Andersen, H. C. Loppen og Professoren

Loppen og Professoren

Loppen og Professoren tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1873, der udkom december 1872.

Eventyret er skrevet på familien Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København. 15.2.1872 noterer A i Dagbøger: »Jeg blev 348 hjemme i det kolde Veir. Skrev »Loppen og Professoren«« (IX 308) og 16.7.: »Reenskreven paa Eventyrbogen; endt Loppen og Professoren« (ib.). Der blev dog ændret i eventyret, idet det i Dagbøger 19.7. hedder: »Læst for Conferensraad Drevsen, Loppen og Professoren, jeg lader der Professoren skyde sin Kone, han sagde at hele Historien kom til at ligne een han havde oplevet, en Frøken Møller giftede sig med en saadan Gjøgler, sad og solgte Billetter ved Indgangen og [han] skjød uforsigtig Konen, Drevsen havde kjendt hendes Broder, han var Præst, det vilde vist bedrøve Familien at læse mit Eventyr, jeg forandrede det da til at hun blev puttet i Skuffe og forsvandt« (ib. 309).

Af et brev til fru Henriques, Rolighed 20.7.1872, fremgår iøvrigt, at A oprindelig havde tænkt sig eventyret offentliggjort i en selvstændig samling: »Jeg har [foruden Tante Tandpine] endnu eet »Loppen og Professoren«, samt en Historie: »Eventyrbogen«; erholder jeg endnu en Digtning, paa en to Ark i Størrelse, da kan jeg til Julen bringe Dem en ny Bog. Jeg begynder at blive flittig herude, jeg kommer i Ro efter Reiselivets Døning« (BHenriques 176).

Motivet i Loppen og Professoren, mener Fr. Böök (A-iana 2 rk. I 15 f), A er blevet inspireret til gennem David Livingstones (1813-73) opdagelsesrejser og Stanleys (1841-1904) møde med denne i 1871; noget A havde tæt inde på livet gennem sin korrespondance med Mary Livingstone (1858-1939). Endvidere er han blevet inspireret af Gambettas (1838-82) ballonrejse i 1871 fra det belejrede Paris til Tours for at fremskaffe hjælp og forsyninger.

Jon Kehler søger inspirationen andetsteds (Loppen og Professoren i: Berlingske Aftenavis' kronik 2.4.1952). Modellen til professoren skulle være en »professor« Busch, der optrådte med behændighedskunster på den nordiske industrimesse, som A iflg. brev til Henriette Collin 10.7.1872 besøgte mindst tre gange (BEC IV 223). Herudover peger Kehler på Jules Vernes 5 Uger i Ballon (1863), hvor dr. Fergusson og hans tjener Joe foretager en rejse i Afrika i en ballon, som forulykker. Endelig mener han, at den store kanon, professoren lover at affyre, er inspireret af præsident Barbicanes kæmpekanon fra Vernes Rejsen til Maanen (1865).

Bortset fra Gambettas ballonflyvning og Vernes roman er det vel ligeså sandsynligt, at A, der allerede havde beskæftiget sig med luftballoner i Om Aartusinder (II 259ff) og De Vises Steen (IV 95 f), kan være inspireret af en personlig oplevelse. 8.10.1871 fortæller han i Dagbøger: »Hos Drevsens saae jeg Luft-Ballonen Gambetta fra Tivoli svæve over mod Sverrig med to Personer, den ene kravlede op af en Stige; jeg blev aldeles nerveus ved Synet« (IX 152) og 5.11.: »Gik efter 4 hen til Slotspladsen for at see Luftballonen gaae op, men der var Trængsel paa Plads og paa Gader, jeg vendte derfor om« (ib. 161).

349

115.3 slog sig i Stykker] sml. Fyrtøiet (I 29.15). - 4 Faldskjærm] A har næppe kendt Jacques Garnerins faldskærmshop 1797, men har måske hørt om franskmandens Leturs udspring med en styrbar faldskærm fra ballon i 1854 (Gerhart Schwarzenberger: Den ældre H.C.Andersen og »det nye« i: DaStu 1962.44). - 6 havde ... Ballon] måske også ordspil på balletudtrykket i bet. have lethed, kunne svæve (A havde kendskab til balletten fra sine unge dage!). - 20-21 Smuler er ogsaa Brød] jvf. Hvad man kan hitte paa (V 109.1).

116.13-14 men lille] vist collinsk familiejargon (jvf. BJC III 185). - 18 høie] fornemme. - 21 Plads] klasse. - 29 uden] undtagen.

117.38 præsentere] optræde korrekt, repræsentere.

118.15 bovnede] bugnede. - 23 Nu gaaer Ballonen] ordspil på talemåden: nu går ballonen i bet.: nu begynder det, nu går det løs.