Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Bind 28
(SS 28-68)

Vænø og Glænø

Vænø og Glænø tryktes første gang i Figaro. Et Ugeblad, red. af Robert Watt. Nr. 73, 18.8.1867.

Eventyret er skrevet på Holsteinborg i forbindelse med en påtænkt anlæggelse af en dæmning fra Sjælland til Glænø (Bemærkninger 26). En mere præcis datering giver Dagbøger 3.1.1867, Holsteinborg: »Til Middag kom her en Ingenieur og en Broder til Winding, de skulle imorgen tidlig med Greven til Glænø, da man tænker paa at hente den til Sjælland ved Inddæmning, det bliver altsaa ikke som Sagnet siger Venø, der henter Glænø; jeg skrev dette ned og sagde det derpaa i en Skaal ved Bordet for »den nye Formæling« og den Brudegave af mange Tønder Land, som fulgte med« (VII 230, jvf. også BEC IV 155). Denne version af eventyret, som er trykt i HCAHolstein 136-38, blev ikke den endelige, og i løbet af sommeren tog A den op til videre bearbejdelse. Fra Basnæs meddeler han 22.7.1867 grevinde Mimi Holstein: »Jeg har her skrevet en Historie: Gudfaders Billedbog, ligesaa en mindre Fortælling, der udsprang ved en »Skaal« jeg udbragte engang paa Holsteinborg, det er nemlig Historien om »Vænø henter Glænø«, jeg troer nu det er Sjælland der ved Dige-Arme henter den« (HCAHolstein 144). 1.8.1867 noterer han i Dagbøger på Glorup: »Reenskrevet [...] paa Vænø« (VII 325). 2.8. sendte han eventyret til Robert Watt sammen med et brev, hvori det hedder, at han egentlig havde lovet ham et stykke om Le Locle i Schweiz. Dette stykke var imidlertid blevet væk eller glemt i Kbh. Derefter fortsætter han: »Jeg blev lidt ærgerlig, men De skulde ikke lide derunder. I min Tanke havde jeg et dansk Sagn jeg vilde bringe Noget ud af, vise hvorledes der i Overtro altid laae et Korn af Sandhed, Menneskekløgten skulde finde dette ud og faae Syn for Sagn. Jeg havde bestemt det skrevne for Dansk Folkecalender, men min Ven Robert Watt er No 1, De skal have det, gid at De nu nogenlunde maa være tilfreds der med og Deres Læsere ligesaa. De faar altsaa ikke Locle, men Vænø og Glænø. Igaar havde jeg netop til kort før Posten afgik, reenskrevet samme, men ikke begyndt paa Brev, dette skriver jeg nu, efter at have modtaget Deres, mit vil De erholde imorgen Løverdag [...] Vil De ikke nok sørge for at Correcturen bliver correct læst« (BWatt I 146f).

321

44.2Holsteinborg] herregård 13 km øst for Skælskør. - 3Kirkeby] landsby, hvori sognekirken ligger. - 15Vænø ... Sagnet] jvf. Thiele2: »I Stranden ved Holsteinborg ligger en Ø, kaldet Glænø, og i Nærheden af samme skal en anden Ø, Vænø, være gaaet under. Dette sidste Sted kaldes derfor Vænø-Grund, og, naar Vandet er klart, skal man endnu kunne see Spor af Kirkemuren. Det er en almindelig Tro, at det skal gaa Glænø ligesaa, og derfor pleier man at sige: »Vænø bier efter Glænø!«« (II 20f). - 15Sagnet] talemåde, ordsprog. - bier] venter.

45.8Og dog ere Glænø's Dage talte] dæmningen blev dog først bygget 1881.

Gudfaders Billedbog

Gudfaders Billedbog tryktes første gang i tre afsnit i Illustreret Tidende nr. 434, 19.1.1868; nr. 435, 26.1.1868; nr. 436, 2.2.1868.

I sin lange kommentar til eventyret skriver A i Bemærkninger, at han egentlig blev opfordret til at skrive en folkekomedie med motiver fra Københavns historie af museumsmanden og arkæologen Chr.Jürgensen Thomsen (1788-1865), der i Paris havde set Paul Meurices Paris, drama i 5 akter, prolog og epilog (1855).

Ideen har tydeligvis fænget, for i kapitlet Rundetaarn i At være, der tidligst er forfattet vinteren 1856, siges det om Niels Bryde, der bor på Rundetårn: »Nede under ham laae hele den travle By som i en Drøm. I de mørke Aftener skinnede ved Lygtelyset alle Gaderne som Taagestriber; hist og her fra et Tagkammer blinkede et Lys; han saae det ogsaa gjennem sine Tankers Glar, og det beskjeftigede ham at forestille sig Staden i de forskjellige gamle Tider: da den kun var et Fiskerleie, da den blev en Handelsplads, en »Kjøbmands Hafn« og voxte til Kongestad, saaledes som han havde læst om den« (20f).

4.12.1857 noterer A i Alm: »tændtes første Gang Gaslygterne i Kjøbenhavn.« Også heri fandt han et incitament, jvf. Bemærkninger 25. Han fortæller desuden, at han på længere sigt blev klar over, at det rent teknisk var umuligt at gennemføre planen om et skuespil pga. Casinos lille scene og teatrets ensemble. Istedet benyttede han ideen i en af sine mange billedbøger til børn af venner og bekendte: »Kjøbenhavns Liv og Levnet seet ved Tran og Gas«, og det var denne billedbog, der i forkortet form blev trykt i Illustreret Tidende (26). Som Topsøe-Jensen overbevisende argumenterer for det i Buket 243, er de sidste oplysninger næppe i overensstemmelse med virkeligheden. Dels fordi det med datidens sparsomme billedmateriale næppe havde været muligt at finde stof til at illustrere hele Københavns historie, og dels fordi eventyrets udpræget litterære stil ikke kan have været anvendt i 322 teksterne til en billedbog for småbørn. Topsøe-Jensen nævner mærkværdigvis ikke, skønt han minutiøst gennemgår eventyrets genesis, at denne i sig selv klart afkræfter, at eventyret blot skulle være en forkortet udgave af en billedbogstekst.

Det første fingerpeg om, at A har opgivet ideen om at realisere planen om et skuespil, får vi i den alfabetiske liste over »Eventyr og Historier som kunne skrives« fra april-maj 1859, hvor der under H står: »Havfrusang ved Gammelstrand«, jvf. citatet fra N.F.S.Grundtvigs digt 51.13-14, der i sin helhed giver et overblik over Københavns historie. Under bogstav T står desuden: »Tran Lampe og Gas Løgte« (ovf. s. XIV).

Først sidst på vinteren 1867 kom han igang. 15.3.1867 noterer han i Dagbøger: »Gik fra Kocks lidt i Theatret og saa hjem at skrive paa »Gudfaders Billedbog«« (VII 257). 21.3. hedder det: »Tog ikke paa Fremtidens Carneval; gik hjem fra Melchiors og skrev paa Gud Faders Billedbog« (ib. 258) og 23.3.: »Skrev paa Eventyret« (ib.). 27.3. var han nået så vidt, at han i forbindelse med sin faste onsdagsmiddag hos fru Ørsted kunne notere: »Læste hos Ørsteds »Gudfaders Billedbog«« (ib. 259). Fra denne version stammer indledningen i f samt a.

Derefter gik arbejdet i stå pga. A.s rejse til Paris og Schweiz 11.4.-7.6. Men efter hjemkomsten tog han 13.6.-16.7. ophold på Melchiors landsted Rolighed på Østerbro. Herom hedder det i MLE: »Det var den varme Sommertid og slet ikke lysteligt inde i Byens solhede Gader. Jeg blev som Gjæst modtaget hos Vennerne Melchiors paa »Rolighed« og skrev der »Gudfaders Billedbog« og Eventyret »de smaa Grønne«« (II 334). Og i Dagbøger siger han 14.6.: »Skrev paa Gudfaders Billedbog« (VII 307), 18.6.: »Sluttet: »Gudfaders Billedbog og læst den [...] her paa Rolighed er i Dag til Middag Grev Moltke Hvitfeldt, Enken Fru Bramsen & jeg læste Gudfaders Billedbog og De smaa Grønne« (ib. 308). Heller ikke denne version, som han iøvrigt læste op flere gange (se Dagbøger VII 310,324,331,358), blev den endelige.

4.12.-11.12.1867 var A i Odense i forbindelse med udnævnelsen til æresborger 6.12., og under opholdet var han gæst hos biskop C.T.Engelstoft (1805-89), for hvem han 9.12. læste Gudfaders Billedbog (Dagbøger VII 386). Denne har åbenbart haft flere indvendinger, for 24.1.1868 skriver A til ham: »Flere Gange har jeg skrevet denne lille Skildring om for at faae den kort, klar og klangfuld; jeg veed ikke hvilken Fornøielse jeg faaer der af« (Buket 249). 13.2.1868 svarer biskoppen, at han har læst eventyret, hvis sidste afsnit havde stået i Illustreret Tidende 11 dage tidligere, og fortsætter: »jeg har nu Intet at anmærke mere og finder det at være en tiltalende Ide og meget smukt udført« (ib.).

323

Inden trykningen var imidlertid gået et hektisk arbejde. 30.12.1867 fortæller Dagbøger, at A læste Gudfaders Billedbog op for Illustreret Tidendes udgiver O.H.Delbanco (1821-90) og dennes hustru og søn. Efter oplæsningen lovede A, at Delbanco skulle fa eventyret til ugebladet (VII 397). 8.1.1868 noterer han så i Dagbøger: »Hele Aftenen hjemme at reenskrive paa »Gudfaders Billedbog« til illustrerede Tidende« (VIII 5); 9.1.: »Reenskrevet paa Gudfaders Billedbog«; 10.1.: »Sad oppe og reenskrev til Klokken 1/2 2 i Nat« (ib.); 11.1.: »Træt og tung; tog dog hen til Worsaa og læste for ham og Kone »Gudfaders Billedbog«, han fandt den høist interesant (iaftes hørte Fru Jerichau den og var i Henrykkelse). Bragte Delbanco til første Nummer i illustrerede Tidende, en Deel af Gudfaders Billedbog« (ib.); 12.1.: »Gik ikke i Theatret, blev hjemme og reenskrev paa Gudfaders Billedbog« (ib. 6).

Endnu var arbejdet dog ikke færdigt. 17.1. melder Dagbøger: »Skrevet i Gudfaders Billedbog et Indlæg: Engelændernes Færd til Kjøbenhavn 1807« (ib. 7). Topsøe-Jensen mener, at denne tilføjelse skyldes en protest fra biskop Engelstoft over, at Københavns bombardement i 1807 var udeladt (Buket 250), men denne tilføjelse kom til at volde A kvaler (om denne første kladde se Buket 252). 20.1. skriver han nemlig i Dagbøger: »reenskrev paa »Gudfaders Billedbog« [...] gik til Kongen Klokken 9; der var Concert [...] jeg blev meget træt; morede mig ikke, ja kom ud af Stemning ved at tænke paa »Billedbogen« hvor jeg skulde omtale Engelændernes Færd 1801 og 1807, og hørte af Worsaae hvor meget man der i Huset holdt paa Engeland, men det Land har ført sig ondt op mod os, nu er det ikke at forbigaae samme, men med let Haand« (VIII 8). Resultatet blev en stærk forkortelse til det endelige s. 65-66. Sluttelig kunne A så 23.1. notere: »Hjemme endt Reenskrivningen paa »Gudfaders Billedbog«« (VIII 9).

Motiverne i de enkelte billeder havde A for adskilliges vedkommende behandlet flere gange tidligere, jvf. ndf. Hovedkilderne til de realhistoriske oplysninger er herudover primært L.J.Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie, samt Beskrivelse (1855) og Holbergs Danmarks Riges Historie I-III (1732-35).

46.1ff.Gudfader] et selvportræt af A. - 5klinede] klistrede. - 8-9det mærkværdige Aar] 1857; jvf. ovf.; mærkværdige: bemærkelsesværdige. - 12tør] må.

47.2-3Riv Bogen ... gjort] verset har egentlig stået i en af A.s rigtige billedbøger, jvf. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 2r): »Med en Børnebilledbog: Riv Bogen istykker, det siger ei stort, / Værre har andre Smaavenner gjort! og det kan man nu ogsaa sige om Historien« (FoF X 138). - 7-8Den flyvende Post] Kjøbenhavns flyvende Post, red. af J.L.Heiberg, 1827-30; 1834-37. På forsiden af hvert nummer var det af 324 A beskrevne billede med byens tårne. - 18Helhesten] iflg. folketroen en overnaturlig trebenet hest der varsler død (jvf. Thiele2 II 293 samt Fodreise 45). - 19Inderdelen] midterdelen, det centrale afsnit. - 21-30Helhesten ... skrevet paa] sml. »Man siger-«! (V 244.19-32) samt optegnelse i Collinske Samling Nr. 41,4to, 58 (KB), hvor A satiriserer over dagbladet Fædrelandets litteratur- og teaterkritiker Clemens Petersen (1834-1918), der skrev under mærket Zu-zx, og som havde nedsablet At være 11.7.1857: »Alle de som fortælle Historier, synge yndelige Sange og glæder Menneskene med hvad vor Herre giver dem at fortælle de kjende nok Helhesten, for under deres Kirke Poesiens hellige store Kirke, der sidder det Spøgelse, det har intet Navn men sædvanlig kun Bogstaver, saaledes som xu-xe eller saadan noget - den stiller sig uden for Comediehuset og siger at nu skal den Skuespiller eller Skuespillerinde døe, men de døer ikke, Helhesten kan ikke, han; Han vrinsker eller er uartig - gaaer i Ærinde til Poetens Dør, men det skader ikke, Han staaer paa Græs i Aviserne, Fædrelandet aabner ham sine Spalter, det vil sige han gaaer paa Papirs-Mark og spøger, men det er en daarlig Spøg, sædvanlig er det en forvildet Student, der ikke kan hitte rede i sig selv, som bliver Helhest. En virkelig Kritiker, de slette Ting omtaler han ikke, hvor der er Dygtighed taler han varmt om denne [,] opmuntrer Digteren, leder Læserne. Saa bliver han tøiret i Aviserne selv dem der er for gode for saadant et Spøgelse« (Buket 246).

48.1-2Vægterne ... afskediges] vægterne, der om natten foruden at patruljere i gaderne, udråbe klokkeslettet og synge vægterversene også passede gadebelysningen, afskaffedes i København i 1863. - 8ff. Sml. Den gamle Gadeløgte (II 107ff). - 22mule] surmule.

49.5ff. Sml. Taarnvægteren Ole (III 124.18-22). - 16Tyvegrund] pga. strandingen ser vinden sandbanken som en tyv, der stjæler isen.

50.6-8Silden ... hen over dem] sml. Flamand, ganske vist om tiden efter Absalons død: »Den levede for en Deel af Fiskerie; i de Dage var Øresundet nemlig saa opfyldt af Sild, at det ofte faldt vanskeligt at komme frem for Fisk« (8). - 8Kornmodn] glimt i horisonten af lyn, der er så langt borte, at de ikke selv kan ses og den medfølgende torden ikke høres. - 30Bisp Absalon] (1128-1201), biskop over Sjælland 1158, 1191 ærkebiskop i Lund; ca. 1167 overlod Valdemar I den Store (1131-82) ham København. - 38Axels Huus] antoges tidligere for navnet på Absalons borg, idet historikere i 16. årh. fejlagtigt troede, at Absalon egentlig hed Aksel.

51.1-11Slot med Taarne ... Borgen stod alligevel] verset har tidligere været benyttet i den i n.t. 47.2-3 omtalte billedbog, jvf. iøvrigt Optegnelsesbog II,2 (Bl 3r) (FoF X 138f). - 13-14Havfrubuur ... Lund] N.F.S.Grundtvig: Kjøbenhavn (1841; Poetiske Skrifter VI. 1885.407). -

325

15-19De Fremmede ... Pebersvende] sml. Pebers v endens Nathue (III 34-36). - 18tør] må. - 20-21Nordostvinden ... Gadegrøften] sml. Flamand: »Der var en himmelvid Forskjel paa hiin Tids og Nutidens Bygninger eller Huse; hine vare kun smaae, een Etage høie, opførte af Leer og tækkede med Straa; medens man nu knap har Plads til en snever Gaard, havde hvert Huus dengang sin Urtehave, ja vel endog sit Græs til en Ko, og Svinene rodede omkring i Gadegrøfterne« (5). - 24Steileborg] jvf. Flamand: »Fra Slottets Taarne kunde man see langt ud over Øresund, og saasnart et Skib nærmede sig Kysten, bemærkede Absalons Folk det, saa Axelhuus, saaledes kaldte man Borgen, blev snart en Skræk for alle Sørøvere. Rundt omkring Borgens Mure vare der opstillede Stager, der bleve prydede med de fangne Venders Hoveder, og derfor blev den ogsaa kaldet Stageborg eller Steileborg« (5).

52.8Serritslev Mark] omtrent hvor nu Vibenshus Runddel og Serridslevsvej på Østerbro ligger. - 8Solbjerg Mark] det nuværende Frederiksberg, jvf. iøvrigt Flamand: »Og da nu Havnen ikke mere blev foruroliget af Sørøvere [...] hævede der sig snart langs Stranden og heelt op imod Serritslevby imellem to smaa Bugter, Kattesund og Pustervig, en anseelig Kjøbstad« (5). - 10Skindere] garvere. - 12-13tæt ved Stranden ... Sanct Nicolaus] jvf. Flamand: »Kjøbmændene havde lige ude ved Stranden deres egen lille Kirke, hvor de skyndte sig hen, saasnart de naaede Land [...] den blev kaldet Nicolaikirke efter den hellige Nicolaus, der ansaaes for Skippernes Helgen« (4). - 18Bisp Erlandsen] biskop i Roskilde 1250, ærkebiskop 1254; død 1274. - 19Claret] vin blandet med sukker og krydderier. - 19Giger] middelalderligt strygeinstrument. - 19-20Kobbeltrommer] uvist hvad A mener; måske fejl for kobbertromete dvs. kobbertrompet. - 23-24Byens Befæstning ... Plankeværk kun] sml. Flamand: »Byen blev [...] omgivet med et Plankeværk, for at holde Fjenden fra Livet« (6). - 25Christopher I] da. konge (1219-(1252-)59). - 25-28Oprørerne...for Dig] jvf. Erik Pontoppidan: Origines Hafniensis: »Denne Roskildske Prælat [: Jacob Erlandsen] [lod] see hvilken Egendoms-Ret han tilegnede sig over Kiøbenhavn, da han lod Porten lukke til, og forbød Kong Chrisff. I at søge sin Tilflugt der, efter at han med sine Folk ved Skiælskør var blevet slagen af Henr. Emeldorph« (1760.49). - 30Det holstenske Banner vaier fra Slottets Taarn] Christoffer II (1276-(1320-)1332) pantsatte 1329 København til grev Johan den Milde af Holsten. - 31-32den sorte Død] pesten. - 32Atterdag] Valdemar Atterdag (ca. 1320-(1340-)75), da. konge; fik 16.1.1341 overladt borgen og byen af biskop Jens Nyborg. - 35tør] må. - 37Kjøgehøns] se n.t. Lille Tuk (III 128.13).

53.3Hanserne] sammenslutning af nordtyske byer mht. udenrigshandel; angreb forgæves Kbh. i 1428. - 4Guldgaasen fra Valdemars Taarn] i Vordingborg; var anbragt øverst på spiret som udtryk for 326 Valdemars foragt for hansestæderne, efter at de 1367 havde erklæret kongen krig. - 6Kong Erik] Erik af Pommern (1382-1459), konge af Norge 1389, af Danmark og Sverige 1396. - 11ff. Da Flamand ikke nævner Philippas indsats, har A brugt en anden kilde, men hvilken er usikkert. Sandsynligvis er kilden DH: »Denne hurtige og behiertede Dronning samlede i største Hast alt det unge Mandskab sammen, som hun kunde overkomme, og opmuntrede dem med Ord og Løffter til en tapper Modstand [...] Hvorudover man denne gang, næst Gud, maae tilskrive denne behiertede Dronning Kiøbenhavns Conservation« (1.563) og »Philippa [var] formedelst hendes Dyd og Tapperhed [...] udi stor Anseelse i Dannemark. Derpaa gav hun særdeeles Prøver udi Kiøbenhavns Beleiring; thi, da samme Stad blev angreben af Hansestæderne, og Kongen selv ikke vovede sig at blive der, tog hun sig Byens Forsvar an med saadan Hurtighed og Iver, at den store Fientlige Magt med Skamme maatte gaae tilbage igien« (ib. 615). - 14Dronning Philippa, Englands Prindsesse] (1394-1430), datter af Henrik IV og Mary Bohun; ægtede 1407 Erik af Pommern. - 19Blokhusene] mindre fæstningsværk bygget af jord og planker, jvf. Flamand: »Kong Erik lod i en Hast adskillige Blokhuse opbygge paa en af Refshalegrundene« (11). - 20Karrebasserne] primitive middelalderlige feltkanoner. - 27Kong Christian I] (1426-(1448-)81); foretog 1474 en rejse til Italien. - 29-30en Gaard ... Lærdommen groe] Københavns Universitet indviedes 1.6.1479, men fik dog ikke som A oplyser til huse i en ny bygning, men i det tidligere rådhus i Nørregade, hvor nu bispegården ligger. A tænker da sandsynligvis også på konsistoriebygningen i universitetsgården, et af Kbh.s ældste huse, der dog er en rest af den katolske bispegård fra 1420-25. A.s kilde er ikke fundet. - 37Hr. Mikkels »Rosenkrands« og »gudelige Komedier«] Michael Nicolai (hr. Michael), da. digter og præst (død mellem 1496 og 1514): Jomfru Mariæ Rosenkrans (Expositio super rosario beate Marie virginis) (trykt 1515); Om Skabelsen (De creatione rerum) og Menneskets Levned (De vita hominis) (begge trykt 1514; digte, ikke komedier); jvf. Vignetter til danske Digtere (1832; SS XII 178). - 38-39Henrik Harpestrengs Lægebog] den første dansksprogede lægebog (13. årh.). - 39Danmarks Rimkrønike af Broder Niels] afsluttet 1477 og udgivet som den første på dansk trykte bog af Gotfred af Ghemen 1495.

54.1Danismand] dansker. - 3 Gotfred af Gehmen] ukendt fødsels- og dødsår. - 7Folkesangens Fugl] jvf. Folkesangens Fugl (V 29ff). - 12 Mundsveir] tomme ord. - 16ff. A.s frie opfindelse, idet brylluppet mellem Elisabeth (1485-1555), datter af kong Hans (1455-(1481-)1513), og Joakim I af Brandenburg (1485-1535) fandt sted i Stendal i Brandenburg 1502. A har dog godt vidst dette, idet citatet 56.34-36 af Arild Huitfeldt er hentet fra mottoet over en artikel af C.F.Allen i 327 Dansk Maanedsskrift (III.1856.1-41) om kurfyrstinde Elisabeth (Buket 260). - 22Prinds Christjern] Christian II (1481-1559), konge 1513-23. - 35-36Hofbroen ... Hofbrostræde] Højbro og den nuværende Højbro Plads. Flamand har ikke formen Hofbro. Hvorfra A har denne forvanskede form vides ikke. - 36sin Duelil] allerede i den ældste fremstilling af Chr. II.s historie, Svanings Christiernus II, Rex Daniæ, er Dyvekes navn sat i forbindelse med due. Han gengiver det på latin med Columbula (lat. lille due) (jvf. også Chr. Winther: Kongens Skygge (1829; Samlede Digtninger. V. 1860.14)). - 36-55.1den hollandske Pige ... Bergens By] Dyveke (d. 1517); Chr. II så hende i Bergen 1507 og gjorde hende til sin elskerinde. 1516 erhvervede han Mogens Gøyes gård på hjørnet af Amagertorv og den nuværende Niels Hemmingsensgade til bolig for Dyveke og hendes moder Sigbrit Willumsdatter.

55.4Elisabeth] (1501-26), gift 1515 med Chr. II. - 8de graadige Høge] adelen; allusion til Ørnevisen, Kristian den Anden og Adelen (DgF nr. 173). - 25-26Nu seiler Skibet ... Kongesnekke] Chr. II forlod Kbh. 13.4.1523, jvf. DH: »Han lod lette Anker Klokken Et om Eftermiddagen, og løbe Kiøbenhavns Indbyggere op paa Voldene for at see efter ham, indtil han kom dem af Sigte« (II 126). - 29Farbror Frederik] Frederik I (1471-(1523-)1533) var 1482 blevet hertug af Slesvig-Holsten, fra 1490 med residens på Gottorp Slot. - 31for] udenfor.

56.5-6Markgrevinden af Brandenborg] jvf. n.t. 54.16ff. - 10ff. Jvf. Ærens Tornevei (IV 61.21-33 m. noter). - 14-15O hvilken Sorg ... Fure fik] Fr. Paludan-Müller: Kong Christian (Fire Romanzer.1832. 13). - 17Søren Nordby] da. admiral (d. 1530); kæmpede under Chr. II.s landflygtighed ene mod hele Skandinavien og Hansestæderne for dennes sag, men måtte 1526 give tabt og flygtede til Letland. - 21Grevens Feide] borgerkrig 1534-36, der udover en krig om Chr. II.s eller Chr. III.s (1503-(1534-)59) ret til tronen også var borgernes og bøndernes krig mod adelen. - 26-27Paa Nørre-Fælled ... stod] jvf. Flamand; »nu lagde den udvalgte Kong Christian den Tredie sig med hele sin Magt den 24de Juli 1537 [fejl for 1536] udenfor Kjøbenhavn og slog Leir paa Østerfælled, paa det samme Sted, hvor hans Fader 12 Aar iforveien havde ligget med sin Hær« (15). - 29-31Op til Kirkens Muur ... Bryst] sml. Flamand: »ved Helliggeistes Klostermuur saae man en Dag et skrækkeligt Syn. En fattig, udtæret Qvinde sad død af Hunger op mod Muren og hendes Arme omsluttede krampagtigt to spæde Børn, der sugede Blod af Moderens Bryster« (17).

57.2paa guldbræmmede Heste] på heste hvor dækkenerne var kantede med guldborter. - 3Carroussel] ringridning. - 5papistiske] katolske. - 6Slaghoeks] Didrich Slagheck, præst og rådgiver for Chr. II. Var med som kongens onde ånd ved blodbadet i Stockholm 1520, hvorefter han blev biskop i Skara og statholder i Sverige. November 1521 ærkebiskop 328 i Lund. Kort efter rejstes sag mod ham pga. hans færd i Sverige, og 22.1.1522 blev han brændt på bålet på Gammeltorv. - 7Kongen] Chr. III. - 11-18Paa udbredt Klæde ... Konge og Adel] sml. DH »Efterat Bisperne [...] vare fængslede, lod Kongen oprejse et højt Theatrum under aaben Himmel i Staden, hvor han satte sig ned og lod med høj Røst for Adel og Almue oplæse paa Dansk Bispernes Intriguer mod sig, mod Riget og Religionen« (II 346). - 20-23Fattige Fugl ... brusende] se n.t. III.247.21. - 26Hans Tausen] da. kirkereformator (1494-1561); født i Birkende ved Odense. Efter et ophold i Wittenberg 1523-24 begyndte H.T. at forkynde Luthers lære først i Viborg og fra 1529 i Kbh.; deltog 1536-37 i arbejdet på Kirkeordinansen og blev 1541 biskop i Ribe. - 28-31Det var hiin ... Hær] B.S.Ingemann: Hans Tausen (Paa Tave Bondes Ager ved Birkinde By) (Samlede Skrifter2.4.Afd. VIII.1864.294). - 32Petrus Palladius] (1503-60), født i Ribe; faderens beskæftigelse er omdiskuteret. P. R blev efter studier i Wittenberg dr.theol. 1537 og samme år biskop over Sjælland. I 1867 havde A.C.L.Heiberg udgivet hans Visitatsbog, der er en central kilde til reformationstidens kirke- og kulturhistorie. - 34Hans Friis] Johan Friis (1494-1570), adelsmand; rigskansler 1536. J.F. var meget interesseret i videnskab og oplysning og var fra 1537 universitetskansler. Betænkte 1555 universitetet med et stort legat. - 36Peblingen] latinskoleeleven.

58.1-4Mens een Student ... blive] citat fra sidste strofe af Poul Martin Møller: Studentersang (Hel sjælden rørtes Pen og Bog) (1821; Skrifter i Udvalg udg. af Vilh.Andersen. 1.1930.28). - 8-11Hvad suser ... stor] jvf. Thiele2 I 56f. A havde tidligere behandlet motivet i Havfruen ved Samsøe (1830; SS XII 117ff). - 8Store Belt] Samsøbælt. - 12Paa Marken ... fødtes] jvf. Thiele2: »Kong Christian den Fierde er født til Verden under aaben Himmel paa en af Ladegaards Markerne ved Frederiksborg. Thi det hændte sig nemlig paa den Tid, da Dronningen, hans Moder, gik i sit Svangerskab, at som hun en Dag gik over en af Markerne for at promenere, overfaldtes hun pludseligt af Fødselssmerter, saa at hun maatte ty ind under en Tornebusk, hvor hun fødte« (I 57f). - 14Børsen] på Slotsholmen, opført i årene efter 1619. - 14-15Rosenborg] lystslot opført 1606-34; A synes ikke at være opmærksom på, at Rosenborg opførtes udenfor Kbh.s daværende Østervold, der da løb, hvor nu Gothersgade ligger; senere rykkedes volden frem til den nuværende Østervoldgade og Østre Anlæg. - 15-16Studenten fik sit eget Huus] Regensen, opført 1623-28. - 17Rundetaarn] opført 1637-42 som astronomisk observatorium. - 18Uranienborg] Tycho Brahes (1546-1601) observatorium, der dog, efter at T.B. havde forladt Danmark i 1597, hurtigt forfaldt og blev nedrevet inden Rundetårns opførelse. - 25-26Er ei ... meer] se Ærens Tornevei (IV 61.38 329 m. note). - 28Christian den Fjerde] da. konge (1577-(1588-)1648). - 38Eleonore] Leonora Christina (1621-98); se n.t. II 100.8.

59.1Korfits Ulfeld] da. rigsgreve (1606-64); blev efter studier i udlandet 1629 trolovet og 1636 gift med Leonora Christina; 1637 statholder i Kbh. og 1643 rigshofmester; pga. anklage for embedsmisbrug flygtede ægteparret 1651 til Sverige. - 4dams] dannet. - 6Dom] domkirke. - 6-7Eleonores Broder er Konge] Frederik III (1609-(1648-) 70). - 9Sophie Amalie af Lyneborg] (1628-85), gift 1643 med Frederik III. - 16Slegfredbarn] født udenfor ægteskab; barn af en slegfred, elskerinde. L.C. var datter af Kirsten Munk, som Chr. IV havde ægtet 1615. - 16Karm] arkaisk sprogbrug: karet. - 26Peder Oxes Gaard] i Klareboderne. Peder Oxe (1520-75) slog sig efter studier i udlandet i 1538 ned som godsejer og blev 1546 eneejer af Gisselfeld. Rigsråd 1552. Måtte af forskellige grunde flygte til Tyskland 1556, men kunne 1566 vende tilbage og blev 1567 statholder og rigshofmester. - 28-29Kai Lykkes Gaard ... Tugthuus] lå ikke på Christianshavn, men i Klæreboderne, idet Lykke-slægten ca. 1600 overtog Peder Oxes gård. Også oplysningen om anvendelsen til tugthus er forkert. Tugthuset lå i det tidligere Helligåndskloster ved Helligåndskirken. Kai Lykke (1625-99), da. adelsmand; blev, efter at et brev fra ham til en elskerinde, hvori han fortalte om rygterne om dronning Sophie Amalies utroskab, kom myndighederne for øre, dømt til døden for majestætsfornærmelse. Da K. L. var flygtet til Sverige blev dommen exekveret in effigie 5.9.1661. Efter Sophie Amalies død fik K.L. lov at vende hjem. - 32-33den aabne Plads ... har staaet] Corfitz Ulfeldts gård blev nedrevet 1664, efter at han var blevet henrettet in effigie på Slotspladsen 13.11.1663. På tomten anlagdes det nuværende Gråbrødretorv, hvor der opstilledes en skamstøtte med den i teksten citerede indskrift.

60.4-7I»Blaa Taarn« bag Slottet ... under Loftet] Leonora Christina sad fængslet i Blåtårn på Københavns Slot 1663-85. Det blev revet ned 1731-32. Navnet Blåtårn blev imidlertid overført på Frederiksholms Arrest, opført 1731 og benyttet som fængsel for skuespillere og hoffunktionærer til dets delvise nedrivning 1848. Det nye Blåtårn, som A sammenblander med tårnet på Kbhs. Slot, lå for enden af Frederiksholms Kanal ved det daværende Kongens Bryghus dvs. bag Christiansborg Slot. Jvf. Fodreise, hvor A gør sig skyldig i samme fejltagelse: »Allerede tittede det store Bryggerhuus frem ved Hiørnet, allerede hørte jeg Bølgernes Pladsken mod Bropælene blande sig med Skildvagtens Snorken. - Blaataarn laa foran mig; i Tankerne saae jeg der det snevre lille Kammer, hvori en Datter af Danmarks største Konge, uskyldig hensmægtede i 23 lange Aar. Væggene vare sorte af Røg, og Lysningen faldt kun ind igjennem det lille Lofts Vindue, som den barske Slutter aabnede, naar Røgen truede med at dræbe den arme 330 Fange« (34). - 12-13hendes Trængselstid ... Bornholm] i juli 1660 flygtede L.C. og Ulfeldt til Danmark efter en dom for landsforræderi mod Sverige, på hvis side Ulfeldt havde tjent under belejringen af Kbh. 1659. Ved ankomsten til Kbh. blev de trods en bestemmelse i Roskildefreden arresteret og hensat i Hammershus på Bornholm til slutningen af december 1661. Foråret 1662 rejste de til Amsterdam og videre til Brügge, hvor Ulfeldt tilbød kurfyrsten af Brandenburg den danske trone. I maj 1663 rejste L.C. til England i et privat ærinde, men blev på den danske regerings forlangende arresteret i Dover. - 14-17Ei Noget ... Brøde] L.C.s egne ord på (nu forsvundet) alterklæde i Maribo Domkirke. - 15-16Hun veed ... veed den] Corfitz Ulfeldt døde i en båd på Rhinen febr. 1664. Liget blev udleveret til hans sønner, der begravede det på et ukendt sted. - 21-22Min Huusbond ... Elende] Chr. Wilster:

Eleonore Ulfeldt (Digtninger. 1827.29) som dog har »svar« i stedet for »stor«. - 25 Carl Gustav] Karl 10. Gustav (1622-(1654-)60), sv. konge; gik efter at have besat Jylland og Fyn 6.2.1658 over isen fra Langeland til Lolland. - 27ff. Sml. De Danske og deres Konge (1830; SS XII 332f). - 31 Kong Frederik ... Rede] se n.t. II 295.19-21.

61.9Bisp Svanes Frue] Marie Fuiren (1624-93). - tør] har lov til. - 14Hans Nansen] (1598-1667); rådmand 1639, borgmester 1644; ledede 1658 de forhandlinger, der resulterede i Kbh.s udnævnelse til fri rigsstad, og var på rigsdagen i 1660 den vigtigste støtte ved indførelsen af enevælden. - 14Biskop Svane] Hans Svane (1608-68); efter studier i udlandet 1633 professor i østerlandske sprog, 1646 i teologi og valgtes 1655 til biskop over Sjællands stift. H.S. spillede en aktiv rolle på rigsdagen ved enevældens indførelse og fik som belønning titel af ærkebiskop. - 23-24Lyngen faaer Lov at groe] såvel Vestjylland som Nordsjælland hærgedes i anden halvdel af 1600tallet af en omfattende sandflugt, der ødelagde store landbrugsarealer. - 26Christian V] (1646-(1670-)99). - 27-28Byens Gader ... Lygter] 1681 anbragtes noget over 500 tranlygter efter kgl. forordning på Kbh. s gader. - 30nu gjælde Titler og Rang] som led i enevældens kamp mod den gamle danske adel udstedtes 1671 en rangforordning, der betød indførelsen af greve- og friherrestanden. Ære og værdighed var ikke alene bestemt af fødsel, men også af kongelig nåde. Embedsmændene og ikke den gamle adel kom til at stå nærmest kongen. Desuden fornyedes Elefantordenen, og Dannebrogsordenen indstiftedes. - det tydske Sprog] den nye adel kom hovedsagelig fra Tyskland. - 32Kingos] Thomas K. (1634-1703), præst og digter; biskop over Fyn 1674; udgav 1674-81 Aandeligt Sjungekor. - 34en Viintappersøn] se n.t. IV 62.4. - 35hans Lovbog] Kongeloven af 14.11.1665 som Griffenfeld egenhændigt redigerede og renskrev.

62.4Munkholm ... Danmarks Sanct Helena] frit citat af sidste vers af Carl Ploug: Peder Griffenfeld (Samlede Digte4.1868.462). - Sanct 331Helena] ø i Sydatlanten hvortil Napoleon forvistes efter slaget ved Waterloo 1815. - 7Frederik IV's] (1671-(1699-)1730). - 10Sehested] Christian Thomesen S. (1664-1736), søofficer; viste som viceadmiral sine evner som søstrateg og taktiker ved Stralsunds og Rügens erobring 1711-15 under den store nordiske krig; 1715 admiral, afskediget 1718 pga. sit tilhørsforhold til den gamle da. adel. - Gyldenløve] Ulrik Christian G. (1678-1719), søn af Chr. V og Sophie Amalie Moth; 1696 admiral, 1711 generaladmiral; øverstbefalende under slaget i Køge bugt 1710. - 11Hvitfeld] Iver H. (1665-1710), søofficer; fortsatte som chef for linieskibet Dannebrog, efter at dette var skudt i brand under slaget i Køge Bugt 4.10.1710, kampen, indtil ilden nåede krudtkammeret, og skibet med mandskab sprang i luften. - 14Peter Tordenskjold] Peder Wessel (1691-1720), da.-no. søhelt; adlet under navnet Tordenskjold. - 16-21Der slog et Lyn ... staalomgjordet] Carl Ploug: Peder Tordenskjold (Samlede Digte4. 1868.269). - 23-24Hans Egede] missionær, »Grønlands apostel« (1686-1758). - 24hans Huustroe] Gertrud Rasch (ca. 1673-1735). - 28I Kjøbenhavn raser Pesten] 1711; jvf. Flamand: »Kjøbenhavns Udseende var [...] øde og mennesketomt; overalt saae man Huse, hvis Døre vare mærkede med et hvidt Kors; saadanne Huse vidste man, var angreben af Pesten« (39); »om Natten listede Folk i sorte Klæder sig fra Huus til Huus; det var Liigbærerne, der kom for at bringe de Døde ud, og saaledes bleve de da førte til Graven, uden at Nogensomhelst fulgte dem« (40); »Næsten alle Huse vare smittede og paamalede det hvide Kors; og nu saae man mange Steder et stort sort Kors paa Døren og det betydede, at alle Husets Beboere vare uddøde« (43 f). - 30Soten] sygdommen.

63.5ff. Københavns brand begyndte 20.10.1728, jvf. Flamand: »Den tog sin Begyndelse i et lille Huus paa Hjørnet af nuværende Frederiksberggaden og Halmtorvet hos en Spekhøker, hvis Søn havde faaet en Praas at løbe med, for at gaae op paa Loftet og see efter sin Boldt, der var fløiet derop [...] Formodentlig har han tabt Lyset i noget Hø [...] Vinden bar hen mod Vestergade [...] hvori der fandtes store Oplag af Hør, Hamp, Flesk, Talg og Tjære; alle Lofter vare fulde af Hø og Halm, og inde i Gaardene stode der opstablede en Mængde Fyrre- og Birkebrænde til Vinterbrug [...] Landets Konge, den gamle Frederik den Fjerde, var tilstede overalt, hvor Ilden rasede stærkest« (45 f). - 16-17Vreden ... Naade] oversat latinsk hymne fra reformationstiden. Det var iøvrigt ikke Vor Frue kirkes klokker der spillede, men Helligåndskirkens, der også brændte. - 24Slottet] Christiansborg Slot, opført 1731-40. - 25-27en Jernlænke ... Hoved] jvf. Flamand: »man fik ikke Tilladelse til at betragte Slottet, undtagen udenfor, og dette tillodes ikke engang anderledes, end at man gik med den tilbørlige Ærbødighed og med Hatten i Haanden over Slotspladsen; men paa 332 dets Fortouge turde man ikke gaae, thi her var der spændt Jernkiæder langs Slottet for at holde Folk fra at komme det for nær« (51). - 30-33Som rensende Stormvind ... tilbage] Chr. Wilster: Ludvig Holberg (Før var der knap skreven paa Dansk en Bog) (Digtninger. 1827.65). - 34Ludvig Holberg] forfatter (1684-1754). - 34-35Den danske Scene ... har man lukket] efter Kbh.s brand og under indflydelse af pietismen blev komediehuset i Lille Grønnegade lukket 1728.

64.1hans Moder] Sophie Magdalene af Brandenburg-Culmbach (1700-70), gift 1721 med Christian VI (1699-(1730-)46), under hvem hoffet var stærkt tyskpræget, jvf. Buket 254. - 3Frederik V] (1723(1746-)66). - 4-5den danske Scene er aabnet igjen] allerede 30.9.1746 mindre end to måneder efter Chr. VI.s død 6.8. gav kongen bevilling til opførelse af danske komedier i Læderstræde 13, og 18.12.1748 åbnedes Komediehuset på Kongens Nytorv. - 4-5ride Sommer i By] se n.t. III 105.12. - 8Gretrys] A.E.M.Grétry (1741 el. 42-1813), belgisk komponist, hvis berømmelse især beroede på hans arbejder 34 indenfor opéra-comique. Hans syngestykker var hyppigt opført på Det kgl. Teater i sidste halvdel af 1700tallet. - 9Londemanns] Gert L. (1718-73), skuespiller, hvis kåde og respektløse improvisationer og store forvandlingsevne gjorde ham til en af den klassiske komedies hovedfigurer og publikums yndlinge. - 10Lovise af England] (1724-51), gift med Fr. V 1743. - 14Mathilde] Caroline Mathilde (1751-75) blev 1766 viet til den sindssyge Chr. VII (1749-(1766-)1808); pga. sit forhold til J.F.Struensee blev hun i forbindelse med dennes arrestation 17.1.1772 forvist til Kronborg og flyttede efter at være kendt skyldig i ægteskabsbrud samme år til Celle i Hannover, der hørte til hendes broder Georg III af Englands stater. Bl.a. Baggesen, Schack Staffeldt og Carl Bernhard har digtet om hendes skæbne. Jvf. også O.T. 83, DtB 238, MLE II 297. - 17-18Slottets Brand] 26.2.1794. - 25Ewalds Sang] Johs. Ewald (1743-81): Kong Christjan stoed ved høien Mast (i: Fiskerne (1779)). - 25Hartmanns deilige Melodi] Johan Ernst Hartmann (1726-93), musiker; født i Schlesien, kom 1768 til Kbh. som koncertmester ved Det kgl. Kapel, hvor han som komponist til musikken til Ewalds Balders Død (1779) og Fiskerne lagde grunden til det danske syngespil. A.P.Berggreen rejste i 1840 spørgsmålet, om H. eller landsdommer D.L.Rogert (1742-1813) var komponist til kongesangen. I denne diskussion holdt A på Hartmann (jvf. At være 19). - 32-33Frihedsstøtten] rejst i 1792 i anledning af stavnsbåndets ophævelse 1788. - 34 Kronprinds Frederik] Frederik VI (1768-(1808-)1839) overtog regeringens førelse i 1784 pga. Christian VII.s sindssygdom. - 35Bernstorff] Andreas Peter B. (1735-97); udenrigsminister 1773-80 og 1784-97; var ivrig tilhænger af landboreformerne og støttede farbroderen J.H.E. Bernstorffs (1712-72) forbedringer på Bernstorff gods. - Reventlow, 333Colbjørnsen] Chr. Ditlev R. (1748-1827), godsejer og statsmand; som deputeret i Rentekammeret fra 1784 stod han bag nedsættelsen af landbokommissionerne og gennemførte landboreformerne i samarbejde med juristen Chr. Colbjørnsen (1749-1814), der 1786 blev sekretær i den store landbokommission.

65.6Snart falder Stenen paa Ulfeldts Plads] i 1841 indkom ansøgning til Chr. VIII fra beboere på Ulfeldts Plads om at få fjernet skamstøtten for Corfitz Ulfeldt. Ved kgl. reskript blev skamstøtten fjernet natten mellem 23. og 24.5.1842, og pladsens navn ændredes til Gråbrødretorv. I den anledning skrev A et hyldestdigt til Chr. VIII, se MLE I 357. - 8-9Vi har ... Verdens ende] N.F.S.Grundtvig: Anden April (1846; Poetiske Skrifter VI. 1885.597). G. har iøvrigt Kongevei i stedet for Landevei. - 13-14Hver stod fast ... Døden] W.H.F. Abrahamsons (1744-1812) sang ved begravelsen af de faldne i slaget på Rheden 2.4.1801: Være Fred med eder alle. - 21ff. Kilden er Carl Baggers digt Den engelske Kapitain (1834; Samlede Værker II.1867.396ff), som iflg. Villads Christensen i Historiske Meddelelser om København. 1.186 antagelig er grundet på en historisk begivenhed, som er omtalt i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20.10.1807: »Indfødte Engelske, som for otte Dage siden ere komne fra London, forsikre, at næsten hver Mand i Engelland er yderst misfornøiet med Angrebet paa Danmark. Selv de fleste Engelske Officerer, som have været med paa Expeditionen, ansee den for en Caperexpedition. Et mærkeligt Exempel herpaa havde Engellænderne, da de vilde lande: en Capitain, som længe havde ivret mod Toget, druknede sig, for ikke at blive nødt til at fegte for en saa uretfærdig Sag. De Engelske foregive, at han var lidt tungsindig.« - 24Bretlands] den oldnordiske betegnelse for Wales; her vel: England.

66.6Einheriar] i nordisk mytologi de faldne krigere, der efter døden samles i Valhal. - 8-11Altid Folketroen ... imorgen] citat fra sidste strofe af A.s eget digt Trøst i Tro (1864; MLE II 278f). - 15Oehlenschläger] Adam O. (1779-1850), da. digter. - 18-19en Bro ... Riger] citat fra A.s eget digt Til H.C.Ørsted, først offentliggjort i sin helhed posthumt i SS 23-57 79 (SS XII 443). - 20Hans Christian Ørsted] fysiker (1777-1851); opdagede 1820 elektromagnetismen, grundlaget for elektrotelegrafien. - 22en Gaard] Thorvaldsens (1770-1844) museum, opført 1838-48 af M.G.Bindesbøll; jvf. Nabofamilierne (II 120ff).

334

Dryaden

Dryaden. Et Eventyr fra Udstillingstiden i Paris 1867 udkom 5.12.1868.

Iflg. Bemærkninger blev A ansporet til at skrive eventyret af en dansk journalist, der hævdede, at kun Charles Dickens kunne skildre verdensudstillingen i Paris i 1867. Selve ideen til motivet fik han, da han så, at man plantede et nyt kastanietræ på pladsen udenfor hans parisiske hotelværelse (27).

Den ret detaljerede beskrivelse af tilblivelsen i Bemærkninger kan suppleres gennem Dagbøger og breve. Dog beror den på ét punkt på en fejlhuskning. A knytter nemlig tilsyneladende ideens opståen sammen med sit besøg i Paris under verdensudstillingen 15.4.-9.5.1867. Men i forbindelse med sit ophold i Paris det foregående år skriver han i Dagbøger 13.4.1866 om udsigten fra sit hotelværelse: »Udenfor mine Vinduer var en lille Plads med et Springvand, som ikke sprang, lidt grønt Græs med en Bænk foran, hvor Folk sad og stirrede paa det Grønne, der stode vistnok uddøde Træer, de havde som jeg ikke kunnet taale Pariser Luften og da de ikke kom afsted, vare de gaaet ud; for nu at hjelpe her paa kom en Dag to store halvudsprungne Træer ude fra Landet, de var en Forkyndelse af Foraaret, to gamle Træer bleve gravne op og de nye plantede istedet, de naaede op mod mit Vindue og lode sig bestraale af Gaslamper, beskues af hele Nutidens Babilon neden under. Der kunde skrives et Eventyr om de Træer, deres Længsel efter Verdens Byen, og deres snare Død derinde. Jeg skriver vist et Eventyr derom« (VII 83 f).

Ideen blev dog ikke realiseret i første omgang, men efter sine to besøg på verdensudstillingen, hvoraf det andet fandt sted 7.9.22.9.1867, noterer han i Dagbøger 16.10.1867: »Hjem at skrive paa Dryaden, blev forstyrret af Bloch; kom ud af Stemning« (VII 360). 29.10. meddeler han i et brev fra Basnæs til fru Melchior: »Jeg skriver paa et Eventyr om Udstillingen i Paris efter de Indtryk jeg gjemmer derfra« (Reumert 77).

Vi hører nu først om eventyret igen, da A 11.5.-19.5.1868 atter var i Paris, jvf. Dagbøger 13.5.: »jeg gik hjem følte mig hyggelig i mit nye Værelse i anden Etage ud til Rue Rivoli; var i Stemning og tænkte paa: Dryaden, som jeg digtede fremad« (VIII 68). Herefter går tiden til 15.10.1868, hvor Dagbøger fortæller: »jeg sad hjemme og reenskrev paa Dryaden« (ib. 135) og 16.10. siges det: »Middag hos Kochs med Fru Karr [: Kerr], jeg læste den første Halvdeel af »Dryaden« som jeg i Dag har reenskrevet paa« (ib.). Dagen efter må A have afsluttet 335 renskrivningen af hele eventyret, for 18.10. melder Dagbøger: »Jeg læste Dryaden for Einard og Viggo Drevsen de vare glade, læste det hos Melchiors, Moritz Melchior kom med det samme Spørgsmaal som Fenger [: professor C.E.Fenger], kan Dryaden stige ud af Træet. Jeg læste det nu for Rasmus Nielsen og gjorte ham Spørgsmaalet, »den kan hvad De vil!« svarede han og var varmt udtalende over dette Digt, som saa primitivt, saa rigt paa nye, overraskende Billeder. Efter Middagsbordet hos Henriques læste jeg det der og havde det nu ind i Tanken saa at jeg ret kunde fiile paa det om Aftenen og derfor gik jeg ikke i Theatret« (ib. 135 f). I de følgende dage gik det slag i slag med de sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte, inden A 30.10. leverede Dryaden til trykkeriet (ib. 140).

Dryaden resumerer mange temaer fra A.s tidligere forfatterskab. Således kan nævnes eventyrets kulturoptimisme, som bygger på H.C.Ørsteds Gamle og nye Tider (i: Aanden i Naturen.1850), og som han allerede havde udtrykt i Lykkens Kalosker (I 21 f). Betragtningen af tilværelsen som mirakuløs kan via indledningen til MLE føres tilbage til et brev til Ørsted 20.12.1845: »Alt er Mirakel, Alt er Trolddom i det daglige Liv« (Rubow 85) og videre til KES: »Alt er et Underværk, som vi ikke begribe, men vænnes til og da finde almindeligt. De digtede Eventyr faae deres Overnaturlighed kun ved Kjædens Overbrydning, ved Mangel paa den vise Orden, vi daglig have for Øie i det større, guddommelige Eventyr, hvori vi selv leve« (128) og Imp (slutn.).

Selve dryade-skikkelsen havde A allerede benyttet i dens danske parallelfigur i Hyldemoer (II 171ff), samt i Rosen-Alfen (I 177ff) og Suppe paa en Pølsepind (III 19). Hendes skæbne ser Rubow i En Studiebog (1950.68) som en variant af Den lille Havfrue (I 87ff) og Gaaseurten (I 117f). Herudover kan endelig nævnes, at motivet med den utilfredsstillede længsel minder om Grantræet (II 41ff).

71.8-9Dernede boer Foraaret ... som vi] jvf. Dagbøger 17.4.1867, Paris: »Træerne udsprungne« (VII 267) og 18.4.: »det var den første varme Dag, Solen brændte, Vinden dog kold« (ib. 268).

72.6Dryaden] i gr. mytologi skovnymfe, hvis liv tænktes knyttet til det levende træ. - 24-25Brasen ... Suder ... Karudser] ferskvandsfisk af karpeslægten. - 34Jeanne D'Arc] se n.t. IV 61.22. - 34-35Charlotte Corday] fr. (1768-93); myrdede under den fr. revolution 13.7.1793 den ledende politiker og journalist Marat i badekarret, da hun mente, han ophidsede de revolutionære girondiner til voldsgerninger. - 35Henrik den Fjerdes] fr. konge (1553-(1589-)1610); gav ved Nantes-ediktet 1598 huguenotterne nogenlunde religiøs og borgerlig ligestilling med katolikkerne, efter at de under Bartholomæusnatten 23.-24.8.1572 i forbindelse med hans bryllup med Margrethe af Valois havde været udsat 336 for et massivt overfald. - 36Napoleon den Førstes] (1769-1821), kejser af Frankrig 1804-14.

73.2-5Hun saae ... Billedbog] jvf. Dagbøger 31.5.1867, Frankfurt: »Paa Veien her til morede jeg mig ved at see Sky-Formationerne der give Idee til et Eventyr« (VII 297). - 25-30Da kom ... stakkels Mari] præsten slutter, at Mari er prostitueret, fordi det stred mod tidens takt og tone, at en virkelig dame selv holdt tømmerne, og fordi hun på kort tid er blevet velhavende uden at det skyldes giftermål.

74.10-11Skyerne ... Luften] jvf. Dagbøger 27.6.1866, Setubal: »gaaet langs Veien om Bjerget [...] mens jeg gik der kom et svært Tordenveir, temmeligt nær; siden tog det til; Havbugten blev kulsort, Skyerne hang som Marmorplader« (VII 132). - 14ff. Sml. Det gamle Egetræes sidste Drøm (III 51ff). - 22-festligt] højtideligt. - 25-26Alt farer hen ... igjen] sml. »Kommer aldrig igjen!« (1868; optaget i Lykke-Peer (SS VI 101)) samt Vinden fortæller om Valdemar Daae. (III 103ff).

75.2Marsmarken] Champ de Mars, tidligere eksercerplads, området hvor Eiffeltårnet (bygget 1889) står. - 2-5en kæmpestor Solsikke ... Storhed] sml. brev til Edvard Collin 7.5.1867 om verdensudstillingens bygning: »jeg finder at Bygmesteren har været mageløs heldig [...] Hvert lille Rum er benyttet smukt og godt, det er en Cirkel [her tegning der minder om en solsikke] med en Have midt i, hver Radie er et Kongerige fra Indien til Danmark« (BEC IV 16). - 10Militair-Skolen] mellem Place Fontenoy og Avenue de la Motte Picquet øst for Champ de Mars. - 16Aladdins Slot] jvf. Oehl I 197ff. - 18-19Mester »Blodløs«] se Det nye Aarhundredes Musa (IV 113.32 m. note). - 28-31Marsmarken ... Hjem] sml. brev til Edvard Collin 22.4.1867: »Det er som gik man [på udstillingen] om paa et uhyre Bord mellem kolosalt Nips fra alle Lande« (BEC IV 6, jvf. også BfA II 568 f). - 32-33 Karavanserai] herberg for karavanerejsende. - 36Gustav Vasas] sv. konge (1496-(1523-)1560). - 37-38Cottager] eng.: hytter, små huse. - 38Kiosker] pavilloner, lysthuse.

76.16-17Omnibusser] hestekøretøjer som modsat sporvognene ikke kørte på skinner. - 24babelsk Rige] ligesom Babylon et mægtigt rige. - 24et babelsk Tungemaal] sproglig mangfoldighed som den der iflg. 1.Mos. 11.1-9 opstod ved sprogforvirringen i Babylon.

77.30Vorherres Urtegaard] naturen.

78.15-19Hvor begynder Paris ... midt inde i Paris] sml. A.s første indtryk af Paris i 1833: »jeg stirrede saa længe efter denne »Byernes By« [...] spurgte saa længe, om vi dog ikke snart var der, at jeg tilsidst opgav at spørge og foer da over selve Boulevarden, før jeg endnu vidste, at jeg havde naaet den mægtige Stad« (MLE I 132). - 36-37 Det udgaaede, oprykkede Træ ... kjørt bort] sml. Dagbøger 16.9.1867: »Den 337 infernalske Madlugt der trænger fra Kjøkenerne under Fortougene de plantede Træer som sætte andengang Blomst for at døe« (VII 349).

79.10Karrer] tohjulede arbejdsvogne. - 14Notre-Dame] Paris' hovedkirke på Ile de la Cité. - 14-15Vendome-Søilen] sejrsmonument for felttogene 1805 på Place Vendôme.

81.10Chartreuse] urtelikør, oprindelig fremstillet i det fr. karteuserkloster La grande Chartreuse. - 15Cabrioletter] lette tohjulede enspændervogne med kaleche. - 18Blaalys] fyrværkeri, bengalsk lys. - 23-24den kildrende Cancan-Musik ... den skjønne Helene] A var meget kritisk indstillet overfor den fr. komponist Jacques Offenbach (1819-90), som 1858 havde skrevet Orpheé aux enfers og 1864 La belle Hélène, jvf. fx brev til Edvard Collin, Paris 22.4.1867: »Storhertuginden af Ingolstein er Navnet paa den nyeste Operette med Offenbachs Musik, det er uanstændigt baade i Text og Musik, det er ideligt Stumper af La belle Helene, men endnu værre Cancan-Tact med mange Trommer« (BEC IV 6; se også I Spanien 306, BHenriques 87, Dagbøger VI 296, VII 268, 278, VIII 27 f). - 29Lotusblomst] Nymphæa lotus, ægyptisk åkandeart, som kan blomstre uden rod.

82.1tøvende] holdende. - Karm] karet. - 2galonerede Kudske] kuske iført liberi besat med galoner, pyntebånd. - 10Magdalenekirken] Madeleine-kirken på Place de la Madeleine. - 15Brüsseler Kniplinger] særlig fine kniplinger fra Bruxelles. - 32det uskyldige Blod ... udgydt] under den franske revolution 1789ff.

83.7-8det Mærkeligste ... Villie] Paris' kloaksystem anlagdes omkring 1860 af ingeniøren Eugène Bellegrand (1810-78). - 21macadamiserede] belagt med småsten med asfalt o.1. som bindemiddel. - 29Katakomberne] underjordiske gange med begravelser i væggene hugget ud i klippegrunden. - 36ff. Jvf. Dagbøger 1.7.1861 under rejse fra Fribourg til Bern: »Paa Veien Idee til en Historie om en Rotte der kritiserer Menneskene« (V 90).

84.14yndelige] yndige.

85.14Tarantelen] Lycosa tarentula, sydeuropæisk jagtedderkop, hvis bid mentes at fremkalde hysterisk danseraseri. - 23Armidas Tryllehave] i 16. sang af Tassos Det befriede Jerusalem (1575) besnæres ridderne af feen Armidas tryllehave og lokkes fra deres pligt til at erobre Jerusalem fra de hedenske saracenere. - 25Mabile] jvf. Dagbøger 14.9.1867: »efter Bordet kjørte vi i fire Vogne ud til »Mabille«, det var glimrende oplyst, Lampe ved Lampe straalede i det Grønne, Vandene pladskede, en deilig Grædepiil hældede sine Grene og Maanen skinnede rund og klar paa det Hele [...] Der kom en Deel Tøse om os, to dandsede Kankan« (VII 348). - 27bacchantisk] overgiven.

86.11-13Havdybets Huler ... Glas-Dykkerklokke] sml. Dagbøger 338 19.4.1867: »der var en Grotte hvor Lyset faldt ind gjennem Vand hvori svømmede Fiske, Guldfiske, smaae Aal og dumtudseende store Fiske, det var som om man var inde i en Dykkerklokke og saae ud« (VII 269).

87.11-12En lille Aborre ... Rundryg] sml. Fodreise: »Aborren var min Adjutant, den er lidt krum i Ryggen« (88). - 23Stolevogn] åben, firhjulet vogn med agestole.

88.10Rugbrøds-Landet] Danmark; jvf. Dagbøger 17.4.1867 på udstillingen i Paris: »Var i Aportas Boutik hvor man kan faae Rugbrød« (VII 267). - Klipfisk-Kysten] Norge. - Ruslæderets Rige] Rusland; ruslæder: rødt læder fremstillet af kalveskind ved garvning med pilebark og indgnedet med vellugtende olier; importeredes tidligere fra Rusland. - 10-11Eau de Colognens Flodbred] Rhinen; Cologne: Köln. - 11Rosenoliens Østerland] Persien; rosenolie: æterisk olie fremstillet af Damaskusrosen. - 15photographisk] fotografiet blev opfundet ca. 1840. - 18fort] videre. - 21Granatblomst] blomsten på granatæbletræet, Granatum punica.

89.13Støv] som udtryk for det forgængelige (jvf. 1.Mos. 3.19). - 25blivende] vedvarende.