Andersen, H. C. Den store Søslange

Den store Søslange

Den store Søslange tryktes første gang i Illustreret Tidende, 13. Bind Nr. 638. 17.12.1871.

Den første kim til eventyret findes i Dagbøger 6.11.1869, Saizburg: »Spadserede langs Floden. Da jeg kom hjem og tænkte paa Paracelsus og Mozart hvis Navne knøtte sig til Saizburg fik jeg Ideer og begyndte to Eventyr, eet om Telegraph Traaden: »Fra Europa til Africa« og »Storke-Brev fra Suez« i den Maaned Suezkanalen aabnedes« (VIII 289). Det sidstnævnte eventyr blev iøvrigt ikke til noget, ligesom A må have ændret planer for det første. I Dagbøger 7.12.1869, Nizza, noterer han nemlig: »Begyndt om Aftenen paa et Eventyr: »Hvad Havet fortæller«« (ib. 306). Heller ikke dette eventyr blev i første omgang 363 realiseret, men 24.9.1871 fortæller Dagbøger: »Skrev Eventyr: den store Søslange; Begyndelsen havde jeg liggende fra Nizza, »den lille Havfisk«, nu gik den egentlige Tanke op for mig. Til en heel Deel« (IX 146). Skønt Nizza-eventyret her har en anden titel, er der ingen tvivl om, at der er tale om et og samme eventyr. 25.9. klager A i et brev til Bjørnstjerne Bjørnson over følelsen af at være udskrevet, men fortsætter så: »Igaar var jeg imidlertid i Stemning og skrev et Eventyr, »Den store Søslange«; hos mig er den Telegraphtraaden og jeg har ladet mit Humeur lege med den Forbauselse, Opfattelse og Dumhed Fiskene vise ved den nye Aabenbarelse, deres Tanke om dette: »Ovenfra«. Nu skal det Hele godt gjennemarbejdes, saa tror jeg det nok kan slutte sig til mine bedre Smaahistorier« (Bjørnstjerne Bjørnsons Brevveksling med danske 1854-1874 III. 1974.127).

Hvor seriøst A arbejdede fremgår af Dagbøger 27.9., hvor det hedder: »Igaar og i Dag har jeg gjennemlæst [Georg Hartwigs] »Havet med dets Plante og Dyreverden«, for at have Kjendskab til det og benytte den i Eventyret den store Søslange« (IX 147; jvf. iøvrigt R.Spärck i A-iana 2 rk. IV 203). 28.9. fortæller han: »Sad hele Formiddagen hjemme og skrev færdig Eventyret: Den store Søslange« (Dagbøger IX 147). 30.9.: »reenskrevet trediegang »den store Søslange«« (ib. 148). 1.10. kunne han begynde oplæsningerne: »Fuldført Reenskrivningen af »den store Søslange«, den beskjæftigede mig saa meget i Nat, at jeg kun sov lidt. Læst den for Viggo og Einar Drewsen. Besøgt Blochs og fra Fru Melchior indbudt dem til Middag. læssø kom ogsaa, Carock og Søster. Israel Melchior og Kone Fru Johanne. Jeg glædede mig ret til at læse mit nu reent udarbeidede Eventyr »den store Søslange«. Da det var læst sagde Block, men jeg synes at Ideen ikke kommer frem, Søslangen bliver ikke Hovedsagen. Israel yttrede, »jeg syntes meget bedre om den første Gang!« jeg blev ærgerlig og gik paa mit Værelse. Block kom godmodig og spurgte om jeg var vred paa ham. Det var dumt, sagde han at komme med Indvendinger, hvor man slet ikke havde ret tænkt over Sagen [...] Fru Melchior kom venlig for at faae mig ned til de Andre, jeg var gnaven og ærgrede mig over mig selv. Israel tog kold Afsked, uden at yttre Tegn paa at han kunde have sagt noget Ubehageligt. Jeg var forstemt« (ib. 149). Heldigvis havde han tilsyneladende mere held med de senere oplæsninger, og 11.10.1871 skriver han til Horace E.Scudder: »Efter min Hjemkomst, oplivet og forfrisket har jeg igjen følt mig i Stemning til ny Digtning og skrevet, særligt for mine amerikanske Læsere, til hvem jeg herved først sender det, et nyt Eventyr Den store Søslange, De erholder det her i Brevet og jeg beder Dem at det saa snart det skee kan, maa blive trykt og optaget i Maanedsskriftet, men uden Afbrydelse, det maa staae i sin Heelhed i det samme Nummer, helst i December-Heftet, thi saa kommer det først ud 364 i America, eller i det mindste jevnsidigt med det danske, hvilket jeg har lovet til Udgiveren af illustreret Tidende, men ikke før i December« (BScudder 116). Eventyret kom dog først i Scudders Riverside Magazine i januar 1872.

I Bemærkninger noterer A, at nutidens opdagelser og bevægelser giver rigt stof til digtning, og fremhæver endvidere H. C. Ørsted som den, der har åbnet hans øjne herfor (29). Bortset fra inspirationen fra telegrafien, som den teknik-begejstrede A havde omtalt i en anmeldelse af et foredrag af H.C.Ørsted 1839 (BFN 341) (jvf også Oldefa'er (V 138)), havde han beskæftiget sig med livet i havet i DtB, hvor Elisabeth i skomagerhjemmet hos Trine træffer en dykker, der fortæller om sit arbejde: »Der i Dyndet staaer jeg [...] og store Vandsnoge, ja man kan ogsaa kalde dem Aal, krybe omkring mig; Fiskene ere saa uhyre nysgjerrige, Flynderne løbe lige paa. Torskene komme i hele Hobe og slutte sig i en Kreds rundt om og gloe; gjør jeg saa bare en lille Bevægelse, saa ere de i et Svip borte, men komme strax igjen og staae i Stime og gloe. Værst ere Krabberne; de store Krabber sætte sig til Modværge, ja ville endogsaa binde an med mig; de see ud som Ædderkopper og ere saa store, som en Tallerken; de kradse og skrabe, og fede Vandsnoge slikke sig imellem« (220).

162.7-9 det var det ... Amerika] i 1866 lykkedes det efter flere års forsøg at lægge et 3500 km langt telegrafkabel mellem Irland og Newfoundland. - 20 gik ud af deres gode Harnisk] jvf. talemåden: gå ud af sit gode skind.

163.2 Havstryger] måske en allusion til landstryger, vagabond, men primært fordi den stryger henover havoverfladen.

164.4 fornummet] fornemmet. - 7 Medusaer] gopler. - 38 krillede]kildede, kløede.

166.9-11 Hele Beenraden ... tilbunds] sml. Imp 31, 145 og Silkeborg (1853; SS VI 274). - 32 Gorgoner] koraldyr. - 36 spankede] gå, skride højtideligt afsted.

167.31 aparte] særlige, specielle.

168.13 et Mudder] et røre, ståhej, slagsmål.

169.30-31 Midgaardsormen] i nordisk mytologi kæmpeslange der ligger i verdenshavet og omslutter jorden (midgård); se iøvrigt bemærkning til den tekstkritiske fodnote i V 8. - 34 Kundskabsslange paa Godt og Ondt] sml. 1. Mos. 3.