Sommergjækken
✂ Sommergjækken blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1863, der udkom december 1862, og blev med en ændret slutning optaget i NEH 8-66, der udkom 11.12.1866.
✂ Eventyret er skrevet på opfordring af Adolph Drewsen (1803-85), der bad A hævde betegnelsen sommergæk fremfor vintergæk (Bemærkninger 23), jvf. brev fra Drewsen 17.2.1862, hvori det hedder: »Ved igaar at høre, at den første Sommergjæk for et Par Dage siden er funden i en Have ved Vordingborg, kom jeg til at mindes et Løfte, De engang gav mig, da jeg fortalte Dem min Kamp mod det falske og upoetiske Flag, (: Vintergjæk) hvorunder man nu lader denne digterskjønne Blomst seile. De lovede nemlig, at De, naar Aanden kom over Dem, vilde skrive et
✂ Eventyr under Navnet:
✂ Sommergjæk,
✂ fordi det var den sikkreste Maade at slaae det gode gamle Navn fast for nu og bestandig« (BJC II 224). Derefter følger så en artikel, Drewsen havde skrevet til Dansk Havetidende (1862. nr.9. 3. marts), hvori han argumenterer for navnet sommergæk, fordi den gækker, narrer, med håbet om sommerens snarlige komme, medens navnet vintergæk, tidspunktet for dens blomstring taget i betragtning, er meningsløst. 18.2.1862 noterer A så i Dagbøger: »Igaar fik jeg fra Drevsen to Blomster i Potte, den ene var en Sommergjæk, som han bad mig skrive et Eventyr om for at dette Navn kunde bevares« (V 148).
✂ Der gik dog flere måneder, før A opfyldte sit løfte. Under et ophold på Basnæs skriver han 12.6.1862 til Adolph Drewsen: »At jeg ikke har glemt mit Løfte om Eventyret »Sommergjækken« kan De nok vide, men den lille Blomst er endnu ikke skudt frem, maaskee kommer den først mellem Alperne eller nede ved Roncesvalles hvor Holger Danske faldt, komme haaber jeg den skal« (BJC II 227). Der gik da heller ikke ret lang tid, før det kom. I Dagbøger 24.6., Basnæs, noterer han: »Skrevet paa Slutningen nær, Eventyret: Sommergjæk« (V 175) og 27.6. fortæller han også fra Basnæs fru Henriques: »Jeg har herude været meget arbeidsom, faaet en Mængde Breve fra Haanden [...] dernæst har jeg leveret et Eventyr Sommergjækken, som ikke er uheldig og kan blive trykt til Julen i Kalender for Danmark« (BHenriques 32; jvf. også HCAHolstein 83, BEC III 80).
✂ 252.9min Sommergjæk] person, der overraskes, gækkes, ved at modtage årets første blomst samt et gækkebrev og derved bliver ens 302 nar for sommeren. Oprindelig synes skikken at have været forbundet med et ønske om at skade eller latterliggøre modtageren, antagelig fordi vintergækken, Galanthus nivalis, tillagdes skadevoldende egenskaber. Planten blev således brugt til at drive gæk med, og den af Drewsen ovf. antagne etymologiske forklaring er forkert (jvf. Johan Lange: Primitive Plantenavne. 1966.25). - 13Vinternar] person, der er ens nar for vinteren, fordi vedkommende er gækket ved et gækkebrev.
✂ 253.5Ambrosius Stub] da. digter (1705-58), hvis skæbne A tidligt var optaget af, jvf. Vignetter til Danske Digtere (1831; SS XII 182), BHW I 330, Dagbøger II 357 samt HCAOptegnelsesbog nr. 44: »Ambrosius Stub, den danske Digter og den friske bløde Sanger, ham der gik som Lystigmager ved de fyenske Herremænds Gilder og var til Nar for de som aandelig stode under hans Bagflækker« (28). - 31Molbechs Ordbog] Chr. Molbech: Dansk Ordbog2 II. 1859.908. - 32Plantelæren] J.W.Hornemann: Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelære. 1806.310.