Andersen, H. C. Nye Eventyr og Historier Tredie Række. Første Samling. 1872 (NEH 9-72

Nye Eventyr og Historier Tredie Række. Første Samling. 1872 (NEH 9-72

Lykken kan ligge i en Pind

Lykken kan ligge i en Pind tryktes første gang på engelsk i Riverside Magazine, april 1869 under titlen Luck May Lie in a Pin. På dansk forelå det først i For Romantik og Historie, udg. af H.P.Holst. 4. Bind 1870, der udkom marts 1870.

Iflg. Bemærkninger (28) er eventyret skrevet under et ophold i Jurabjergene, hvor A hørte om en drejer, der tjente sig op ved fremstilling af træpærer til paraplyer.

Oplysningen om Jurabjergene er sandsynligvis forkert, idet det i Dagbøger 28.12.1868, København, hedder: »Skrevet: Lykken kan ligge i en Pind« (VIII 158). 7.1.1869 meddeler Dagbøger endvidere: »Sendt Brev til Scudder Esq i New-York deri: Lykken kan ligge i en Pind« (ib. 164, jvf. BScudder 45: »Til Magazinet følger her en for dette skreven ny Historie, der ikke bliver trykt paa Dansk før efter Optagelse i Riverside«]. Iøvrigt overlod A det tilsyneladende til Edvard Collin at bestemme, hvorvidt eventyret skulle med i 3NEH-70. På foranledning af et brev fra Reitzel sendte han 22.11.1869 Collin en afskrift af eventyret med flg. bemærkning, hvor man har et sjældent eksempel på, at A har gjort sig overvejelser over hæftets komposition: »vil De læse [Lykken kan ligge i en Pind] igjennem og dersom De finder: det kan fortjene at optages i den lille ny Samling, da beder jeg Dem særdeles at De vil rette de Comma- og Skrivefeil der rimeligviis kunne findes, synes [De] ikke stort om det, da hold det tilbage, lad ikke Hr Reitzel faae det [...] Optages »Lykken kan ligge i en Pind«, da maa denne Historie ikke slutte Heftet, men helst faae Plads mellem Hønse-Grethe og Tidselen, eller mellem Tidselen og hvad man kan hitte paa. Kommer den slet ikke med, da gjem den« (BEC IV 111f).

Eventyret knytter sig via sit lykkemotiv til en lang række af A. s eventyr lige fra Fyrtøiet, men udmærker sig ved sin personlige bekendelse gennem brugen af jeg-fortæller.

123.16 Newton] Isaac N. (1642-1727), eng. fysiker og matematiker; opdagede tyngdeloven, jvf. Æblet (V 240ff). - 22 Dreier] samme 351 håndværk havde prins Christian (VIII) foreslået A som fremtidsmulighed (MLE I 47). - 23 havde det neppe ... Munden] havde knapt nok til sit daglige behov.

124.8-10 man fortalte ... Klud] jvf. Dagbøger 3.4.1834 under rejse fra Rom til Firenze: »Blæsten var endnu stærkere end igaar, jeg sad inde i Vognen der rystede, vi kom [...] til en Kro, kaldet Novella, her sagde Veturinen han maatte blive for Stormen; Vertinden fortalte at en Fragtvogn var blæst om paa Bjerget« (I 378; jvf. BfA I 218). - 29 en Lidse] et bånd. - 35 saaledes kom de til Amerika] ligesom A. s eventyr, hvoraf flere netop i disse år først tryktes i Amerika og siden på dansk.

125.9-10 Tag en hvid Pind ... usynlig] se Elverhøi (II 83.6 m.note) og Suppe paa en Pølsepind (III 21.3).

Kometen

Kometen blev trykt første gang på engelsk under titlen The Comet i Riverside Magazine, juni 1869; se ill. s. 16.

Eventyret er skrevet i slutningen af januar 1869. 29.1. noterer A i Dagbøger: »i Theatret og hørte forfra »Tryllefløiten«. Gik Hjem efter tredie Act, i det jeg i Theatret fik Ideen til Historien »Kometen«, jeg fortalte den der for Thiele og gik hjem og skrev Halvdelen« (VIII 173f). 30.1.: »Sluttet »Kometen« [...] Endt Historien om Kometen. (Læst den for Eduard og Jonas Collin)« (ib. 174). 31.1. hedder det: »reenskrevet Kometen, læst den for Thiele og hans Kone, de vare bevægede, Thiele sagde den var fuldendt deilig, skjøn som Dryaden og fuld af Ro. Læst den for Bloch« (ib.). Derefter fulgte som sædvanlig oplæsningerne for venner og bekendte, hvor det bl.a. 1.2. hedder: »jeg læste det for Fru og Frøken Raasløv som nu oversætter det til Riverside Magazine« (ib. 175) og 4.2.: »Bragte Frøken Raasløv Kometen til engelsk Oversættelse« (ib.). 5.2. fortæller Dagbøger: »Fik allerede i Dag fra Frøken Raasløff Kometen oversat paa engelsk« (ib. 176). Der gik dog endnu nogen tid før Scudder fra Riverside Magazine fik eventyret. Først 17.3. sender A denne et brev, hvori det hedder: »I Dag seer jeg mig istand til [at] vedlægge en tredie Historie [foruden Lykken kan ligge i en Pind og Solskins-Historier], ogsaa aldeles ny og som ikke vil blive trykt her hjemme før De har givet den i the riverside Magazine, det er Historien Kometen« (BScudder 53). Om den danske originalteksts videre historie hedder det i Dagbøger 19.6.1869, Basnæs: »Brev til Rudolf Schmidt på Frijsenborg, dermed fulgte Historien: Kometen« (VIII 352 222) og 24.6.: »Læst Correctur paa Kometen og sendt Bogtrykker Klem sammen med Brev til Rudolf Schmidt« (ib. 223).

Skønt A som nævnt tilsyneladende fik ideen til Kometen i Det kgl. Teater, havde den dog i hvert fald delvis længe beskæftiget hans tanker. I Dagbøger noterer han således 15.2.1867: »Idee til »Sæbeboblerne«« (VII 248). Eventyret blev aldrig skrevet, men ideen med sæbeboblerne blev istedet anvendt i Kometen. Og 25.7.1868 hedder det under et ophold på Rolighed: »Fik om Aftenen Idee til den nye Samson« (VIII 105), en idé, som blev til Vor gamle Skolemester (V 245 f). Dette eventyr blev imidlertid aldrig trykt, men historien indgik senere i omarbejdet form i Kometen.

I Bemærkninger skriver A, at han blev inspireret til eventyret ved gensynet af den komet, han tidligere havde set som barn (29). Hermed tænkes på den, der viste sig i 1811 (jvf. MLE I 32). I 1857, 1861 og 1862 så han kometer, dog ikke den fra 1811, der aldrig har vist sig senere (jvf. MLE I 383). A havde iøvrigt været optaget af kometerne lige fra ungdommen, jvf. digtet Cometen, et Sagn (1830; SS XII 87) og Cometen 1834 (1830; SS XII 91 trykt m. titlen Kometen 1835).

Pga. eventyrets opgør med overtroen omkring kometen som ulykkesbringer placerer Rubow 83 det blandt de eventyr, hvor der mærkes en påvirkning fra H.C.Ørsted. Endvidere skriver han, at Kometen »jo omtrent« er et modskrift til Oehlenschlägers Den gamle Kæmpe Cometes (1803; Oehl XXIV 111ff); det er uvist om Rubow mener, at A er inspireret af Oehl., eller om associationen er Rubows egen.

126.2-3 truede med sit Riis] »Viser en Komet sig paa Himmelen, ret ligesom et Riis, da bebuder den en stor Ulykke, saasom Krig, Pestilents eller Dyrtid« (Thiele2 III 133). Riis: komethalen. - 9-12 en Høvlspaan ... mod ham] »Naar Talgen bliver staaende paa et brændende Lys uden at smelte, da kaldes den, naar den bøier sig udad »en Høvlespaan«, og varsler Døden paa den Side, hvor den vender hen« (Thiele2 III 165). Jvf. også I Sverrig 119. - 19 Spølkumme] stor, flad kop uden hank og underkop.

127.10-11 I hver Boble ... glimrende] ideen foregrebet i digtet Phantasiebillede, hvor et barn sidder »Og blæser Bobler, brogede, smukke / [...] / Han seer i Boblen Barndommens Lykke og Drømme, / Seer Farverne vexle saa smukt [...] / Seer Ungdommens Længsel og Kjærligheds jublende Lyst / [...] / Han blæser Bobler for Livets Færdsel, for Hjertets Fred, / For Troskab og for - hvad ei selv han veed« (Phantasier og Skizzer 1831.56 f). - 17 Alen] gammelt længdemål: 0,63 m. - 24-25 Hvide Haar ... Ordsproget] er ikke fundet. - 30-32 bid bare Mærke ... Land] en klassisk historieopfattelse som 353 allerede Thukydid gav udtryk for (jvf. Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie. 1.1945.406, 420). Se iøvrigt Fodreise 9, 20f og Lykke-Peer 290. - 33ff. Sammenstillingen af de tre bueskydninger antagelig hentet fra Oehlenschlägers forsvar for sin egen tragedie Palnatoke i Om Evald og Schiller.II.1854.207. - 33 Vilhelm Tell] se n.t. IV 134.23.

128.2 Palnatoke] jvf. Saxos Danmarkshistorie XI. - 4-6 for mere end tusinde Aar ... Ægypten] Kambyses' drab på Prexaspes' søn ved et pileskud gennem hjertet (Herodot III.35). - 12-13 Sin Have ... Danmarks Landkort] Chr.N.Andersen (1788-1862), lærer og degn i Svindinge på Fyn, havde anlagt en sådan have, som A under besøg på Glorup har set (jvf. Jørgen Jørgensen: Til H.C.Andersens eventyr »Kometen« i Berlingske Tidende 15.12.1928). - 19 Postamenter] statuer. - 19 St.Knud] Knud 2. den Hellige (ca. 1043-(1080-)86), da. konge; jvf. iøvrigt Klokkedybet (III 99). - 19 Lindormen] iflg. folketroen en stor menneskeædende slange. St. Knud optræder med en heraldisk lindorm eller drage på en degnestol fra Hvidbjerg (jvf. Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder VIII 599). - 20 Absalon] se n.t. III 144.20.

129.11-12 Vist ingen ... bandt] citat fra P.H.Haste: Hannes Strikkevise (1765-1831) (i: Folkesange, samlede ved P.H. Mönster. 1801; også trykt m. titlen Strikkevise for smaa Piger (u. forfatterangivelse) i: V.K.Hjort: Sange for unge Piger. 1799), jvf. Den lille Pige i Asylet (1843; SS XII 214). - 15-18 Her er ... forstaae] forfatteren er ikke fundet. - 19 Molinaski] (af fr. moulinage) mølledans; yndet dans i beg. af 19. årh.

Ugedagene

Ugedagene tryktes første gang i Souvenir 1869, udg. af Chr. Thorkilsen, der udkom november 1868.

I Bemærkninger hedder det, at »»Ugedagene« bleve fortalte paa Opfordring, i Hast at fortælle en Historie om Dagene i Ugen« (29). En præcis datering af eventyret giver Dagbøger 10.3.1868: »Skrev om Aftenen »Ugedagene«« (VIII 35). Og efter en oplæsning i Studenterforeningen 28.3.1868, hvor dette og flere eventyr »blev optaget med stærkt Bifalds Klap« (ib. 41), skriver A 30.3.: »Bragt Boghandleren det lille Eventyr »Ugedagene«« (ib. 42).

Hvad angår formen tilhører Ugedagene den gruppe eventyr med didaktisk ramme, som åbnedes med Lille Tuk (II 125ff) og fortsattes med Aarets Historie (II 217ff), Et Stykke Perlesnor (III 140ff) og Tolv med Posten (IV 71ff).

354

130.5 aparte] særskilt. - 6 Skuddagen] 1868 var skudår. - 9-20 Domino]maskeradedragt bestående aflang kappe med vide ærmer og hætte; jvf. Dagbøger 2.3.1868: »Gik til Melchiors og fik hans Domino og Hat til Maskeraden iaften hos Fru Jerichau [...] til Fru Jerichau, jeg var i Domino med en Paradisfugl i Barretten« (VIII 30).

131.4 Offenbachs] Jacques O. (1819-90), fr. komponist; om A.s syn på O. se Dagbøger 26.2.1868 samt n.t. V 81.23-24. - 6 blaat Øie] jvf. udtrykket blå mandag, om mandag der gøres til fridag som fortsættelse af søndagen (iøvrigt oprindelig om fastelavnsmandag, da alteret var klædt med blåt klæde!). - 9 Tyrs] nordisk krigsgud. - 11 Merkurs ... Støvler] Merkur, den rom. gud for handel, afbildes altid med sko med vinger på bagkappen. - 13 holder over] passer på. - 30-31 Freia ... Venus]den nordiske og rom. kærligheds- og frugtbarhedsgudinde. - 34 tør]har lov til. - 37 Øllebrød] i ældre tid almindelig lørdagsret.

132.4-5 Tableauer i Familiekredse] en yndet familieunderholdning i 1800tallet (jvf. Dagligliv i Danmark V. 1982.138).

Solskins-Historier

Solskins-Historier tryktes første gang på engelsk (oversat af Anna Raasløff) under titlen Sunshine Stories i Riverside Magazine, maj 1869 (se ill. s. 16), og på dansk i Fra nordiske Digtere, et Album. 1869, der udkom november 1869.

Om eventyrets tilblivelse melder Dagbøger 31.1.1869: »gik i Theatret, hørte Tryllefløiten, kom i Stemning gik hjem og skrev Eventyret »Solskinshistorier«, Klokken blev mange jeg var træt af at skrive, men blev ved til det var paa Papiret efter Midnat« (VIII 174). (Jvf. iøvrigt, at A også fik ideen til Kometen under en opførelse af Mozarts Tryllefløjten ovf. s. 351). Næste dag gik det løs med ikke mindre end otte oplæsninger for venner og bekendte (Dagbøger VIII 174 f). Derefter fulgte endnu et par oplæsninger 2.2. og 3.2., hvorefter A 6.2. noterer: »Sendt Brev til Scudder i New York og dermed den engelske Oversættelse af Solskinshistorier« (ib. 176). Mht. til den danske udgave hedder det i Dagbøger 8.5.1869: »Reenskrevet Solskins Historier til Thorkilsen« (ib. 207).

Iflg. Bemærkninger (29) har A tænkt på »bestemte betydende Mænd i vort Land« i forbindelse med de enkelte historier. Udtalelsen og de ret generelle karakteristikker tillader næppe konkretisering. Iøvrigt er motivet med den ved fødslen givne lykkegave endnu en variation af et af A.s mest benyttede motiver, senest behandlet i Lykken 355 kan ligge i en Pind (V 123 f). I den fjerde af drengene har A behandlet sin egen skæbne med klar allusion til Den grimme Ælling (II 30ff).

133.19 Supercargo] foruden tilsynet med varerne forestod superkargoen også salget af ladningen på ejerens vegne. - 23-24 den lille Faarevogter] måske filosoffen, professor Rasmus Nielsen (1809-84), der var husmandssøn fra Fyn, og som netop i disse år ved sin hævdelse af muligheden for at forene tro og viden fremkaldte en heftig debat om dette emne.

134.4-5 lagde han Bogen ... læst] sml. Lille Tuk (II 125 f). - 21-22 havde om Halsen fire Ringe] træk fra folkeeventyret, jvf. Svanhvide (Winther 66ff). - 29 Den eene Dreng] Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som fik sit internationale gennembrud i 1802 i Rom med en statue af Jason: gr. sagnhelt, der i spidsen for argonauterne drog til Kolkhis ved Sortehavet for at hente det gyldne Skind (jvf. SS XII 302). - 38 Den tredie af Drengene] måske A.s nære ven J.P.E.Hartmann (1805-1900), der satte musik til flere af A.s syngestykker (jvf. SS XII 519f).

135.3 Den fjerde Lille] jvf. ovf. - 3 havde Pip] egl. luftvejssygdom hos hønsefugle; i daglig tale: være tosset, skør. - 6 Smøer] prygl, klø.

Oldefa'er

Oldefa'er blev trykt første gang på engelsk (vistnok oversat af Anna Raasløff) under titlen Great-Grandfather i Riverside Magazine, august 1870 (se ill. s. 18) og på dansk i september 1870 i For Ide og Virkelighed II.

I Bemærkninger skriver A: »»Oldefa'er« blev nedskrevet i Erindringen om en Samtale en Gang med H.C.Ørsted, om »gammel og ny Tid«, hvorom han havde skrevet en Afhandling i Kjøbenhavns Almanak« (29). Baggrunden for at A kom til at tænke på fysikeren H.C.Ørsted (1777-1851), hvis ideer spiller en central rolle i A.s forfatterskab, var en plan til et monument for Ørsted. Allerede i 1858 havde billedhuggeren J.A.Jerichau (1816-83) begyndt at arbejde med dette monument, men først i 1860 kom der for alvor gang i sagen ved nedsættelsen af en komité, hvori A havde plads. Sagen trak dog i langdrag, og først i efteråret 1873 kunne man udsende en opfordring til at yde bidrag til støbningen. Afsløringen af statuen i den nye Ørstedspark fandt sted 25.9.1876 (MLE II 227, 454). I perioden 1860-73 var der tilsyneladende periodevis en vis aktivitet i komiteens arbejde. 7.4.1870 noterer A i Dagbøger: »gik til Etatsraad Suhr til Møde i Anledning af Ørsteds 356 Monument; en ny Indbydelse blev vedtaget; gik med Tillischs og Brygger Jakopsen hen at see Pladsen ud for Studen [ter]forening[en] for der at faae Monumentet anbragt« (VIII 354). 13.4. hedder det: »Brev fra Brygger Jacobsen om Ørsteds Monument. Middag hos Fru Ørsted med Dahlstrøms fra Aalborg. Jeg gik hjem hele Aften[en], læste Forchhammers Mindetale over Ørsted, dernæst i Breve fra og til Ørsted« (ib. 356). 17.4. fortæller han så: »Skrev Oldefaer, gik saa til Middags hos Henriques hvor jeg læste den« (ib. 357) og 18.4.: »Reenskreven Oldefaer, læst den for Dahlstrøms, Sophie [f. Ørsted] fik Taarer i Øinene og ret takkede mig. Hartmann fandt det genialt og omtalte hvorledes jeg havde levet i to Tidsaldre. Eduard Collin meente at det burde følge med som Indledning til den fornyede Indbydelse til Indsamling for Ørsteds Monument« (ib. 357 f). Også 19.4. læste han det op: »Besøgt Bille, som var enig med Collin at min Historie »Oldefaer«, skulde følge med Indbydelsen til Ørsteds Monument. - Stor Middag hos Suhr [...] der var Hall og Steenstrup &c, jeg læste efter Bordet »Oldefaer«, som særdeles tiltalte, Hall var meget opfyldt af Historien om Borgemesters Uhr og af det bornholmske Uhr, Steenstrup [...] udtalte sin store Glæde over mine Eventyr, som han »Gudskelov«, sagde han, »har Barnesind til at holde af«« (ib. 358). 22.4. skrev A iflg. Dagbøger en ny indbydelse til Ørsteds monument, dog uden at følge Collins opfordring. Istedet noterer han 5.5.: »Sendt Brev og Historien Oldefaer, oversat paa Engelsk af Frøken Raasløff til Hr Scudder« (ib. 364, j vf. BScudder 88).

Gennem sin kulturoptimisme og tro på fremskridtet i tilknytning til H.C.Ørsteds Gamle og nye Tider (optrykt i Aanden i Naturen (1850)) knytter eventyret sig bl.a. til Lykkens Kalosker (I 211ff) og Dryaden (V 69ff), omend A her ligesom i det sidstnævnte eventyr til fulde er klar over fremskridtets og teknikkens problemer.

136.8-12 nu er der saadan en Galop ... Hædersmand] måske en hentydning til Orla Lehmanns tale mod titel- og rangvæsenet i Landstinget 3.2.1870 under 2. behandling af lønningsloven, jvf. brev fra Edvard Collin til A 10.2.1870: »Vore moderne Lovgivere ere i denne Tid beskæftigede med [...] at afskaffe al Titel og Rang for Fremtiden. Vi, som have den, kunne faae Lov at beholde den, hvis vi vil, men der skal nu findes paa en anstændig Maade, paa hvilken man kan blive af med den« (BEC IV 137). - 19 Heidukker] lakajer. - Laugene flytte Skilt]se Stormen flytter Skilt (IV 220ff).

137.2 de danske Adelsmænd, der gav Bonden fri] se Gudfaders Billedbog (V 64.32ff). - 2-3 Danmarks Kronprinds ... Slavehandelen] kronprins Frederik (VI)s (1768-(1808-)1839) Forordning om Neger-Handelen 16.3.1792 var i realiteten dog kun et forbud mod indførsel af negre, ikke 357 mod handel med negre på De vestindiske Øer. - 9 skikkede] passede. - 14 disputere] diskutere. - 33 løber man paa] kommer man i konflikt med hinanden.

139.1f. Om A.s begejstring for fotografiet se EDB 26, MLE I 232, At være 220 f samt Det nye Aarhundredes Musa (IV 114.11 m. note). - 2 det Rare] det særlige. - 17 bryde] brække over. - 18 virke] udøve sit virke; sættes i søen.

Hvem var den Lykkeligste?

Hvem var den Lykkeligste? blev trykt første gang i Illustreret Tidende, 9. Bind, Nr. 461, 26.7.1868.

Om eventyrets tilblivelse er kun at sige, at det iflg. Dagbøger er skrevet i København 23.2.1868 (VIII 26). Efter førstetrykket planlagde A, at det skulle optages i SS 27-68, jvf. Dagbøger 21.9.1868: »kjørte i en skyllende Regn med Fru Melchior til Byen, hun satte mig af hos Reitzel; der er glemt i Eventyrene at optages »hvem var den Lykkeligste«« (VIII 128).

142.3-8 Det var ... mine Søstre] en videreudvikling af motivet i Rosen paa Kisten, strofe 3 (1851; SS XII 44):

Hvad drømte Rosen vel i Knoppen nys,
Hvad drømte den ved Solens første Kys,
Og ved det sidste glødende Farvel,
Hvad drømmer den paa Kistens sorte Fjel.

16 blive Potpourri] dvs. kommes i en Potpourrikrukke for at udbrede vellugt.

143.7-8 Der fløi ... Frier] sml. Sommerfuglen (IV 163ff). - 14-15 Jeg kunde spise Dig af bare Kjærlighed] sml. edderkoppen i Peiter, Peter og Peer (V 42).

Lysene

Lysene er trykt første gang på engelsk under titlen The Candles i Riverside Magazine, juli 1870 (se ill. s. 17), og udkom på dansk i oktober 1870 i Den nye Almanak for 1871, udg. af Mads Hansen og Anton Nielsen.

358

Iflg. Bemærkninger er Lysene »en lille Historie hentet fra Virkeligheden« (29). Eventyret kan føres helt tilbage til listen over »Eventyr som kunne skrives« (april-maj 1859), hvor der under bogstav F står: »Formlys og Spædelys« (ovf. s. XIII). Ideen blev dog først realiseret 11 år senere, da A efter en udenlandsrejse lånte familien Melchiors lejlighed på Højbro Plads 21 et par måneder og 27.3.1870 noterer i Dagbøger: »Skrevet Historien Lysene« (VIII 348). 29.3. skriver han så til Horace E.Scudder: »idag kan jeg give et nyt Eventyr skrevet for the riverside Magazine [...] Den digteriske Kilde, som saalænge jeg var ude, ikke havde noget Væld, fortæller nu Historie paa Historie, den først nedskrevne: Lysene vil jeg strax sende for at den snarest kan blive gjengivet og optaget i »Magazinet«« (BScudder 85, jvf. Dagbøger VIII 350). Og efter de sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte fortæller Dagbøger 26.7.1870 med henblik på den danske udgave: »Brev til Mads Hansen, deri mit Portrætkort og Eventyret: Lysene« (VIII 400).

145.7 Spiddelys] tællelys der er støbt ved at en væge anbragt på et lysespid el. strikkepind gentagne gange dyppes i flydende tælle. - 9 Praas] tyndt tællelys; specielt tællelys hvor en meget lang væge dyppes en enkelt gang i tællen.

146.27 fornam] fornemmede. - 32-35 Vi skal ... Kartofler] et barndomsminde, jvf. brev fra moderen 14.7.1824: »Du veed, at jeg [...] aldrig har negtet Dig Noget, om det har været mig nok saa besværligt at skaffe tilveie. Og dengang kunde Du ogsaa let fornøies, da Du var tilfreds med nogle Kartofler« (BtA 19). Jvf. også Imp 58, hvor det dog er blevet til kastanjer. Se iøvrigt Kartoflerne (V 237). - 39 Og det nøs derpaa] iflg. folketroen betegner nyset et godt varsel, er tegn på at en udtalelse er rigtig o.1.

147.3-5 Du gode Gud ... Amen] gammel bordbøn.

Det Utroligste

Det Utroligste blev først trykt på engelsk under titlen The Most Extraordinary Thing i Riverside Magazine, september 1870 (se ill. s.18), og på dansk i Nyt dansk Maanedsskrift, 1.Bind 1871, der udkom oktober 1870.

Eventyret er skrevet under A.s ophold i Moritz Melchiors lejlighed på Højbro Plads i foråret 1870. 21.4.1870 noterer han i Dagbøger: 359 »Middag hos Fru Koch, læste der: det Utroligste, som jeg begyndte igaar og endte i Dag« (VIII 359). Dermed var arbejdet dog ikke færdigt. 24.4. hedder det: »Jeg læste Eventyret: det Utroligste som Hartmann fandt genialt; det gav mig Lyst til at udarbeide det endnu mere og det gjorte jeg hjemme ud paa Aftenen« (ib. 360). Derefter tog han igen fat på nye oplæsninger. 27.4. meddeler Dagbøger: »I Mandags læste jeg »Det Utroligste« for Thiele, han forstod det ikke sagde han syntes slet ikke for det; han havde tænkt sig »Det Utroligste« ganske anderledes; det var hans Mening. Hartmann havde kaldt samme Eventyr genialt, Eduard og Jette Collin fandt det særdeles morsomt, igaar læste jeg det for Høedt som fandt det var et af de senere allerbedste og talte om Shakspears Værker som Kritiken af hans Samtids Kritik bleve slaaede ihjel, men nu kom Aanden i disse, og slog Kritiken ihjel. Til Middag læste jeg det hos Fru Ørsted og senere hos Jette Melchior, hvor det fornøiede« (ib. 361). 14.5. sendte han det til Horace E. Scudder: »i Dag sender jeg Dem et ganske nyt Eventyr, som maaske kan regnes til eet af mine bedste; jeg giver Dem det paa Dansk og haaber at Haandskriften er tydelig; De vil faae dette Eventyr godt oversat; det ligesom Oldefa'er, kommer ikke ud i Danmark før det er givet i Deres Magazine, hvor det jo kommer snart« (BScudder 88).

I Bemærkninger siger A, at Det Utroligste »høre tildeels [...] til det Oplevede« (29). Jon Kehler (Berlingske Aftenavis 2.4.1951) mener, at eventyret rummer en hentydning til forholdene i Sønderjylland, og ser urets genopstandelse som en tro på danskhedens fremtidige sejr.

Med baggrund i Paul V.Rubows separatudgave af eventyret (1940) citerer Woel II 516 Rubow for at Det Utroligste er en allegori på den fransk-tyske krig 1870-71, et synspunkt Ole A. Hedegaard (H.C.Andersen 1848-50 og 1864. 1980. 272 f) også anlægger. Eftersom krigen først erklæredes 19.7.1870, kan eventyret intet have med denne krig at gøre. Woel fejlciterer da også Rubow, idet sidstnævnte tværtimod skriver: »Det er skrevet i Begyndelsen af Aaret 1870. Da det udkom, blev det taget for en Allegori paa Krigsbegivenhederne, men med dem kan det altsaa ikke have noget at gøre.«

Når A taler om det oplevede, går det snarere på en rejseerindring. I Dagbøger 6.9.1867 noterer han nemlig i forbindelse med sit besøg i domkirken i Strassburg: »Vi saae Mester Blodløs røre sig i det store Uhr. Klokken var 10 og Skikkelserne bevægede [sig], Døden slog Slagene an, den gamle Time gik og den ny Time stod som Barn og ventede paa sin Vandring« (VII 342).

Ideen med de til tallene knyttede begivenheder, personer osv. er gammel og kendt i hele Europa i talremser, jvf. fx Thiele1 II 146 f.

360

149.3 uden og inden] udenpå og indeni. - 8-10 Moses ... Gud] jvf. 2.Mos. 19-20. - 17 Kukkeren] gøgen.

150.3 de syv Dødssynder] se n.t. III 126.15-16. - 5 Ottesang] i den katolske kirke gudstjeneste, der holdes før daggry kl. 3; matutina; her tillige ordspil på tallet otte. - 6 de ni Muser] i gr. mytologi skytsgudinder for kunst og videnskab, jvf. Kjærlighedens Vægtervers (1833; SS XII 268). - 6 een ... Astronomien] Urania. - 7 een ... Archiv] Klio. - 7 Resten ... Theatret] Melpomene (tragedien), Thalia (komedien), Terpsichore (dansen), Kalliope (eposet), Euterpe (musikken), Erato (den erotiske digtning) og Polyhymnia (sangen). - 8-9 Paa Slaget ... ti] sml. Kjærlighedens Vægtervers (1833; SS XII 268). - 11-12 Bro, bro, brille ... elleve] gammel børneleg. - 13 Kabuds] hue med øreklapper eller slag, der kan knappes foran munden eller smøges ned over nakken. - 14 Morgenstjerne] våben i form af et langt skaft, hvorpå sidder en kugle besat med pigge.

151.6 poliske] snedige, snu.

152.11 sføgede ... Spøg] ordspil på spøge: gå igen efter døden og Spøg: morsomhed.

Hvad hele Familien sagde

Hvad hele Familien sagde tryktes første gang under titlen Hvad den hele Familie sagde i For Romantik og Historie, udg. af H.P.Holst, 5.Bind 1871, der udkom september 1870.

Om eventyret skriver A i Bemærkninger, at det tildels hører til det selvoplevede (28). Hvortil A præcist sigter vides ikke, men inspirationen hænger sandsynligvis sammen med Clara Andersens skuespil Grøns Fødselsdag (jvf. Maries fødselsdag) og spekulationer over zoologen Jonas Collin d.y. (1840-1905), der havde svært ved at finde sig til rette med livet, jvf. Dagbøger 20.3.1870: »I Theatret »Hr Grøns Fødselsdag« første Gang [...] Tænkt meget paa Jonas og hans Fremtid. Skrevet: Hvad Familien sagde« (VIII 346). 24.3. skriver A, der på dette tidspunkt havde lånt familien Melchiors lejlighed på Højbro Plads 21, til fru Melchior i Algier: »Jeg har skrevet en lille Historie: Livet er det dejligste Eventyr, det er skrevet ved Deres Bord, i Deres Stue, i det jeg ret følte det Livsens Solskin, Vennerne forunde mig. Solen selv skinnede ude fra ind i Stuen, og Deres og Deres Mands Billeder saae mildt ned til mig« (Reumert 146, jvf. ib. 150). 25.3. hedder det så i Dagbøger: »Tabt min Historie: Hvad hele Familien sagde. Foræret Jonas Collin Billet til Hr Grøns Fødselsdag og var der 361 til en stor Deel af Stykket« (VIII 347). Hvad A mener med, at han har tabt historien, vides ikke; sml. indl. til Hvad gamle Johanne fortalte ndf. s. 367.

Motivet med livet som det dejligste eventyr er endnu en variation over A.s hovedtema - jvf. titlerne MeE og MLE.

154.4 den lille Maries] opkaldt efter Marie Henriques (1866-1944), datter af A.s venner Martin og Therese Henriques. - 16 Gudfader] A.s alter ego. - 23 Velocipede] cykel med lige stort for- og baghjul og med pedaler på forhjuls akslen, der anvendtes i årene omkring 1870.

155.1-2 Opdagelser i det indre Afrika] en hentydning til David Livingstones (1813-73) ekspeditioner til Afrika. - 8 rystet Barnet af Ærmet] dvs. børnene var flyttet hjemmefra.

156.10 ihvor stor Du voxer] hvor stor, gammel du end bliver. - 24 Livet er det deiligste Eventyr] jvf. C.G.Carus (1779-1868), livlæge hos kongen af Sachsen, i Album 2.3.1846: »Das wunderbarste Mährchen ist das Leben des Menschen seibst« (35). A brugte siden ofte selv Carus' ord på stambogsblade.

»Dandse, dandse Dukke min!«

»Dandse, dandse Dukke min!« tryktes første gang under titlen Sangen til Dukkerne i Illustreret Børneblad, 1. Bind Nr. 4, 15.11.1871.

Eventyret er iflg. Dagbøger 17.9.1871 skrevet under et ophold på familien Henriques' landsted Petershøj udenfor København: »Skrev til Morgen Sang til Dukkerne« (IX 144). 21.10. læste A det op for Moritz Melchior (ib. 156) og 2.11. blev manuskriptet afleveret: »Besøg af Boghandler Westrup, som fik »Dandse, dandse Dukke min«« (ib. 160).

Kimen til eventyret går dog tilbage til 1856, hvor 1. strofe af selve digtet blev trykt usigneret med titlen Min Dukke under juli i Folkekalender for Danmark 1857, der udkom december 1856. Digtet er iøvrigt bygget over en gammel børnesang bl.a. kendt fra Thiele1 IV 177: Dandse, dandse, Dukke min! / Silkesærk og Hermelin, / Stukne Skoe med Perler smaa, / Dem skal lille ... ha'e paa! Jvf. også KristBRL 67ff.

157.7-11 Der kom en Student ... Børn] sml. forholdet mellem studenten (A selv) og kancelliråden i Den lille Idas Blomster (I 43ff).

362

»Spørg Amagermo'er«!

»Spørg Amagermo'er«! tryktes første gang i Illustreret Børneblad, 1.Bind Nr 1, 1.10.1871.

Eventyret omtales første gang i Dagbøger 26.6.1871: »jeg skrev i Dag for 6 gang om Visen om »Gulleroden«« (IX 91). Hvornår A er blevet færdig vides ikke, men 14.7. noterer han: »Brev [...] til Boghandler Westrup med et Digt til hans Børneblad« (ib. 97) og 17.7.: »Brev fra Boghandler Vejstrup, han har i Odense modtaget mit Digt: Spørg Amagermoer« (ib. 98). Iøvrigt dannede digtet senere udgangspunkt for en mundtlig prosagenfortælling til Marie Henriques i september 1871 (optegnet af Annie Wood i A Few Weeks with Hans Andersen (Temple Bar XLIII. London 1874-75.387-96), oversat til da. i W. Bauditz (red.): I ledige Timer. V. 1875.314ff. Jvf. iøvrigt Elias Bredsdorff: Historien om Rødtop (Politiken 30.3.1952)).

»Spørg Amagermo'er«! bygger på et gammelt børnerim. I eventyrkomedien Ole Lukøie fortælles om en række fester, hvor deltagerne har klædt sig ud: »igaar vare vi Alle Amagere og sang: Ama'er-Mo'er, giv mig Gulleroer!« (1850; SS XI 55), jvf. KristBRL 378: »Amager-Mo'er, giv mig Gulerod, Nej så mænd gjør jeg ej, vil du gå din Vej. Amager-Mo'er, giv Gulerod, men den skal være stor og ikke fra i Fjor.«

159.21 Amagermo'er] amagerkone dvs. kone fra Amager, som handler med grøntsager, frugt os v. - 23 Hvideroer] haveturnips.

Den store Søslange

Den store Søslange tryktes første gang i Illustreret Tidende, 13. Bind Nr. 638. 17.12.1871.

Den første kim til eventyret findes i Dagbøger 6.11.1869, Saizburg: »Spadserede langs Floden. Da jeg kom hjem og tænkte paa Paracelsus og Mozart hvis Navne knøtte sig til Saizburg fik jeg Ideer og begyndte to Eventyr, eet om Telegraph Traaden: »Fra Europa til Africa« og »Storke-Brev fra Suez« i den Maaned Suezkanalen aabnedes« (VIII 289). Det sidstnævnte eventyr blev iøvrigt ikke til noget, ligesom A må have ændret planer for det første. I Dagbøger 7.12.1869, Nizza, noterer han nemlig: »Begyndt om Aftenen paa et Eventyr: »Hvad Havet fortæller«« (ib. 306). Heller ikke dette eventyr blev i første omgang 363 realiseret, men 24.9.1871 fortæller Dagbøger: »Skrev Eventyr: den store Søslange; Begyndelsen havde jeg liggende fra Nizza, »den lille Havfisk«, nu gik den egentlige Tanke op for mig. Til en heel Deel« (IX 146). Skønt Nizza-eventyret her har en anden titel, er der ingen tvivl om, at der er tale om et og samme eventyr. 25.9. klager A i et brev til Bjørnstjerne Bjørnson over følelsen af at være udskrevet, men fortsætter så: »Igaar var jeg imidlertid i Stemning og skrev et Eventyr, »Den store Søslange«; hos mig er den Telegraphtraaden og jeg har ladet mit Humeur lege med den Forbauselse, Opfattelse og Dumhed Fiskene vise ved den nye Aabenbarelse, deres Tanke om dette: »Ovenfra«. Nu skal det Hele godt gjennemarbejdes, saa tror jeg det nok kan slutte sig til mine bedre Smaahistorier« (Bjørnstjerne Bjørnsons Brevveksling med danske 1854-1874 III. 1974.127).

Hvor seriøst A arbejdede fremgår af Dagbøger 27.9., hvor det hedder: »Igaar og i Dag har jeg gjennemlæst [Georg Hartwigs] »Havet med dets Plante og Dyreverden«, for at have Kjendskab til det og benytte den i Eventyret den store Søslange« (IX 147; jvf. iøvrigt R.Spärck i A-iana 2 rk. IV 203). 28.9. fortæller han: »Sad hele Formiddagen hjemme og skrev færdig Eventyret: Den store Søslange« (Dagbøger IX 147). 30.9.: »reenskrevet trediegang »den store Søslange«« (ib. 148). 1.10. kunne han begynde oplæsningerne: »Fuldført Reenskrivningen af »den store Søslange«, den beskjæftigede mig saa meget i Nat, at jeg kun sov lidt. Læst den for Viggo og Einar Drewsen. Besøgt Blochs og fra Fru Melchior indbudt dem til Middag. læssø kom ogsaa, Carock og Søster. Israel Melchior og Kone Fru Johanne. Jeg glædede mig ret til at læse mit nu reent udarbeidede Eventyr »den store Søslange«. Da det var læst sagde Block, men jeg synes at Ideen ikke kommer frem, Søslangen bliver ikke Hovedsagen. Israel yttrede, »jeg syntes meget bedre om den første Gang!« jeg blev ærgerlig og gik paa mit Værelse. Block kom godmodig og spurgte om jeg var vred paa ham. Det var dumt, sagde han at komme med Indvendinger, hvor man slet ikke havde ret tænkt over Sagen [...] Fru Melchior kom venlig for at faae mig ned til de Andre, jeg var gnaven og ærgrede mig over mig selv. Israel tog kold Afsked, uden at yttre Tegn paa at han kunde have sagt noget Ubehageligt. Jeg var forstemt« (ib. 149). Heldigvis havde han tilsyneladende mere held med de senere oplæsninger, og 11.10.1871 skriver han til Horace E.Scudder: »Efter min Hjemkomst, oplivet og forfrisket har jeg igjen følt mig i Stemning til ny Digtning og skrevet, særligt for mine amerikanske Læsere, til hvem jeg herved først sender det, et nyt Eventyr Den store Søslange, De erholder det her i Brevet og jeg beder Dem at det saa snart det skee kan, maa blive trykt og optaget i Maanedsskriftet, men uden Afbrydelse, det maa staae i sin Heelhed i det samme Nummer, helst i December-Heftet, thi saa kommer det først ud 364 i America, eller i det mindste jevnsidigt med det danske, hvilket jeg har lovet til Udgiveren af illustreret Tidende, men ikke før i December« (BScudder 116). Eventyret kom dog først i Scudders Riverside Magazine i januar 1872.

I Bemærkninger noterer A, at nutidens opdagelser og bevægelser giver rigt stof til digtning, og fremhæver endvidere H. C. Ørsted som den, der har åbnet hans øjne herfor (29). Bortset fra inspirationen fra telegrafien, som den teknik-begejstrede A havde omtalt i en anmeldelse af et foredrag af H.C.Ørsted 1839 (BFN 341) (jvf også Oldefa'er (V 138)), havde han beskæftiget sig med livet i havet i DtB, hvor Elisabeth i skomagerhjemmet hos Trine træffer en dykker, der fortæller om sit arbejde: »Der i Dyndet staaer jeg [...] og store Vandsnoge, ja man kan ogsaa kalde dem Aal, krybe omkring mig; Fiskene ere saa uhyre nysgjerrige, Flynderne løbe lige paa. Torskene komme i hele Hobe og slutte sig i en Kreds rundt om og gloe; gjør jeg saa bare en lille Bevægelse, saa ere de i et Svip borte, men komme strax igjen og staae i Stime og gloe. Værst ere Krabberne; de store Krabber sætte sig til Modværge, ja ville endogsaa binde an med mig; de see ud som Ædderkopper og ere saa store, som en Tallerken; de kradse og skrabe, og fede Vandsnoge slikke sig imellem« (220).

162.7-9 det var det ... Amerika] i 1866 lykkedes det efter flere års forsøg at lægge et 3500 km langt telegrafkabel mellem Irland og Newfoundland. - 20 gik ud af deres gode Harnisk] jvf. talemåden: gå ud af sit gode skind.

163.2 Havstryger] måske en allusion til landstryger, vagabond, men primært fordi den stryger henover havoverfladen.

164.4 fornummet] fornemmet. - 7 Medusaer] gopler. - 38 krillede]kildede, kløede.

166.9-11 Hele Beenraden ... tilbunds] sml. Imp 31, 145 og Silkeborg (1853; SS VI 274). - 32 Gorgoner] koraldyr. - 36 spankede] gå, skride højtideligt afsted.

167.31 aparte] særlige, specielle.

168.13 et Mudder] et røre, ståhej, slagsmål.

169.30-31 Midgaardsormen] i nordisk mytologi kæmpeslange der ligger i verdenshavet og omslutter jorden (midgård); se iøvrigt bemærkning til den tekstkritiske fodnote i V 8. - 34 Kundskabsslange paa Godt og Ondt] sml. 1. Mos. 3.

365

Gartneren og Herskabet

Gartneren og Herskabet blev trykt første gang i NEH 9-72, der udkom 30.3.1872.

Om eventyrets tilblivelse findes ingen oplysninger udover A. s anmærkning (V 122), hvori det siges, at hæftet udgøres af eventyr, der har været trykt andetsteds, samt at A har »tilføiet endnu een, i dette Aar skrevet, men ikke trykt: »Gartneren og Herskabet««. En mere præcis datering er dog mulig, idet eventyret omtales første gang i Dagbøger 29.1.1872: »Middag første gang hos Ruben [: grosserer og fabrikant Bernhard Ruben] i Kronprindsesse Gaden [...] Efter Bordet læste jeg Historien om Gartneren og Herskabet« (IX 211). Eventyret er altså skrevet i januar 1872. Yderligere oplysninger giver Nikolaj Bøgh: »En Dag (4. Febr. 1872) oplæste han »Gartneren og Herskabet«, som han havde skrevet for en Uge siden. Han begyndte med at sige: »Jeg har allerede skrevet den fem Gange om, og det kan godt være, den ikke er færdig endnu.«« (H.C.Andersen i det daglige Liv i: Illustreret Tidende Nr. 27. 2.4.1905. s. 382). Og 9.2. meddeler A Horace E.Scudder: »I April vil udkomme hos Reitzel en Samling af mine senest skrevne Eventyr og Historier, som først have været trykte paa Engelsk, men ikke før ere blevne samlede paa Dansk, saaledes: Kometen, Lykken kan ligge i en Pind etc., men der kommer dog foruden disse een ganske ny Historie, som ret tiltaler Alle hvem jeg læser den for« (BScudder 128).

Johs.Nørvig mener, at A er blevet inspireret til eventyret under et besøg hos Ingemann i Sorø i 1855, hvor sidstnævnte foranlediget af den negative kritik af hans værker fortalte om akademigartneren H.D.Nissen (1769-1834), der negligerede al kritik af sit arbejde med svaret: »Det har I ret i, tak skal I have«« (Eventyr og Historier i Udvalg2. 1962.184, jvf. MLE II 184). Hertil skal bemærkes, at man desuden har set modellen i Nissens efterfølger F.A.Voetmann (1807-80) (Torben Michelsen: Akademihaven gennem 800 år. 1976.84,121). Det er muligvis rigtigt, men eventyret handler dog tydeligt om A selv og hans evige kamp for at vinde det hjemlige publikums anerkendelse. Eventyrets almene baggrund er desuden den, at der netop i disse år var nogen konkurrence mellem godserne om at fa smukke haver, jvf. fx brev til grevinde Mimi Holstein, Glorup 24.9.1869: »I tre Aar har jeg ikke været paa Glorup og her er blevet endnu mere kunstnerisk smukt end da. I Haven ere komne, efter gammel fransk Smag, flere BronceAfstøbninger af Figurer« (HCAHolstein 189) og til samme fra Bregentved 6.7.1874: »Det er næsten 25 Aar siden jeg var her sidst. Meget har 366 forandret sig, Alt er forskjønnet, Haven er blevet een af de smukkeste Parker i Danmark« (ib. 291; jvf. også ib. 190).

170.16 Bag disse ... Fuglerede] sml. brev til fru Melchior, Basnæs 28.5.1871: »Vandre vi nu til Høire [i haven] naaer man ind i en høi, gammel Allee [...] Her er en heel Fugleverden; Raager, Krager og Alliker omkredse de høie Træer, der ere besatte med Reder, som var der tabt Gjødning-Bunker paa alle Grenene« (BfA II 635 f, jvf. også Dagbøger VIII 372). - 25 krillede] kildede, kløede.

171.17 erkjendt] anerkendt. - 18 dulgte] skjulte. - 28 første] fineste.

172.7 Skjeppe-] gammelt rummål: 17,39 1. - 9 mærkelig] særlig, bemærkelsesværdig. - 12ff. Sml. Dagbøger 13.9.1864, Kbh.: »Fik fra Sorø en Kasse med en Melon, den kommer rimeligviis fra Basnæs; jeg skrev derfor strax Brev til Fru Scavenius og forærede Melonen til Jette Collin; den er vistnok fra een af de Kjærne[r] jeg bragte hjem fra Africa« (VI 123) og 17.9.: »Fik Brev fra Fru Scavenius at Melonen ikke var sendt fra hende, men at hun antog at den kom fra Grevinde Holstein paa Holsteinborg« (ib. 128). - 20 vidst] forstået. - 27 bild sig]3.persons tiltale brugtes nedladende til undergivne for at markere standsforskellen.

173.22ff. Sml. Dagbøger 30.7.1868, Rolighed: »En Ærteskok som jeg forleden fandt afskaaren i Kjøkkenhaven, har jeg sat i Vand og den blomstrer smukt« (VIII 107). Ærteskok: artiskok. - 26 Hindostans]landområde i Forindien, syd for Himalaya.

174.9-10 Og den smukke blaa Pragtblomst ... Herskabs-Stuen] A glemmer tilsyneladende, at blomsten er givet bort til prinsessen. - 23 mærkværdig] værd at bemærke. - 27-29 en forfærdelig Storm ... Rod] sml. brev til fru Koch, Basnæs 1.6.1865: »i forgaars [...] blæste her en Storm, saa at store Grantræer i Haven rykkedes op med Rod eller knækkedes over som Rør« (BfA II 520). (Se iøvrigt Johan de Mylius i A-iana 3 rk IV 35ff). - 35-36 Her er ... Syn af] her kan man ikke mere se.

175.16-17 Borren ... Skræppen] en indirekte hilsen til A.L.Drewsen (1803-85), med hvem A delte kærligheden til blomster, idet Drewsen påstod, at man kaldte borren for skræppe på Sjælland, hvorfor A her har villet præcisere forskellen (jvf. BEC II 229 og BJC III 362). - 22 den vilde Calla] antagelig Arum maculatum, dansk ingefær (jvf. BJC II 257f). - 31 Havre-Kjærv] havreneg.