Andersen, H. C. Dryaden

Dryaden

Dryaden. Et Eventyr fra Udstillingstiden i Paris 1867 udkom 5.12.1868.

Iflg. Bemærkninger blev A ansporet til at skrive eventyret af en dansk journalist, der hævdede, at kun Charles Dickens kunne skildre verdensudstillingen i Paris i 1867. Selve ideen til motivet fik han, da han så, at man plantede et nyt kastanietræ på pladsen udenfor hans parisiske hotelværelse (27).

Den ret detaljerede beskrivelse af tilblivelsen i Bemærkninger kan suppleres gennem Dagbøger og breve. Dog beror den på ét punkt på en fejlhuskning. A knytter nemlig tilsyneladende ideens opståen sammen med sit besøg i Paris under verdensudstillingen 15.4.-9.5.1867. Men i forbindelse med sit ophold i Paris det foregående år skriver han i Dagbøger 13.4.1866 om udsigten fra sit hotelværelse: »Udenfor mine Vinduer var en lille Plads med et Springvand, som ikke sprang, lidt grønt Græs med en Bænk foran, hvor Folk sad og stirrede paa det Grønne, der stode vistnok uddøde Træer, de havde som jeg ikke kunnet taale Pariser Luften og da de ikke kom afsted, vare de gaaet ud; for nu at hjelpe her paa kom en Dag to store halvudsprungne Træer ude fra Landet, de var en Forkyndelse af Foraaret, to gamle Træer bleve gravne op og de nye plantede istedet, de naaede op mod mit Vindue og lode sig bestraale af Gaslamper, beskues af hele Nutidens Babilon neden under. Der kunde skrives et Eventyr om de Træer, deres Længsel efter Verdens Byen, og deres snare Død derinde. Jeg skriver vist et Eventyr derom« (VII 83 f).

Ideen blev dog ikke realiseret i første omgang, men efter sine to besøg på verdensudstillingen, hvoraf det andet fandt sted 7.9.22.9.1867, noterer han i Dagbøger 16.10.1867: »Hjem at skrive paa Dryaden, blev forstyrret af Bloch; kom ud af Stemning« (VII 360). 29.10. meddeler han i et brev fra Basnæs til fru Melchior: »Jeg skriver paa et Eventyr om Udstillingen i Paris efter de Indtryk jeg gjemmer derfra« (Reumert 77).

Vi hører nu først om eventyret igen, da A 11.5.-19.5.1868 atter var i Paris, jvf. Dagbøger 13.5.: »jeg gik hjem følte mig hyggelig i mit nye Værelse i anden Etage ud til Rue Rivoli; var i Stemning og tænkte paa: Dryaden, som jeg digtede fremad« (VIII 68). Herefter går tiden til 15.10.1868, hvor Dagbøger fortæller: »jeg sad hjemme og reenskrev paa Dryaden« (ib. 135) og 16.10. siges det: »Middag hos Kochs med Fru Karr [: Kerr], jeg læste den første Halvdeel af »Dryaden« som jeg i Dag har reenskrevet paa« (ib.). Dagen efter må A have afsluttet 335 renskrivningen af hele eventyret, for 18.10. melder Dagbøger: »Jeg læste Dryaden for Einard og Viggo Drevsen de vare glade, læste det hos Melchiors, Moritz Melchior kom med det samme Spørgsmaal som Fenger [: professor C.E.Fenger], kan Dryaden stige ud af Træet. Jeg læste det nu for Rasmus Nielsen og gjorte ham Spørgsmaalet, »den kan hvad De vil!« svarede han og var varmt udtalende over dette Digt, som saa primitivt, saa rigt paa nye, overraskende Billeder. Efter Middagsbordet hos Henriques læste jeg det der og havde det nu ind i Tanken saa at jeg ret kunde fiile paa det om Aftenen og derfor gik jeg ikke i Theatret« (ib. 135 f). I de følgende dage gik det slag i slag med de sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte, inden A 30.10. leverede Dryaden til trykkeriet (ib. 140).

Dryaden resumerer mange temaer fra A.s tidligere forfatterskab. Således kan nævnes eventyrets kulturoptimisme, som bygger på H.C.Ørsteds Gamle og nye Tider (i: Aanden i Naturen.1850), og som han allerede havde udtrykt i Lykkens Kalosker (I 21 f). Betragtningen af tilværelsen som mirakuløs kan via indledningen til MLE føres tilbage til et brev til Ørsted 20.12.1845: »Alt er Mirakel, Alt er Trolddom i det daglige Liv« (Rubow 85) og videre til KES: »Alt er et Underværk, som vi ikke begribe, men vænnes til og da finde almindeligt. De digtede Eventyr faae deres Overnaturlighed kun ved Kjædens Overbrydning, ved Mangel paa den vise Orden, vi daglig have for Øie i det større, guddommelige Eventyr, hvori vi selv leve« (128) og Imp (slutn.).

Selve dryade-skikkelsen havde A allerede benyttet i dens danske parallelfigur i Hyldemoer (II 171ff), samt i Rosen-Alfen (I 177ff) og Suppe paa en Pølsepind (III 19). Hendes skæbne ser Rubow i En Studiebog (1950.68) som en variant af Den lille Havfrue (I 87ff) og Gaaseurten (I 117f). Herudover kan endelig nævnes, at motivet med den utilfredsstillede længsel minder om Grantræet (II 41ff).

71.8-9 Dernede boer Foraaret ... som vi] jvf. Dagbøger 17.4.1867, Paris: »Træerne udsprungne« (VII 267) og 18.4.: »det var den første varme Dag, Solen brændte, Vinden dog kold« (ib. 268).

72.6 Dryaden] i gr. mytologi skovnymfe, hvis liv tænktes knyttet til det levende træ. - 24-25 Brasen ... Suder ... Karudser] ferskvandsfisk af karpeslægten. - 34 Jeanne D'Arc] se n.t. IV 61.22. - 34-35 Charlotte Corday] fr. (1768-93); myrdede under den fr. revolution 13.7.1793 den ledende politiker og journalist Marat i badekarret, da hun mente, han ophidsede de revolutionære girondiner til voldsgerninger. - 35 Henrik den Fjerdes] fr. konge (1553-(1589-)1610); gav ved Nantes-ediktet 1598 huguenotterne nogenlunde religiøs og borgerlig ligestilling med katolikkerne, efter at de under Bartholomæusnatten 23.-24.8.1572 i forbindelse med hans bryllup med Margrethe af Valois havde været udsat 336 for et massivt overfald. - 36 Napoleon den Førstes] (1769-1821), kejser af Frankrig 1804-14.

73.2-5 Hun saae ... Billedbog] jvf. Dagbøger 31.5.1867, Frankfurt: »Paa Veien her til morede jeg mig ved at see Sky-Formationerne der give Idee til et Eventyr« (VII 297). - 25-30 Da kom ... stakkels Mari]præsten slutter, at Mari er prostitueret, fordi det stred mod tidens takt og tone, at en virkelig dame selv holdt tømmerne, og fordi hun på kort tid er blevet velhavende uden at det skyldes giftermål.

74.10-11 Skyerne ... Luften] jvf. Dagbøger 27.6.1866, Setubal: »gaaet langs Veien om Bjerget [...] mens jeg gik der kom et svært Tordenveir, temmeligt nær; siden tog det til; Havbugten blev kulsort, Skyerne hang som Marmorplader« (VII 132). - 14ff. Sml. Det gamle Egetræes sidste Drøm (III 51ff). - 22 -festligt] højtideligt. - 25-26 Alt farer hen ... igjen] sml. »Kommer aldrig igjen!« (1868; optaget i Lykke-Peer (SS VI 101)) samt Vinden fortæller om Valdemar Daae. (III 103ff).

75.2 Marsmarken] Champ de Mars, tidligere eksercerplads, området hvor Eiffeltårnet (bygget 1889) står. - 2-5 en kæmpestor Solsikke ... Storhed] sml. brev til Edvard Collin 7.5.1867 om verdensudstillingens bygning: »jeg finder at Bygmesteren har været mageløs heldig [...] Hvert lille Rum er benyttet smukt og godt, det er en Cirkel [her tegning der minder om en solsikke] med en Have midt i, hver Radie er et Kongerige fra Indien til Danmark« (BEC IV 16). - 10 Militair-Skolen] mellem Place Fontenoy og Avenue de la Motte Picquet øst for Champ de Mars. - 16 Aladdins Slot] jvf. Oehl I 197ff. - 18-19 Mester »Blodløs«] se Det nye Aarhundredes Musa (IV 113.32 m. note). - 28-31 Marsmarken ... Hjem] sml. brev til Edvard Collin 22.4.1867: »Det er som gik man [på udstillingen] om paa et uhyre Bord mellem kolosalt Nips fra alle Lande« (BEC IV 6, jvf. også BfA II 568 f). - 32-33 Karavanserai] herberg for karavanerejsende. - 36 Gustav Vasas] sv. konge (1496-(1523-)1560). - 37-38 Cottager] eng.: hytter, små huse. - 38 Kiosker] pavilloner, lysthuse.

76.16-17 Omnibusser] hestekøretøjer som modsat sporvognene ikke kørte på skinner. - 24 babelsk Rige] ligesom Babylon et mægtigt rige. - 24 et babelsk Tungemaal] sproglig mangfoldighed som den der iflg. 1.Mos. 11.1-9 opstod ved sprogforvirringen i Babylon.

77.30 Vorherres Urtegaard] naturen.

78.15-19 Hvor begynder Paris ... midt inde i Paris] sml. A.s første indtryk af Paris i 1833: »jeg stirrede saa længe efter denne »Byernes By« [...] spurgte saa længe, om vi dog ikke snart var der, at jeg tilsidst opgav at spørge og foer da over selve Boulevarden, før jeg endnu vidste, at jeg havde naaet den mægtige Stad« (MLE I 132). - 36-37 Det udgaaede, oprykkede Træ ... kjørt bort] sml. Dagbøger 16.9.1867: »Den 337 infernalske Madlugt der trænger fra Kjøkenerne under Fortougene de plantede Træer som sætte andengang Blomst for at døe« (VII 349).

79.10 Karrer] tohjulede arbejdsvogne. - 14 Notre-Dame] Paris' hovedkirke på Ile de la Cité. - 14-15 Vendome-Søilen] sejrsmonument for felttogene 1805 på Place Vendôme.

81.10 Chartreuse] urtelikør, oprindelig fremstillet i det fr. karteuserkloster La grande Chartreuse. - 15 Cabrioletter] lette tohjulede enspændervogne med kaleche. - 18 Blaalys] fyrværkeri, bengalsk lys. - 23-24 den kildrende Cancan-Musik ... den skjønne Helene] A var meget kritisk indstillet overfor den fr. komponist Jacques Offenbach (1819-90), som 1858 havde skrevet Orpheé aux enfers og 1864 La belle Hélène, jvf. fx brev til Edvard Collin, Paris 22.4.1867: »Storhertuginden af Ingolstein er Navnet paa den nyeste Operette med Offenbachs Musik, det er uanstændigt baade i Text og Musik, det er ideligt Stumper af La belle Helene, men endnu værre Cancan-Tact med mange Trommer« (BEC IV 6; se også I Spanien 306, BHenriques 87, Dagbøger VI 296, VII 268, 278, VIII 27 f). - 29 Lotusblomst] Nymphæa lotus, ægyptisk åkandeart, som kan blomstre uden rod.

82.1 tøvende] holdende. - Karm] karet. - 2 galonerede Kudske] kuske iført liberi besat med galoner, pyntebånd. - 10 Magdalenekirken]Madeleine-kirken på Place de la Madeleine. - 15 Brüsseler Kniplinger]særlig fine kniplinger fra Bruxelles. - 32 det uskyldige Blod ... udgydt]under den franske revolution 1789ff.

83.7-8 det Mærkeligste ... Villie] Paris' kloaksystem anlagdes omkring 1860 af ingeniøren Eugène Bellegrand (1810-78). - 21 macadamiserede]belagt med småsten med asfalt o.1. som bindemiddel. - 29 Katakomberne] underjordiske gange med begravelser i væggene hugget ud i klippegrunden. - 36ff. Jvf. Dagbøger 1.7.1861 under rejse fra Fribourg til Bern: »Paa Veien Idee til en Historie om en Rotte der kritiserer Menneskene« (V 90).

84.14 yndelige]yndige.

85.14 Tarantelen] Lycosa tarentula, sydeuropæisk jagtedderkop, hvis bid mentes at fremkalde hysterisk danseraseri. - 23 Armidas Tryllehave] i 16. sang af Tassos Det befriede Jerusalem (1575) besnæres ridderne af feen Armidas tryllehave og lokkes fra deres pligt til at erobre Jerusalem fra de hedenske saracenere. - 25 Mabile] jvf. Dagbøger 14.9.1867: »efter Bordet kjørte vi i fire Vogne ud til »Mabille«, det var glimrende oplyst, Lampe ved Lampe straalede i det Grønne, Vandene pladskede, en deilig Grædepiil hældede sine Grene og Maanen skinnede rund og klar paa det Hele [...] Der kom en Deel Tøse om os, to dandsede Kankan« (VII 348). - 27 bacchantisk] overgiven.

86.11-13 Havdybets Huler ... Glas-Dykkerklokke] sml. Dagbøger 338 19.4.1867: »der var en Grotte hvor Lyset faldt ind gjennem Vand hvori svømmede Fiske, Guldfiske, smaae Aal og dumtudseende store Fiske, det var som om man var inde i en Dykkerklokke og saae ud« (VII 269).

87.11-12 En lille Aborre ... Rundryg] sml. Fodreise: »Aborren var min Adjutant, den er lidt krum i Ryggen« (88). - 23 Stolevogn] åben, firhjulet vogn med agestole.

88.10 Rugbrøds-Landet] Danmark; jvf. Dagbøger 17.4.1867 på udstillingen i Paris: »Var i Aportas Boutik hvor man kan faae Rugbrød« (VII 267). - Klipfisk-Kysten] Norge. - Ruslæderets Rige] Rusland; ruslæder: rødt læder fremstillet af kalveskind ved garvning med pilebark og indgnedet med vellugtende olier; importeredes tidligere fra Rusland. - 10-11 Eau de Colognens Flodbred] Rhinen; Cologne: Köln. - 11 Rosenoliens Østerland] Persien; rosenolie: æterisk olie fremstillet af Damaskusrosen. - 15 photographisk] fotografiet blev opfundet ca. 1840. - 18 fort] videre. - 21 Granatblomst] blomsten på granatæbletræet, Granatum punica.

89.13 Støv] som udtryk for det forgængelige (jvf. 1.Mos. 3.19). - 25 blivende] vedvarende.