ideen til eventyret var dog af langt ældre dato. På den liste over »Eventyr som kunne skrives«, A udarbejdede i april-maj 1859, står der under bogstav B: »Brandtrommen« og under R: »Rødhaaret« (ovf. s. XIIIf). Og det fremgår af Dagbøger 30.10.1865, da A ved en middag hos Just Matthias Thiele læste Guldskat op, at det var denne, der engang havde bedt A skrive om brandtrommen. Iøvrigt noterer A, at Thiele havde tænkt sig eventyret helt anderledes (VI 314).

Hvornår A egentlig er begyndt at skrive på eventyret vides ikke, men i Dagbøger 19.6.1865, Frijsenborg, siger han: »Begyndt paa at udarbeide den tidligere skrevne Begyndelse til »Brandtrommen gaaer«« (VI 239). Om dette udkast og forskellen mellem det og Guldskat se Buket 223ff. 20.6. fortæller han Henriette Collin om Lygtemændene ere i Byen og I Børnestuen og fortsætter så: »[jeg] skriver i Dag paa det Tredie, skriver i et sjældent godt Humeur, thi jeg har Alt om mig saa Godt, et Menneske, selv en Prinds, kunde ønske sig« (BEC III 193). Næste dag var det dog så som så med humøret. I Dagbøger 21.6. skriver han nemlig: »Om Eftermiddagen kom en underlig trist Stemning over mig; jeg gik ene ind i Skoven, kom hjem og skrev paa »Guldskat«. Humeuret løftede sig« (VI 240). Her har eventyret altså fået sin endelige titel, og 23.6. noterer han: »Endt, som jeg troer Historien om »Guldskat« og læst den for med »Veirmøllen« og et Par ældre Eventyr 291 og Historier« (ib. 241). Om den tvivl, der tydeligvis spores omkring færdiggørelsen af eventyret, er blevet bekræftet ved oplæsningen, står hen i det uvisse, men 27.6. hedder det: »Tænkt paa at forlænge: Guldskat« (Dagbøger VI 242). Hermed hentyder A til den oprindelige slutning 216.28. Om han straks er gået igang er uvist, men 28.6. fortæller han Henriette Collin: »Jeg skriver paa en Historie: Guldskat, Begyndelsen er heldig!« (BEC III 198). I den følgende tid har arbejdet antagelig hvilet, men på Glorup noterer han 21.7.1865 i Dagbøger: »Endte i Dag den sidste ny Deel af »Guldskat«« (VI 252), hvorefter det 24.7. hedder: »Reenskrevet Guldskat« (ib. 254).

Udover at Guldskat er en optimistisk version af KES, kan motivet yderligere føres tilbage til Skyggebilleder, hvor A under sine vandringer i Böhmen »kom forbi et lille venligt Huus med rødmalet Træværk og Viinranker op ad Muren; der sad en lille solbrændt Dreng, med sølvhvidt Haar, og øvede sig paa en gammel Violin, maaskee bliver denne Lille engang en stor Virtuos, frapperer Verden ved sit Spil, beundres og hædres, medens en hemmelig Orm gnaver ham alle de grønne Blade af Livets Træ« (111).

212.2Trommeslagerens] forkyndte ved trommeslagning på gader og stræder offentlige bekendtgørelser og andre nyheder af almen interesse. - 22Brandtrommen] brugtes som brandalarm.

213.6-7I Huulveien ... mindes] sml. Dagbøger 19.6.1857 under rejse fra Gad's Hill til Strood: »paa Veien saae jeg Navne ridsede ind i Jordskrænten: Udødelighed, naar er du ikke her jordisk« (IV 247). Om A. s mistillid til evigt efterliv og berømmelse se også Skyggebilleder 51 f, 70; BuB 8; I Sverrig 66. - 6Huulveien] vej med høje skrænter til begge sider. - 11-12Hindostan] Nordindien mellem Vindhyabjergene og Himalaya. - 15Jordsvalerne] digesvalerne. - 38Sølvpop] hofembedsmand med ansvar for kongeligt sølvkammer.

215.4men de kunne tages tilbage ... Forstand deri] måske en hentydning til general de Meza (1792-1865), der gav ordre til Dannevirkes rømning februar 1864 og derved i realiteten frelste den danske hær fra total tilintetgørelse, men som følge af folkestemningen herover måtte fratræde overkommandoen. - 39ff.Der er sagt ... en Skat begravet] jvf. Thiele2: »Naar en Regnbue naaer helt ned til Jorden, saa ligger der en Skat paa det Sted, hvor den støtter sit ene Been« (III 134).

218.22reent henne i] meget forelsket i.