Andersen, H. C. Eventyr og Historier V 1874(EHF 5-74)

Eventyr og Historier V 1874 (EHF 5-74)

Laserne

Laserne blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1869, der udkom december 1868.

Iflg. Bemærkninger er eventyret skrevet »længe før »Gudfaders Billedbog« [: 1867]« (26) under indtryk af nordmændenes kritik af dansk litteratur. Det hedder videre, at A skrev det »den kommende Sommer« hos Michael Drewsen på Silkeborg Papirfabrik, hvor han så de store kludebunker til papirfabrikationen.

En datering af eventyret på baggrund af Bemærkninger alene er imidlertid umulig, idet udtrykket »den kommende Sommer« ikke kan sættes i relation til noget foregående, og A.s oplysninger er da også i det hele taget ret problematiske.

Når A taler om sit ophold hos Drewsens i Silkeborg, kan det kun være hans tredie og sidste besøg i sommeren 1859. En kim til Laserne findes da også i en kladde til rejseskitsen Skagen med titlen Jylland, der blev skrevet i efteråret 1859. I forbindelse med Silkeborg nævnes her en historie om klude: J. (: i) Kludebunken (Viktor Waschnitius: H.C.Andersen's Eventyr »Laserne« og Spørgsmaalet: Norsk og Dansk. 1922. 35). På denne baggrund og på baggrund af bl.a. A.s ovennævnte bemærkninger om kendskabet til de norske digtere daterer Waschnitius eventyret til A.s Silkeborgophold 8.-10.9.1859 (46). Topsøe-Jensen har imidlertid påvist, at ideen til eventyret kan føres tilbage til april 1859 pga. flg. optegnelse i Optegnelsesbog 11,2 (Bl 11r): »»Pære dansk« og »snyde norsk«; den danske [P] det er to Pjalte i en Klude Bunke der tale sammen ved en Papirs Fabrique. De kjendte hinanden paa Sproget uagtet de to Sprog sagde den norske var saa forskjellige, som fransk og hebraisk. Den danske vilde nok være skandinavisk, ikke tydsk, hun sagde Børnepulver og ikke Kinderpulver; hun sagde »Rovia« og ikke faxia, for hun vilde ikke have Sproget blandet, det vilde heller ikke den norske, der gik til Fjelds for at faae det raat som det stod paa Aasen. De kjendte hinanden paa deres Bragesnak, troe nu ikke at dette er fortalt for at gjøre Nar af Danske og Norske, fy, nei det 347 er kun om [: en] Spot over Laserne, som de tale der. Las er Las i ethvert Land, de gjælde kun for Noget i en Kludebunke. - (Historien hedder: I Kludebunken). Tilfældet, Skjæbnen, vi tør ikke sige Vor Herre, lod det saa føie sig saa at den norske Klud blev et Papir hvorpaa en [dansk Poet] Normand skrev [en Ode] et Elskovs Brev til en dansk Pige og den danske Klud blev Manuskript for en Ode til Norges Fjelde; saadan gaaer det. - « (FoF X 121).

I Dagbøger omtales eventyret først 14.5.1861, Rom: »Paa Hjemveien [fra Villa Albani] fortalte jeg Bjørnstjerne [Bjørnson] om mit Eventyr »Laserne«« (V 48). Eventyret kan da have ligget færdigt, men A fortæller måske blot sin digterven planen til et eventyr (jvf. HCAHolstein 79). Under alle omstændigheder skriver A i Bemærkninger (26), at eventyret blev henlagt og først trykt efter opfordringer fra danske og norske venner. Af Dagbøger fremgår det endvidere, at A længe har vaklet mht. titlen. 17.3.1862 fortæller han, at han var gæst hos prins Christian (IX): »Jeg læste »i Kludebunken«« (V 155), og under et ophold på Frijsenborg hedder det 17.6.: »Læste Laserne for dem, som ret gjorde Lykke« (VI 238), men 19.6.: »læst høit [...] »I Kludebunken«« (ib. 239). Begge titler bruges endnu 14.4.1868 (Dagbøger VIII 50) og 1.5.1868 (ib. 59).

Motivet med modsætningen mellem dansk og norsk havde A tidligere benyttet i Elverhøi (II 79ff), ligesom motivet med kludene, der bliver til papir, genfindes i Flipperne (II 165ff) og Hørren (II 209ff).

113.11 Aas] egl. bjergryg; måske ordspil, vel for Aasen, den no. sprogforsker Ivar Aasen (1813-96), der arbejdede for genrejsningen af det no. sprog, landsmål. - 12 Brage-Snak] egl. Brages samtaler i Snorres Edda; her ironisk om Grundtvigs arkaiske sprogbrug, jvf. dennes Bragesnak om græske og nordiske Myther og Oldsager (1844). - 17-18 Norge ... Amerika] Eidsvoldforfatningen af 1814, en parallel til den amerikanske uafhængighedserklæring af 1776.

114.1 Pæreskuder] nedsættende om mindre skib. - 5 sqvaldret] udbredt gennem sladder, løs snak og pral. - 16 Bonitet] beskaffenhed og værdi.

Loppen og Professoren

Loppen og Professoren tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1873, der udkom december 1872.

Eventyret er skrevet på familien Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København. 15.2.1872 noterer A i Dagbøger: »Jeg blev 348 hjemme i det kolde Veir. Skrev »Loppen og Professoren«« (IX 308) og 16.7.: »Reenskreven paa Eventyrbogen; endt Loppen og Professoren« (ib.). Der blev dog ændret i eventyret, idet det i Dagbøger 19.7. hedder: »Læst for Conferensraad Drevsen, Loppen og Professoren, jeg lader der Professoren skyde sin Kone, han sagde at hele Historien kom til at ligne een han havde oplevet, en Frøken Møller giftede sig med en saadan Gjøgler, sad og solgte Billetter ved Indgangen og [han] skjød uforsigtig Konen, Drevsen havde kjendt hendes Broder, han var Præst, det vilde vist bedrøve Familien at læse mit Eventyr, jeg forandrede det da til at hun blev puttet i Skuffe og forsvandt« (ib. 309).

Af et brev til fru Henriques, Rolighed 20.7.1872, fremgår iøvrigt, at A oprindelig havde tænkt sig eventyret offentliggjort i en selvstændig samling: »Jeg har [foruden Tante Tandpine] endnu eet »Loppen og Professoren«, samt en Historie: »Eventyrbogen«; erholder jeg endnu en Digtning, paa en to Ark i Størrelse, da kan jeg til Julen bringe Dem en ny Bog. Jeg begynder at blive flittig herude, jeg kommer i Ro efter Reiselivets Døning« (BHenriques 176).

Motivet i Loppen og Professoren, mener Fr. Böök (A-iana 2 rk. I 15 f), A er blevet inspireret til gennem David Livingstones (1813-73) opdagelsesrejser og Stanleys (1841-1904) møde med denne i 1871; noget A havde tæt inde på livet gennem sin korrespondance med Mary Livingstone (1858-1939). Endvidere er han blevet inspireret af Gambettas (1838-82) ballonrejse i 1871 fra det belejrede Paris til Tours for at fremskaffe hjælp og forsyninger.

Jon Kehler søger inspirationen andetsteds (Loppen og Professoren i: Berlingske Aftenavis' kronik 2.4.1952). Modellen til professoren skulle være en »professor« Busch, der optrådte med behændighedskunster på den nordiske industrimesse, som A iflg. brev til Henriette Collin 10.7.1872 besøgte mindst tre gange (BEC IV 223). Herudover peger Kehler på Jules Vernes 5 Uger i Ballon (1863), hvor dr. Fergusson og hans tjener Joe foretager en rejse i Afrika i en ballon, som forulykker. Endelig mener han, at den store kanon, professoren lover at affyre, er inspireret af præsident Barbicanes kæmpekanon fra Vernes Rejsen til Maanen (1865).

Bortset fra Gambettas ballonflyvning og Vernes roman er det vel ligeså sandsynligt, at A, der allerede havde beskæftiget sig med luftballoner i Om Aartusinder (II 259ff) og De Vises Steen (IV 95 f), kan være inspireret af en personlig oplevelse. 8.10.1871 fortæller han i Dagbøger: »Hos Drevsens saae jeg Luft-Ballonen Gambetta fra Tivoli svæve over mod Sverrig med to Personer, den ene kravlede op af en Stige; jeg blev aldeles nerveus ved Synet« (IX 152) og 5.11.: »Gik efter 4 hen til Slotspladsen for at see Luftballonen gaae op, men der var Trængsel paa Plads og paa Gader, jeg vendte derfor om« (ib. 161).

349

115.3 slog sig i Stykker] sml. Fyrtøiet (I 29.15). - 4 Faldskjærm] A har næppe kendt Jacques Garnerins faldskærmshop 1797, men har måske hørt om franskmandens Leturs udspring med en styrbar faldskærm fra ballon i 1854 (Gerhart Schwarzenberger: Den ældre H.C.Andersen og »det nye« i: DaStu 1962.44). - 6 havde ... Ballon] måske også ordspil på balletudtrykket i bet. have lethed, kunne svæve (A havde kendskab til balletten fra sine unge dage!). - 20-21 Smuler er ogsaa Brød] jvf. Hvad man kan hitte paa (V 109.1).

116.13-14 men lille] vist collinsk familiejargon (jvf. BJC III 185). - 18 høie] fornemme. - 21 Plads] klasse. - 29 uden] undtagen.

117.38 præsentere] optræde korrekt, repræsentere.

118.15 bovnede] bugnede. - 23 Nu gaaer Ballonen] ordspil på talemåden: nu går ballonen i bet.: nu begynder det, nu går det løs.