Solskins-Historier
✂ Solskins-Historier tryktes første gang på engelsk (oversat af Anna Raasløff) under titlen Sunshine Stories i Riverside Magazine, maj 1869 (se ill. s. 16), og på dansk i Fra nordiske Digtere, et Album. 1869, der udkom november 1869.
✂ Om eventyrets tilblivelse melder Dagbøger 31.1.1869: »gik i Theatret, hørte Tryllefløiten, kom i Stemning gik hjem og skrev Eventyret »Solskinshistorier«, Klokken blev mange jeg var træt af at skrive, men blev ved til det var paa Papiret efter Midnat« (VIII 174). (Jvf. iøvrigt, at A også fik ideen til Kometen under en opførelse af Mozarts Tryllefløjten ovf. s. 351). Næste dag gik det løs med ikke mindre end otte oplæsninger for venner og bekendte (Dagbøger VIII 174 f). Derefter fulgte endnu et par oplæsninger 2.2. og 3.2., hvorefter A 6.2. noterer: »Sendt Brev til Scudder i New York og dermed den engelske Oversættelse af Solskinshistorier« (ib. 176). Mht. til den danske udgave hedder det i Dagbøger 8.5.1869: »Reenskrevet Solskins Historier til Thorkilsen« (ib. 207).
✂ Iflg. Bemærkninger (29) har A tænkt på »bestemte betydende Mænd i vort Land« i forbindelse med de enkelte historier. Udtalelsen og de ret generelle karakteristikker tillader næppe konkretisering. Iøvrigt er motivet med den ved fødslen givne lykkegave endnu en variation af et af A.s mest benyttede motiver, senest behandlet i Lykken 355 kan ligge i en Pind (V 123 f). I den fjerde af drengene har A behandlet sin egen skæbne med klar allusion til Den grimme Ælling (II 30ff).
✂ 133.19Supercargo] foruden tilsynet med varerne forestod superkargoen også salget af ladningen på ejerens vegne. - 23-24den lille Faarevogter] måske filosoffen, professor Rasmus Nielsen (1809-84), der var husmandssøn fra Fyn, og som netop i disse år ved sin hævdelse af muligheden for at forene tro og viden fremkaldte en heftig debat om dette emne.
✂ 134.4-5lagde han Bogen ... læst] sml. Lille Tuk (II 125 f). - 21-22havde om Halsen fire Ringe] træk fra folkeeventyret, jvf. Svanhvide (Winther 66ff). - 29Den eene Dreng] Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som fik sit internationale gennembrud i 1802 i Rom med en statue af Jason: gr. sagnhelt, der i spidsen for argonauterne drog til Kolkhis ved Sortehavet for at hente det gyldne Skind (jvf. SS XII 302). - 38Den tredie af Drengene] måske A.s nære ven J.P.E.Hartmann (1805-1900), der satte musik til flere af A.s syngestykker (jvf. SS XII 519f).
✂ 135.3Den fjerde Lille] jvf. ovf. - 3havde Pip] egl. luftvejssygdom hos hønsefugle; i daglig tale: være tosset, skør. - 6Smøer] prygl, klø.