Andersen, H. C. Tre nye Eventyr og Historier 1870(3 NEH-70)

Tre nye Eventyr og Historier 1870 (3 NEH-70)

Hønse-Grethes Familie

Hønse-Grethes Familie tryktes første gang på engelsk (oversat af Eduard Kuntze) i Riverside Magazine under titlen Chicken-Grethe's Family november og december 1869 (se ill. s. 17) og udkom på dansk i 3NEH-70, der udkom 17.12.1869.

I Bemærkninger fortæller A, at han fik ideen til eventyret, da han en dag under et besøg i Studenterforeningen læste nogle optegnelser om Marie Grubbe (ca. 1643-1718) i Lolland-Falsters Stiftstidende (27). Den pågældende artikel stod i Lollands Stifts-Tidende 16.5.1869 og er et referat af en artikel af M.N.Kall-Rasmussen i Historisk Tidsskrift 3 rk. I med bidrag til Holbergs (1684-1754) biografi, herunder hans i Epistel 89 omtalte ophold hos Marie Grubbe under pesten i 1711.

Det var imidlertid kombinationen af avisartiklen og et ophold på Basnæs 16.6.-6.7.1869, der inspirerede ham til eventyret. Allerede i Lygtemændene ere i Byen (IV 186) og Portnerens Søn (IV 238.8 m. note) havde han beskrevet hønsehuset på Basnæs, og nu gav det ham ideen til et eventyr. 30.6.1869 fortæller han i et brev fru Melchior, at hønsekonen på Basnæs engang under en oplæsning af Det er ganske vist havde troet, at det var i hendes hønsehus, eventyret foregik, hvorpå A fortsætter: »Dette [: hønsehuset] er paa Basnæs en nydelig, ottekantet Bygning paa en Ø i Haven. Konen boer midt derinde, med Lysning fra Loftet, Side-Gemakkerne vende for Gjæs og Ænder ud til Kanalen, Hønsenes Stuer til smaa Hønsegaarde, hvor de japanske Høns og de kalkunske have deres særlige Opholdssteder. Da jeg skrev »Valdemar Daa«, tænkte jeg paa at gjøre Konen her til een af hans Døttres Decendenter, men opgav det og blev ved det historiske Sagn« (Reumert 108 f, se også BfA II 635 f). Således er eventyrets ydre rammer altså delvis tegnet efter Basnæs og ikke efter Tjele, Grubbe-slægtens jyske herresæde, se ndf.

Eventyret omtales første gang i Dagbøger 2.7.1869, hvor man iøvrigt bemærker, at titelpersonen har et andet navn: »Hele Dagen gaaet opfyldt af Fortællingen om Hønse Cathrines Familie, det er Historien om »Marie-Grubbe«« (VIII 226). 4.7. skriver han: »Skrevet paa Historien om Marie Grubbe« (ib. 227). 5.7. melder han til fru 340 Melchior: »Siden De sidst fik Brev, har jeg bragt paa Papiret de fleste Momenter til en ny Historie, den jeg en Dag omtalte fyldte mig: Historien om den højadelige Dame, der endte som Færgekone paa Falster, hos hvem Holberg boede i Pestens Tid« (Reumert 110), og samtidig noterer han i Dagbøger: »Læste for Luzie og Lise Castenskjold som med Moder og Tante er kommet hjem fra Schweiz, Historien om Marie Grubbe« (VIII 227). Tilsyneladende har A atter ændret på titlen, for i Dagbøger 11.7.1869, Rolighed, hedder det: »Om Middagen var ... Block her, jeg læste »fra Degnens Bordskuffe«« (ib. 229), og 12.7. skriver han til fru Henriques: »Jeg skrev [på Basnæs] et, ret heldigt Eventyr, »Hvad Tidselen oplevede«, samt begyndte paa en større Historie »fra den gamle Degns Bordskuffe«, som nu, her paa »Rolighed« heelt er bragt paa Papiret« (BHenriques 112, jvf. også BEC IV 78, BfA II 598). Samme dag skriver han også til Horace E.Scudder: »[jeg har] allerede en ret heldig Idee til en ny Historie for October Heftet, den skal nok komme betids og bliver [...] givet i Manuskript først til the riverside magazine og naar det er optaget der, kommer det paa dansk« (BScudder 60). Selv om A både 12. og 13.7. læste eventyret op, var det dog endnu ikke helt færdigt. 14.7. noterer han i Dagbøger: »Hjemme skrevet paa »Hønsegrethes Familie«« (VIII 230), og dermed havde eventyret endelig fået sin blivende titel. 16.7. står der: »Reenskrevet min Hønse-Grethe« (ib. 231) og 19.7.: »Læst for Raasløffs: Hønse-Grethe, den jeg i Dag har skrevet reent« (ib.). Iøvrigt måtte A iflg. Dagbøger 24.7. også foretage en renskrift med latinske bogstaver af hensyn til den amerikanske oversættelse.

Om motivet skriver A i Bemærkninger, at han udover at have benyttet artiklen i Lollands Stifts-Tidende og Holbergs Epistel 89 har hentet oplysninger i Pontoppidans Danske Atlas og hos Thiele.

Marie Grubbe-motivet havde tidligere været behandlet af St.St.Blicher i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824). A.s forhold til Blichers novelle er imidlertid ret problematisk, idet han 28.7.1869 skriver til Scudder: »Hovedtrækkene i den [: Hønse-Grethes Familie] ere aldeles historiske, men endnu ikke behandlet før af nogen Digter« (BScudder 62). Men netop hans vaklen mht. titel synes at vise, at han har været sig Blichers behandling af motivet klar, idet »fra Degnens Bordskuffe« klart peger hen på Blicher.

93.4-5 hvor den gamle ridderlige Gaard havde staaet] gælder ikke Tjele, jvf. brugen af Basnæs som model ovf. - 5 Vindelbro] vindebro. - 7-8 Raager ... Fugle] jvf. brev til Henriette Wulff, Basnæs 2.10.1857: »Dagene glide eensomt hen [...] det er en Begivenhed, naar Ravne, Krager og Aliker i store Hobe flyve fra Skoven og i Kredse omsuse de gamle Kastanietræer i Haven« (BHW II 340).

341

94.2 Videnskab] viden. - 4 Kragemaal] jvf. Sneedronningen (II 62.12 m. note). - 14 Kedeltromme] pauke. - 16 Fru Grubbe] Maren Juel Iversdatter (d. 1647). - 17-18 hendes Husbond] Erik Grubbe til Gammelgaard og Tjele (1605-92). - 31ff. Jvf. Gjemt er ikke glemt (IV 227 m. noter).

95.2 Aakande og Aaknap] hvid åkande, Nymphæa alba, og gul åkande, Nuphar luteum. - 3 Muskedonner] dunhammer, Typha latifoha. - 4 angenemt] smukt, nydeligt. - 6 Morian] neger. - 12 turde] havde lov til. - 33 ihvor ung hun var] hvor ung hun end var. - 37-38 den unge Konge] anakronisme, Christian V (1646-99) besteg først tronen 1670. - 38-39 Ulrik Frederik Gyldenløve] greve (1638-1704), søn af Frederik III og Margrethe Pape. - 43 Munddask] slag på munden.

96.7 Han er ... Riget] jvf. Holberg i Epistel 89: »blant alle Undersaattere var [Gyldenløve] den fornemmeste og tilligemed den galanteste Herre udi Riget« (Epistler v. F.J.Billeskov Jansen II. 1945.42). - 9 skjøtter jeg ikke om] bryder jeg mig ikke om. - 13-14 contrair Vind] stiv modvind. - 15 did] derhen. - 16 Blaargarn] groft lærred fremstillet af blår dvs. hør- eller hampeaffald. - 18 Karosse] stor lukket stadsvogn, karet. - 22 Hr. Grubbes steenmurede Gaard] uhistorisk. - 23 knubbede]vrede. - 25 Øllebrøds Tale] medlidende ord på grænsen til det overdrevne og sentimentale. - 26-27 som man raabes til saa svarer man] jvf. ordsproget: som man råber i skoven, får man svar. - 31-32 Onde Ord bære ond Frugt] jvf. ordsproget: ond gerning, ond frugt. - 35 i Gænge] i omløb. - 36-37 den gamle Gaard ... baaren] Tjele, 16 km nordøst for Viborg.

97.8-9 klattrede ude paa bladløst Træ] dvs. er blevet sømand. - 9-10 Tampen] reb eller tov anvendt som strafferedskab. - 14 Op og ned ... Gang] sml. Taarnvægteren Ole (III 121). - 20 Havgusser] kolde, klamme havtåger. Da Tjele ligger midt inde i landet, kan Marie Grubbe dog ikke her have oplevet havgusen. - 24-25 Palle Dyre fra Nørrebæk] d. 1707; Nørrebæk, ca. 13 km nordøst for Tjele, tilhørte opr. Erik Grubbe og var M. G. s medgift. - 27-31 Hr. Brockenhuus til Egeskov ... Egeskov] jvf. Thiele21 112 f. - 28 Egeskov] herregård 21 km nordøst for Faaborg. - 33 Veir-Drag] luft. - 34 Naar] hvornår. - 35-36 paa Lysestagerne ... Hovedgaard] jvf. Pontoppidans Danske Atlas IV. 1768.404. - 40 Svinepolidsk] snedig, underfundig.

99.1 i sine Breve] Epistel 89. - 7-8 Dronningen af Danmark] Charlotte Amalie (1650-1714). - 8 Kongen] Frederik IV (1671-(1699-)1730). - 12 Borchs Collegium] i St. Kannikestræde, stiftet 1689 af lægen Ole Borch (1626-90). - 12 Regentsen] kollegium i St. Kannikestræde overfor Rundetårn, stiftet 1623 af Christian IV. - 12 paa Døre ... uddøde] se n.t. V 62.28. - 18 Soten] sygdommen. - 19 Kjødmangergade] Købmagergade; kjødmanger: kødhandler, slagter. - 20 Rundetaarn] astronomisk observationstårn opført af Christian IV 1637-42. - 20 Kongens Slot] det 342 middelalderlige Københavns Slot, nedrevet 1731. - 24 Kridhuus] lille bøsse delt i to rum med låg for begge ender; i det ene gemtes småpenge, i det andet kridt til regnskabsføring og andre smågenstande. - 24 Kippe] tarvelig beværtning, knejpe. - 37 bovnede] bugnede.

100.17 Kavai] lang kappe med slag eller stor krave. - 17 Kabuds]mandshue med øreklapper eller slag til at slå ned. - 17 Kyse] kvindehue i hættefacon, der går ned over ørerne og bindes med hagebånd. - 25 tingede] lejede. - 28-29 Frands Knivsmed og Sivert Posekiger] jvf. Holbergs Den politiske Kandestøber II akt (1723); øgenavn for underordnet toldbetjent, der opkrævede accise, forbrugsskat, af indenlandske varer ved byportene. - 31 kunde sin Practica] forstod sig på praktiske ting; Practica: egl. bog med vejrforudsigelser. - 35 bøgede] vaskede i varm sæbe (egl. lud af bøgeaske).

101.2 Skedevand] salpetersyre. - 5 Veed og Klynetørv] træ og mosetørv. - 6 saalede sine Hoser] stoppede sine strømper, jvf. Henrik i Den politiske Kandestøber IV 9. - 9 Vaade] vanvare, uforsætligt. - 10 arbeide i Jern paa Holmen] straffefangerne arbejdede på orlogsværftet på Holmen (det nuværende Gammelholmskvarter bag Det kgl. Teater) med fodlænke for at forhindre flugt. - 11 gemen] almindelig. - 11 have sin Gænge] gå sin gang uden medlidenhed. - 14-19 Jvf. Thiele2 I 129 f; Kai Lykke: fejl for Jørgen Lykke (d. 1583); jvf. Blichers Viinhandleren og Herremanden (Samlede Skrifter XXVII. 1931.64f og 247f).

102.8 Reverenze] ærbødigt, dybt buk. - 11 Helligtrekonger Lys] trearmet lys. - 16 Led] måde. - 20-21 Folk sige ... Eder] jvf. Holbergs Epistel 89: »endskiønt han dagligen handlede ilde med hende, [sagde hun] sig at leve langt mere fornøyet, end udi det første Ægteskab« (Epistler v. F.J. Billeskov Jansen II. 1945.42). - 30 dømme Øget efter Grimen] dømme efter udseendet; grime: hovedtøj til heste. - 31 i alt Det] trods alt. - 37-38 Lykkens Tumleklode] lykkens omskiftelighed; navn på dansk folkebog fra 18. årh.

103.8 Hosebånd] strømpebånd; måske også ordspil på den eng. Hosebåndsorden. - 34 glad til at døe] glædede sig til at dø.

Hvad Tidselen oplevede

Hvad Tidselen oplevede kom første gang på engelsk (oversat af Anna Raasløff) under titlen What Happened to the Thistle i Riverside Magazine oktober 1869 og på dansk i 3NEH-70, der udkom 17.12.1869. Inspirationen til eventyret fik A ved synet af en tidsel på en mark ved Basnæs (Bemærkninger 28). I Dagbøger 27.6.1869, Basnæs, 343 noterer han: »I Gaar skrev jeg: Tidselblomsten i Dag har jeg rettet i den og faaet den afskrevet« (VIII 224). 28.6. hedder det: »Brev til Frøken Raasløff i Rosenvænget med en Afskrift af »Hvad Tidselen oplevede«, som hun oversætter for mig« (ib.). Og 12.7.1869 skriver han til Horace E.Scudder: »Det nye Eventyr: Hvad Tidselen oplevede, hvilket jeg skrev paa Basnæs [...] bliver [...] givet i Manuskript f¢rst til the riverside magazine og naar det er optaget der, kommer det paa dansk« (BScudder 60).

104.10 Asen] æsel. - 27-28 Den er Skotlands Blomst ... Vaaben] jvf. DtB: »Skotlænderens Emblem er en blomstrende Tidsel, denne for hans Bjergland saa betegnende Blomst« (148) samt SS XII 256, MLE II 55.

106.1 Kemper] vejbred, Plantago major. - 11 tør] må. - 13 Netteldug]nældedug; fint lærred fremstillet af hedenældens taver. - 18-19 Opad ... Almanakken] oprindelig trykt under titlen Med en Almanak i: Deviser med Presenter paa et Juletræ (Illustreret Almanak for 1855, red. af Claudius Rosenhoff (udkom november 1854)). - 29 Ærteskok] artiskok.

107.13 Sule-Kjæreste] madkæreste.

Hvad man kan hitte paa

Hvad man kan hitte paa tryktes første gang på engelsk (oversat af Anna Raasløff) under titlen What One Can Invent! What One May Imagine i Riverside Magazine juli 1869, og kom på dansk i 3NEH-70, der udkom 17.12.1869.

Eventyret er skrevet i februar 1869. I Dagbøger 8.2.1869 hedder det: »Det er idag Fastelavnsmandag; gik fra Collins i Theatret til Jeppe paa Bjerget, digtede der Eventyret: Hvad man kan hitte paa og skrev det ned ud paa Aftenen« (VIII 176). 9.2. noterer han: »Tilbragte hele Formiddagen med at gjennemgaae og reenskrive Eventyret jeg skrev iaftes, læste det først for Fru Jette Collin, hun var henrykt og sagde at det var det bedste af de tre sidste. Det behagede meget hos Melchiors. Middag hos Christian Thybjerg [...] Der var Pastor Rørdam, Pastor Monrad og Collins; jeg læste de tre sidste Eventyr« (ib. 177).

27.4.1869 kunne A sende en engelsk oversættelse til Horace E.Scudder: »her sender jeg til Juli-Heftet et ganske nyt for the riverside magazine skrevet Eventyr: Hvad man kan hitte paa, det er, med Undtagelse af Dryaden, vist nok det bedste Eventyr jeg har sendt Dem. Saa snart jeg har i Magazinet det for samme skrevne Eventyr benytter jeg det paa Dansk, da ellers en Anden kunne falde paa at oversætte den engelske 344 Oversættelse paa Dansk og det blev da ikke min Fortælle- og Udtryks-Maade. Jeg sender, ved Frøken Raasløffs Bistand, dette Eventyr i Engelsk Gjengivelse, at hun er Oversætterinden bliver en ukjendt Sag for Læseverdenen« (BScudder 56, jvf. Dagbøger VIII 203). At A nøje vågede over ordvalg og udtryksmåde også, når det gjaldt oversættelsen fra dansk til engelsk, ses iøvrigt af Dagbøger 29.4.1869: »Blacthorn er Slaaentjørn, men Frugten hedder paa Engelsk Sloen, jeg har altsaa Uret i at corrige[re] Frøken Raasløffs Oversættelse. Ærgrede mig« (VIII 203). Hvorvidt han ellers har været utilfreds med oversættelsen er uvist, men iflg. Dagbøger 2.5. har han skrevet til Scudder og sendt en (ny?) oversættelse af Hvad man kan hitte paa (ib. 205).

I Bemærkninger skriver A: »»Hvad man kan hitte paa«, hører til de oplevede Eventyr« (28). Hvad han hentyder til vides ikke, men kimen til eventyret findes allerede i Fodreise, hvor St. Peder giver A et par briller, der sætter ham istand til at se, »hvad er muligt at see paa det flade Amager« (47); et motiv han også benyttede i Lykkens Kalosker (I 225.23ff). Hvad man kan hitte paa knytter sig iøvrigt også til sidstnævnte eventyr mht. den fremskridtsoptimisme, som A havde overtaget fra H.C. Ørsted, og som findes udtrykt overalt i forfatterskabet.

Herudover har A til afsnittet om kartoflernes historie brugt det kasserede eventyr Kartoflerne (V 37), som han havde digtet i februar 1855 (se ndf. s. 381).

108.5-6 Han var født ... skrevet om] jvf. den unge digters beklagelse til sin gamle tante over sine digte i Fodreise: »undertiden forekommer det mig dog, som om Tankerne ikke vare ganske nye; som om Udtrykkene ikke vare mine egne« og tantens refleksion over de gamle og nye digtere: »Der er Intet Nyt under Solen. Hvad skulde Digteren føle, der ikke var følt af Andre før ham. De Gamle maae takke deres Gud, at de levede den Tid de levede; vare de vore Samtidige, saa skulde man see hvor meget Nyt man fandt hos dem [...] man lægger meget mere i de Gamle end de nogensinde drømte om« (18 f). Jvf. også I Sverrig 117. - 10 nu er Verden digtet ud] jvf. Chr.Wilsters Riimbrev fra Sorøe (Digtninger 1827.60) (citeret i Fodreise 68): »Vor Jord er saa fordigtet / Der er ei Blad, ei Blomst, ei Siv, / Hvorved der er jo daanet. / Ei Barnet selv i Moders Liv, / Er af Poeter skaanet.« - 17 Rangskat] skat der betales af personer med rang. - 21 en lille Kartoffelmark] jvf. Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige (IV 84.6).

109.6-7 i gammel Tid ... brændte] sml. Lykkens Kalosker (I 225.24-25). - 22 en Hverdagshistorie] se n.t. IV 190.10. - 30 Skjeppe] beholder, der rummer en skæppe dvs. 17.39 1.

110.16 Grøften] gærdet, diget. - 33-34 slaa Poeterne af Tønden] blive 345 kritiker. - 34-35 Lad Dig bare ikke forbløffe] jvf. ty. mundheld: »man soll sich nicht verblüffen lassen«; her i betydningen: »genér dig ikke«; »hold dig ikke tilbage.« - 35 Boller] jvf. fastelavnssangen »Boller vil jeg have.« - 41 hitte paa] overgang fra betydningen »opfinde«, »finde på ved fantasiens hjælp« til »finde på at gøre«.