Andersen, H. C. De smaa Grønne

De smaa Grønne

De smaa Grønne tryktes første gang i Nye Digtninger. Fortællinger og Digte af danske Forfattere, udg. af Christian Winther. 1868, der udkom i december 1867.

Om eventyrets tilblivelse hedder det i MLE under året 1867: »Det var den varme Sommertid og slet ikke lysteligt inde i Byens solhede Gader. Jeg blev som Gjæst modtaget hos Vennerne Melchiors paa »Rolighed« og skrev der »Gudfaders Billedbog« og Eventyret »de smaa Grønne«« (II 334), jvf. også Bemærkninger, hvor det hedder, at De smaa 315 Grønne er sprunget frem »i Tilfredshed og Humeur, som et lykkeligt Hjem kan give det« (23). Mere præcis datering giver Dagbøger 16.6.1867, Rolighed: »Jeg reenskrev: Gudfaders Billedbog, under Skrivningen kom det over mig at bringe paa Papiret Eventyret: De smaa Grønne, som jeg læste og det gjorde Lykke« (VII 307). Som sædvanligt læste A eventyret op for venner og bekendte, og i et brev fra Basnæs 22.7.1867 fortæller han vennen, komponisten J.P.E.Hartmann (1805-1900): »Jeg har skrevet et Eventyr: »De smaa Grønne«, det vil sige: »Bladluus«; lad ikke det virkelige Navn forarge, de have ikke selv døbt sig; det er os, der have givet denne driftige Rosenborger det platte Navn« (BfA II 568).

Oprindelig var det planen, at eventyret evt. skulle trykkes i en af M.Goldschmidt (1819-87) påtænkt samling. Fra Glorup skriver A 30.7.1867 til Edvard Collin: »Jeg lægger her ved Brevet en Afskrift af et nyt Eventyr, vil De og Deres Kone læse det, samt lade Fru Lund [: forfatterinden Axelline Lund (1836-1918)] høre det, hun skriver at hun ønsker det; er der Eet eller Andet i Commateringen at bemærke, vil De da kun file løs. Gjem det derpaa til videre. Goldschmidt har bedet mig om et Bidrag til sin nyeste Bog, maaskee giver jeg ham dette, dersom jeg ikke til den seneste Tid har andet, derfor gjem det!« (BEC IV 35). Et brev dateret Holsteinborg 12.8.1867 oplyser endvidere, at A overlader videresendelse til Collin (ib. 38). Vennen har åbenbart sendt det videre, for 30.9.1867 hedder det i Dagbøger: »Brev fra Goldschmidt, som ikke kommer til at udgive sin Samling og derfor tilbage sendte »de smaa Grønne«« (VII 356).

Om motivet fortæller Stampe 79, at bladlusene var et af A.L.Drewsens (gift med Ingeborg Collin) yndlingsemner, som A rimeligvis har genfortalt efter hans meddelelse. Men motivet, der også optog A, leder via Vanddraaben (II 151f) tilbage til Fodreise, hvor den lærde holder tale over en loppe, han betragter i et mikroskop: »Kun kort er deres Blomster-Liv, de komme ikke til nogen synderlig Udvikling: de fødes, forfølges og myrdes. Skulde dette vel være deres hele Bestemmelse. Nei! flere Philosopher antage jo at Dyrene ere udødelige, og de maae ogsaa være det« (92).

32.13 Det viseste Dyr, Myren] jvf. Ordsprogenes Bog 6.6. - 25 sudle] smudsige, urene.

33.11 konstig] kunstfærdig. - 12-13 at opfylde og formere] 1. Mos. 1.28.