Andersen, H. C. Nye Eventyr og Historier Tredie Række. Anden Samling. 1872 (NEH 10-72)

Nye Eventyr og Historier Tredie Række. Anden Samling. 1872 (NEH 10-72)

Hvad gamle Johanne fortalte

Hvad gamle Johanne fortalte tryktes første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

Eventyret er skrevet i København i september 1872 og blev A. s sidste. I Dagbøger 16.9.1872 hedder det: »Hjemme om Aftenen, gnaven skrev paa »Det suser gjennem det gamle Træ«« (IX 332). Derefter lå arbejdet stille nogle dage, men 21.9. blev det genoptaget, og da havde eventyret fået sin endelige titel: »skrev paa Hvad gamle Johanne fortalte« (ib. 334). Dagen efter tog A ud til familien Melchiors landsted Rolighed, og her fortæller Dagbøger 23.9.: »Det begynder at blive koldt; jeg fryser paa min Stue; her har jeg siddet næsten hele Dagen opfyldt af Historien, (hvad gamle Johanne fortæller), før Middags Tid Kl 4 sluttede jeg den. Læste den efter Bordet og var selv glad ved den poetiske Duft og Stemning der er kommet i den, jeg gik over til Læssøe [: maleren Thorald Læssøe] for at læse den for ham men der var »Aaen og Havet« [: forfatteren Thomas Lange] jeg vilde ikke strax have min friske Digtning kritiseret og jeg vendte om« (ib. 334f). 24.9. læste han det op for familien Henriques og havde iøvrigt nær mistet dét og Portnøglen, idet han inden oplæsningen hos Henriques havde tabt manuskripterne i Vincents restauration, hvor de dog var blevet fundet. Derefter skriver han: »Jeg opgav at høre »Lohengrin«, gik hjem, men for anden Gang i hele mit Liv, kjøbte jeg her hjemme en halv Flaske Champagne, jeg havde saa stor Lyst til den og drak den under Afskrivningen (og Rettelserne) af Hvad gamle Johanne fortalte« (ib. 335). 26.9. fortæller han i et brev fru Scavenius: »Siden jeg kom hjem har jeg ikke ret følt mig vel, mit Humeur har ikke været ved det gamle. Melchiors fik mig derfor igjen ud paa »Rolighed« hvorfra jeg først er kommet ind igjen i forgaars, Veiret er kommet i sit kolde fugtige Hjørne, den hele Stemning deraf og af mit eget Sind, har jeg imidlertid lagt ned i en ny Historie: Hvad gamle Johanne fortalte; de som have hørt den sige at den er den meest poetiske af de Historier og Eventyr jeg har skrevet i Sommer og som Deres Naade har hørt« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter Buket 296). 368 28.9. noterer han i Dagbøger: »sidder hjemme og afskriver »gamle Johanne«« (IX 337); 30.9. læste han det hos Collins; 2.10. gav han det til afskrivning, og 7.10. hedder det endelig: »Afleve[re]t Eventyr og Historier til Trykkeriet« (ib. 339).

Eventyret bygger på en barndomserindring om en mand om hvem det blev fortalt, at han som ung havde været udenlands. Da hans kæreste ikke kunne udholde længslen efter ham, var hun gået til en klog kone, der havde anvendt den i eventyret omtalte metode med gryden til at få ham hjem (Bemærkninger 31). Denne overtro er iflg. Hans Ellekilde (A-iana 2rk. III 120) kun beskrevet i Thiele2 III 187, hvor den er stedfæstet til Fyn. Derfor mener Ellekilde, at kilden er Thieles ven A, som på sin side har haft den fra den i Bemærkninger nævnte anonyme gamle kone. Tage Høeg 158 peger desuden på et litterært forbillede, nemlig E.T.A.Hoffmanns Der goldne Topf, hvor Veronika søger at vende Anselmus' hjerte til sig ved, at heksen koger tryllemidler sammen i sin gryde. Men i og med at Tage Høeg selv nævner, at A anvender Hoffmann i ændret form, må A.s egen bemærkning om, at eventyret bygger på en barndomserindring, siges at være mere sandsynlig. Iøvrigt har A brugt motivet med den kloge kone og gryden i Imp, hvor Fulvia koger urter for at kalde Giuseppe hjem til Teresa (31 f; 308), samt i KES, hvor Maria bebrejder sin mand, at han har ladet sig hverve til soldat: »Kjendte jeg Dig ikke bedre, vilde jeg troe, at Du ude havde givet dit Hjerte bort, og at hun der havde Gryden paa at kaage efter Dig, derfor lider Du af Uro« (57). Modsat eventyret gør han dog hverken i Imp eller KES op med overtroen. Se iøvrigt ndf.

Udover at bygge på en barndomserindring er beskrivelsen af Iver Ølses hjem endnu en - sidste - skildring af A.s eget barndomshjem, hvad der ikke mindst afspejles i den religiøse samtale om liv og død, jvf. ndf. Endvidere er eventyret endnu en variation over motivet med den modfaldne frier, som A hyppigt har behandlet bl.a. i Under Piletræet (se ovf. s. 154).

180.4-5 den gamle Johanne] Johanne Marie Jantzen, f. Libensche (ca. 1759-1827), jvf. brev fra A.s moder til sønnen 13.10.1827: »Da jeg veed at Du fordum interesserte Dig meget for gamle Johanne som var hos Bunkeflods maae jeg lade dig vide, at hun ved Døden er afgaaet« (H.G.Andersens Moder. En Brevveksling, ved Sv. Larsen. 1947.28). Se iøvrigt Buket 309ff. - 7 Kongeveien] 1795-1813 blev Nyborg landevej, der oprindelig førtes ind til Odense nord for åen ad Sankt Jørgensgade, flyttet til sin nuværende placering syd for åen. - 8 mærkbart] iøjnefaldende. - 18 Muskedonnere] dunhammere, Typha latifolia. - 19 369 Bukkeblade] Menyanthes trifoliata. - 23 Lykkens Bo] iflg. folketroen er svalen en lykkefugl, jvf. Folk og Fauna II 242.

181.7-9 en Revne ... sig selv] sml. Alt paa sin rette Plads (II 250.4-9 m. note). - 23 Opskrift] skriftlig optegnelse af mundtlig overlevering. - 27-28 Mangt et godt ... Maren] jvf. Levnedsbogen: »Hos mine Forældre kom imellem en gammel Kone fra Hospitalet og fik Levningerne af vort tarvelige Bord« (27). Denne gamle kone kan iflg. Topsøe-Jensen muligvis være ovennævnte Johanne Marie Jantzen (Levnedsbogen 236, Buket 310).

182.10 Fjerding] 1/4 tønde. - 13 Reent og net var der i Huset] jvf. Bøgh: »Om sin Moder fortalte han mig, at hun tog sig omhyggeligt af sit Hus og holdt det i ypperlig Orden; der var altid meget rent« (7). - 14 Balsamins] formentlig en art af Impatiens balsamine, ofte benævnelse for Flittig-Lise. - 14 Navneklud] klud med fx alfabetet og talrækken broderet som lære- og mønsterklud for senere håndarbejde; blev ofte indrammet og ophængt som pynt. - 15 Bindebrev] brev indeholdende gåder som gives en på navnedagen, hvorved modtageren forpligtes til at give en gave eller et gilde, hvis gåderne ikke gættes. Iflg. Bøgh lavede A.s fader bindebreve, som naboerne beundrede (5). - 22 Hold paa ... Vor Herre] sml. De Vises Sten (IV 98.26-27 m. note), BEC III 295 samt Henriks spøgefulde variant i Meer end Perler og Guld: »Herre, spiis en Boeuf! man maa ikke give tabt! hvem holder paa Een, naar man ikke holder selv!« (1849; SS X 415); jvf. også Kunstens Dannevirke (1848; SS X 307), Paa Langebro (1864; SS XI 178) og MLE II 276ff. - 30 Værk] gigt.

183.22 Sorg] bekymring. - 34 turde] kunne fa lov til.

184.1 sorrigfuld] sorgfuld. - 21ff. Sml. MLE, hvor faderen lukker Bibelen med ordene: »Christus har været et Menneske, som vi, men et usædvanligt Menneske«, hvorover moderen forfærdedes og brast i gråd (I 38) samt Bøghs tilføjelse baseret på A.s mundtlige beretning om, at moderen »saa trak sin Dreng med sig ud i et Tørvehus, hvor hun kastede sit Forklæde over ham og sagde: »Det var Djævelen, der var i vores Stue og sagde det, Hans Christian, det var ikke Din Fader, og Du skal glemme Hvad han har sagt, for det mente han ikke.« Saa græd de bægge To og bad Fadervor med hinanden« (Bøgh 6).

185.5 Trolovede] forlovede. - 5 Pælehugger] egl. en der hugger pæle til. - 7 Thorvaldsen] Bertel T. (1770-1844), da. billedhugger. - 20-21 de vare klædte i Overtrækket fra Sørgekareten] jvf. forældrenes seng, som var fremstillet af en grevelig katafalk og hvor sortklædte lister stadig mindede om dens oprindelse (MLE I 27). - 26 Stine] antagelig også tegnet over Johanne Marie Jantzen, der »var bekjendt for at kunne spaae, ja selv hexe« (Levnedsbogen 27, jfv. Buket 310f). - 28 Sot]sygdom. - tør] må. - 29 uden] undtagen.

370

188.2 Persejern] pressestrygejern. - 12 yndelige] yndige. - 13 tage Musketten] blive soldat; musket: flintebøsse.

189.30 Skafferne] gik rundt og indbød til gilde; ved gildet stod de for opvartningen, bød velbekomme, dansede den første dans med bruden osv.

191.43-192.3 Elses Barnebarn ... den gamle Mand] sml. børnene der råber efter A.s sindssyge farfar (MLE I 35).

Portnøglen

Portnøglen blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

Eventyret er påbegyndt under et ophold på familien Henriques' landsted Petershøj i Klampenborg. 2.8.1872 fortæller A i et brev fru Melchior: »Jeg nedskriver flere Momenter til et nyt Eventyr: Portnøglen, men den vil ikke her forme sig, dog faaer jeg nok Bugt med det, er jeg først i Rolighed paa »Rolighed«« (Reumert 185). Denne antagelse holdt stik, selv om han i et brev fra Rolighed 6.8. fortæller fru Scavenius på Basnæs: »Jeg har begyndt paa et nyt Eventyr, Portnøglen, men jeg faaer det nok ikke ret paa Papiret før jeg er i Ro paa det hjemlige Basnæs; bliver denne nye Historie, som jeg ønsker den, da vil jeg ved Juletid kunde udsende et nyt lille Hefte, indeholdende Tante Tandpine, - Eventyrbogen - Loppen og Professoren - Portnøglen« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter A-iana 2 rk. I 237 f). 9.8. hedder det så i Dagbøger: »Skrevet paa Portnøglen«« (IX 318); 11.8.: »Gik tidlig op og skrev paa »Portnøglen«« (IX 317); 12.8.: »Sluttet »Portnøglen«« (ib.). Og 15.8. kunne han læse eventyret op for første gang: »Til Middag var William Bloch senere kom Collin Lund, de vare meget glade ved at høre [...] Portnøglen [...] Schousboe og Kone fra Storeheddinge, loe meget lysteligt af Portnøglen« (ib. 319 f). Endelig skriver han 31.8. fra Basnæs til Henriette Collin: »Jeg har før jeg forlod »Rolighed«, skrevet endnu en Historie: Portnøglen, som er ganske heldig og vist vil more Dem« (BEC IV 224).

Eventyret bygger på 1800tallets interesse for spiritisme, specielt troen på ånder i møbler og nøgler, som A bl.a. havde mødt på en herregård i Tyskland (Bemærkninger 31 f). Henvisningen til Tyskland gælder hans besøg hos major Serre og hustru på godset Maxen ved Dresden. Under et ophold her i 1854 skriver A i Dagbøger 15.5.: »Vi fik en Nøgle frem og skulde høre den svare, aldrig havde jeg prøvet Sligt. Det viiste sig at jeg havde stor magnetisk Kraft, der var sandeligt intet Selvbedrag, jeg kunde neppe holde den; mit Navn sagde den og da der 371 spurgtes om Aanden i mine Skrifter svarede den »Edelmut«; jeg følte mig afficeret derved; siden kom Einar [A.s rejsefælle E.Drewsen] ned, men ham vilde Nøglen ikke indlade sig med og da der spurgtes hvorfor svarede den »Unglaube«, den unge Reccius [: musikeren H.Riccius] gik det være, han havde Nøglen ogsaa imod og paa Spørgsmaalet hvorfor svarede den »dum«! jeg blev forlegen paa Nøglens Vegne, og paa den unge Mands. - Vi spurgte om det første Bogstav til Einars Moders Fornavn og ikke ham men mig svarede den I. Det hele er mig aldeles ubegribeligt, men at her ikke var Bedrag er jeg forvisset om« (IV 133). At A længe troede på nøglen, fremgår iøvrigt af Dagbøger 7.8.1859, Børglumkloster: »God Viin til Middag, jeg lod Nøglen tale« (ib. 350), hvorimod det på Holsteinborg 28.12.1861 hedder: »Gjort Nøgle-Kunster« (V 140).

Om eventyret hedder det iøvrigt i Bemærkninger, at »Kjældermandens Besøg hos Kammerraaden og Lotte-Lenes Opdragelse for Konsten hører til det Oplevede« (32). Disse oplevelser har det dog ikke været muligt at finde i breve eller Dagbøger.

193.4 Kammerraadens] egl. medlem af skatkammerkollegiet, senere titel med rang i 6. rangklasse nr. 2. - 12 Kalvekrøs] kruset bryststrimmel på skjortebryst. - 16-18 hendes Mand ... skubbes/rem] sml. optegnelse fra 1859/60 i Optegnelsesbog 11,2 (Bl 21r): »Han er født under »Hjulbørens Tegn« dvs. maa skuppes frem« (FoF X 125). - 20-21 hans Kone ... Kammerraad] sml. den ene passager på Peter Wiks skib i KES: »han var Krigsraad, en Titel, han havde søgt om efter sin Kones Forlangende« (89) samt At være 10 f.

194.5ff. Sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl Ir) om en af A.s velgørere, solodanser Carl Dahlén (1770-1851), lærer ved Det kgl. Teaters balletskole: »Man fortæller om Dahlén at han var saaledes til at give sig i Snak med Folk at han aldrig kom hjem i rette Tid. »Der kommer Fader oppe i Gaden!« sagde ved Middagstid Datteren, »ja siig saa til Pigen at hun sætter Gryden paa igjen«. »Nu staaer Fader og taler med en Mand!« - ja siig saa at hun tager Gryden af igjen, ellers bliver Maden for meget kogt. Nu kommer han, ja lad saa Gryden komme paa igjen; nei nu taler han med Een! saa, lad Gryden blive af. Og Manden talte, en ny kom til, saa holdt han med den ene Haand fast paa den første, talte med den anden og vinkede af en tredie han saa komme, denne vilde han ogsaa have fat paa. - « (FoF X 126 f). - 38 Frederik den Sjettes] da. konge (1768-(1808-)1839). - 40 Tivoli] forlystelsespark åbnet 15.8.1843. - 40 Casino] teater og forlystelsesetablissement i Amaliegade, åbnet 21.2.1847 (nedlagt 1937).

195.1 Assistents-Kirkegaarden] på Nørrebro; om Assistents kirkegård som yndet udflugtsmål se Kjøbenhavns flyvende Post nr. 20. 1828 samt 372 E.Nystrøm: Offentlige Forlystelser paa Frederik VFs Tid. II. 1913.100. - 3ff. Jvf. Hyldemoer (II 173). - 13 en Sobian af Spendrups] en flaske brændevin fra Spendrups brændevinsbrænderi (Jvf. BEC IV 6). - 18 Casortis] Giuseppe C. (1749-1826), ital. mimiker; indvandrede til Danmark 1800 og gjorde Pricernes morskabsteater overfor Skydebanen (nu Københavns Bymuseum) til hjemsted for pantomimeforestillinger. A havde selv set Casortis trup i Odense december 1814-februar 1815, hvor de bl.a. netop gav Harlekin, Formand for Tærskerne (Levnedsbogen 41). - 25 Liniedandsen] linedansen. - 25 Styltedandsen]hoppende dans udført på stylter; i 1816 optrådte mekanikus Goldkette med et selskab af styltedansere i Odense (jvf. A-iana 2 rk. III 52). - 30 »Broen«] Vesterbro. - 32 drog] trak. - 35 beholdt] germanisme: husket.

196.24-26 Heldigvis ... Byen] ved midnat lukkedes Amagerport, Vesterport og Østerport, og nøglerne blev bragt til Frederik VI på Amalienborg, hvorimod der fra 1821 var adgang gennem Nørreport mod betaling af 2 skilling; jvf. Fodreise 46.

197.5 hvor] hvordan. - 10 Spekhøkeren] forhandler af viktualie- og købmandsvarer. - 21 Foderet] foret. - 37 den nye Videnskab ... kjendes] den moderne spiritisme har sine rødder i Emanuel Swedenborgs (1688-1772) ideer, men opstod dog først i USA omkring 1850 i forbindelse med bankelyde tilskrevet ånder i fx møbler. - 40-41 et ganske troværdigt udenlandsk Blad] er ikke fundet.

198.35 tale og gaae efter] efterabe. - 37 de kunne ... Grevskab til] jvf. skuespillerinden Natalia Ryge (1816-95), datter af skuespilleren J.C.Ryge (1780-1842), der 1848 giftede sig med grev F.C.J.L. Ahiefeldt-Laurvigen og samtidig trak sig tilbage fra scenen.

199.14 Fut i Aanden] åndelig livlighed. - 16 Vare-Lotteriet] lotteri hvis gevinster er varer. - 25-26 Dyveke] Ole Johan Samsøe (1759-96): Dyveke, sørgespil i 5 akter (1796); jvf. Marionetspilleren (V 19). - 26 Knigges »Omgang med Mennesker«] Adolph Freiherr von Knigge (1752-95): Über den Umgang mit Menschen (1788; da. 1793 og senere), en vejledning i takt og tone; jvf. Fodreise 32. - 36-37 »Graastener«-Æble] purisme vendt imod det dengang almindelige ty. Gravensteiner.

200.2 Sireen] syren. - 18 svarer] garanterer, indestår.

201.3 Sætte sig ned] nedsætte sig. - 19 Livet] maven. - 33 Epistel] brev.

202.12 Pave-Nøgle ... ufeilbarlig] dogmet om pavens ufejlbarlighed blev officielt fastslået på Vaticanerkonciliet 18.7.1870, jvf. Dagbøger 10.9.1870: »Det er med Paven som med Fiskerens Kone i Eventyret, hun vil tilsidst være den gode Gud, og da sidder hun i Muddergrøften. Paven vil være ufeilbarlig og - snart sidder han slaaet og forladt« (VIII 412). - 13 Pyramidal Ondskab] sml. Portnerens Søn (IV 240). - 31-32 Theaterlivet ... Misundelse] sml. Jomfru Frandsen i Lykke-Peer: »Theaterveien er yndig, men tornefuld, der groer Chikanen! 373 Chiknen!« (254) og DtB 108. - 34 Knigge ... Skuespillere] jvf. »Hvorledes er en stor Deel af denne Klasse [: skuespillerstanden]? Folk uden Moralitet, Opdragelse, Grundsætninger eller Kundskaber. Eventyrere, Mennesker af ringe Stand, usædelige Fruentimmer [..] Det er vanskeligt at undgaa at blive revet med af Strømmen og gaa til Grunde. Skinsyge, Fjendskab og Cabale fuldende denne glimrende Elendighed« (A. Knigge: Om Omgang med Mennesker. Oversat af J.H.Halvorsen. 1869.320).

Krøblingen

Krøblingen blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

Eventyret er skrevet på familien Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København. Ideen til eventyret fik A iflg. Dagbøger 12.7.1872 ved at tænke på et gammelt eventyr: »tænkt i Nat meget paa Historien om »Brændehuggeren og hans Kone« og fik Idee til at kunne benytte den, blev derfor hjemme hele Dagen og skrev flittigt« (IX 307). 13.7. hedder det: »Skrev hele Dagen paa: Eventyrbogen« (ib.). 14.7. var han færdig: »Endt »Eventyrbogen« som jeg hele Dagen skrev paa og følte mig træt; læst den for Melchiors« (ib.). 16.7. noterer han: »Reenskreven paa Eventyrbogen« (ib. 308); 17.7.: »Til Aften læste jeg for Conferensraad Drevsens »Eventyrbogen«, [han] takkede mig særdeles derfor« (ib.). Endelig fortæller Dagbøger 18.7.: »endt Reenskrivningen af »Eventyrbogen«« (ib. 308f). 21.7. meddeler han i et brev fru Scavenius på Basnæs: »Jeg bliver helst herude paa »Rolighed« og har været flittig, det vil sige, jeg har været heldig, faaet Ideer, som ere bragte paa Papiret, jeg har skrevet et Eventyr Eventyrbogen og dernæst to nye Eventyr [Tante Tandpine og Loppen og Professoren]« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her cit. efter A-iana 2 rk. IV 238). Helt færdig var A dog endnu ikke, for 21.8. noterer han under et ophold på Basnæs: »Reenskrevet paa »Eventyrbogen«, drevet og dovnet, føler mig saa træt« (Dagbøger IX 321). Imidlertid må denne sidste renskrift snarere have haft karakter af afskrift, idet det i Dagbøger 23.8. hedder: »Sendt Brev til Scudder i New-York med min egen Afskrift af »Eventyrbogen«« (ib. 322). Det bemærkes, at eventyret stadig bærer titlen Eventyrbogen fremfor det endelige Krøblingen, som A tilsyneladende har været længe om endegyldigt at beslutte sig til (se fodnote til 204.1).

Som nævnt fik A ideen til eventyret via historien om brændehuggeren og hans kone, der er et eventyr af madame de Beaumont, og som 374 under titlen Den nysgierrige Kone findes i Chr. Molbechs Udvalgte Eventyr og Folkedigtninger (1843). Iøvrigt havde A tidligere behandlet denne syndefaldsmyte i Paradisets Have (I 141ff).

Bortset fra denne litterære inspiration er eventyret bygget over to personlige oplevelser. 2.1.1867 skriver A under et besøg på Holsteinborg i Dagbøger: »Præsten Berg [fejl for J.T.Kragh (1835-1910)] fortalte mig igaar at da han for et Par Aar siden første Gang saae mig her paa Holsteinborg, var det netop i Julen og jeg fortalte da om den syge Konge der kunde faae sit Helbred naar man bragte ham den Lykkeligstes Skjorte og da man endelig fandt den Lykkeligste eiede han ingen Skjorte, den Historie gjorte Indtryk paa Præsten i det han netop Dagen forud havde hørt den i ganske modsatte Omgivelser, nemlig hos et Par fattige Huusfolk, der beklagede sig for hinanden over deres ublide Kaar; da havde deres Søn, en halv Idiot, der laae i Sengen, fortalt dem Historien om den Lykkeligste der ikke havde en Skjorte og det havde opmuntret dem. Pastor Berg fortalte dette Sammentræf med Historien han hørte her og igaar der og Grevinden gav ham 5 Rdlr til [de] fattige Folk, der bleve glade overraskede ved den Gave, der var foranlediget ved den stakkels Idiotdrengs Fortælling og Trøst, fra ham kom saaledes Hjælpen« (VII 228 f).

Krøblingfiguren er imidlertid også modelleret over en anden skikkelse, A havde mødt under et ophold på Holsteinborg, nemlig Ane Margrethe Pedersdatter, kaldet Syge-Margrethe (1839-1914), der boede i Bisserup. Hun var blevet krøbling som ganske ung pga. en forvoksning af det ene ben og boede hos en arbejderfamilie, der var knyttet til parken på Holsteinborg (HCAHolstein 14f), jvf. Dagbøger 27.6.1870: »Efter Frokosten kjørte jeg med Grevinden ud til en syg værkbruden Bondepige som i sex Aar har ligget til Sengs, hun havde et lille Værelse ikke større end en Kahyt med et Vindue ud til Skoven, der var to Stole, et Skab og en Kakkelovn, en lille Bogreol over Sengen, som havde reent hvidt Lagen. Jeg læste Slutningen af »Noget« og »Pigen som traadte paa Brødet«, Huuskonen og hendes Datter, begge to med rigtigt skikkelige Ansigter lyttede til, den Syge vilde kysse min Haand til Tak, jeg lovede hende mit Portrætkort« (VIII 388 f).

204.6ff. Jvf. MLE: »Juleaften [1859] var jeg paa Basnæs, hvor Juletræet tændtes, ikke blot for Husets Gjæster, men ogsaa eet for Godsets fattige Børn; deres Træ stod ligesaa rigt og straalende som vort. Fru Scavenius havde selv pyntet det og tændt hvert Lys, jeg havde klippet og klistret Figurerne, der hang paa Grenene. De dækkede Borde rundt om bare Julegaver, som de fattige Mødre særligt glædede sig til, Hvergarn til Skjørter, Lærred til Særke og mangt et andet 375 nyttigt Stykke. De Fattige bleve vel beværtede, havde en glad Aften« (II 226 f). - 13 »Godtgodter«] godter, oversættelse affr. »bonbons«.

205.14 flinkeste] hurtigste, raskeste. - 15 slat i Benene] en slags lammelse. - 18 Flitterguldet] tyndt udhamret messingblik. - 23 nævenyttig] her: dygtig til at bruge sine hænder. - 34-37 Gik alle Konger ... Nælde] 2. str. af H.A.Brorsons Op! al den ting, som GUd har giort (Den danske Salmebog nr.12).

206.21ff. Jvf. ovf. - 30 tør] må.

207.16 yndelige] yndige. - 29 Manden uden Sorg og Savn] jvf. Talismanen (V 229 f) og DtB 180 f; Poul Høybye mener, A muligvis har fået eventyret fra A.F.E.Langbeins (1757-1835) Das Hemd des Glücklichen (A-iana 3 rk. II 265).

208.11 Ambe] spil på to bestemte numre, der skal komme ud samtidig for at give gevinst. - 22 Blaarlærred] lærred fremstillet af blår, affaldsprodukt fremkommet ved skætning og hegling afhør eller hamp. - 26 har den ... inde] har endnu ikke rigtig tilegnet mig den.

209.30 fornam] fornemmede. - 40-210.4 Fiskerens Kone ... opfyldt]Konen i muddergrøften, alm. folkeeventyr; jvf. Aarets tolv Maaneder, October (1833; SS XII 154).

Tante Tandpine

Tante Tandpine blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

I Bemærkninger skriver A, at Tante Tandpine er »det senest digtede og nedskrevne« af hans eventyr (32), hvilket imidlertid er forkert, idet Hvad gamle Johanne fortalte, digtet 16.-28.9.1872, fik denne status.

Eventyrets tilblivelse strækker sig over to år, og det omtales første gang i et brev til fru Henriette Collin fra Basnæs 24.6.1870: »Jeg begyndte igaar et Eventyr »Tante Tandpine«, siden forandrede jeg Overskriften til »Tante Mikkes Tænder«. Det drejer sig om Tandpine og falske Tænder, jeg maa jo see at faae Noget ud af de Plager der paalægges mig. Imidlertid mærkede jeg, under Skrivningen, at det ikke var saa let at behandle den Historie vilde jeg blive inden for Grændsen af det Skjønne« (BEC IV 155). Hertil bemærkede fru Collin iøvrigt: »Jeg glæder mig til de nye Eventyr - men det er unægteligt et farligt Gebet at komme ind paa de forlorne Tænders Enemærker med Poesiens uafviselige Fordringer« (ib. 157).

Stoffet voldte da også så store vanskeligheder, at eventyret blev henlagt, og først under et ophold på Basnæs i forsommeren 1871 tog A 376 det atter frem. 24.5.1871 noterer han i Dagbøger: »Begyndt paa »Tante Tandpine«« (IX 78). 28.5. skriver han til fru Melchior: »Jeg har begyndt paa en lille Historie om »Tante Tandpine«, men den groer lidt langsomt« (BfA II 636), og 30.5. fortæller han Henriette Collin: »De husker at jeg, ifjor jeg var her, begyndte paa et Eventyr om »forlaarne Tænder«, men jeg fandt den blev saa uskjønt at jeg opgav det. Iaar, da endnu Intet vil trives i min Digterhave, siden den blev lagt ind i Tordenskjoldsgade N° 17 [A.s bopæl vinteren 1870/71], kommer det lille Uhyre igjen tilbage og plager mig, dog i forandret behageligere Skikkelse. Jeg skriver saaledes paa »Tante Tandpines Drøm«, men om den vil udfolde sig til Noget, vil Tiden vise« (BEC IV 176). 1.6. beretter Dagbøger: »Følt mig poetisk stemt og trykket til at skrive paa Historien om Tandpine. Maaskee 1ste Juni iaar er Aarets første Musa Besøg hos mig! Velkommen!« (IX 80 f). 3.6. skriver han fortsat fra Basnæs til fru Melchior: »Et nyt Eventyr »Tante Tandpine« er næsten sluttet, jeg haaber at faa det heelt færdigt, før jeg tager til Byen. Dog ved færdigt forstaaes at faa det heelt paa Papiret i første Nedskrivning, siden skal det klippes til, gjøres fyldigt, omskrives og atter omskrives« (Reumert 158 f). 5.6. læste han iflg. Dagbøger for første gang begyndelsen af eventyret højt (IX 82), og efter hjemkomsten til København noterer han 9.6.: »I Tanken afrundet »Tante Tandpine«« (ib. 83). 10.6. fortæller han fra Rolighed fru Henriques: »Jeg skriver paa et Eventyr om »Tandpine«. Og jeg vil ønske at Alle som læse det maa slippe for den virkelige Tandpine og da faaer jeg mange Læsere« (BHenriques 160). Dette ønske blev det sidste, man hører om eventyret i 1871.

Endnu engang forløb et år - hvilket iøvrigt betød, at A har indarbejdet forskellige personlige oplevelser i de forskellige manuskriptstadier, jvf. ndf. Efter sin sædvanlige udenlandsrejse og et ophold på Basnæs var A 13.6.1872 taget ud på Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København, og her fortæller Dagbøger 29.6.: »Hele Dagen har jeg skrevet paa »Tante Tanpine« [sic], saa at jeg følte mig ganske træt« (IX 303). 4.7. hedder det: »Kjørt ind til Byen og hentet flere Papir-Lapper hvorpaa jeg har skrevet Udkast til Tante Tandpine, kom hjem og skrev flittigt paa det, ordne [de] og fik mere Klarhed og Heelhed« (ib. 304). 5.7.: »Skrev fra Morgen til Aften paa Tante Tandpine, fik [d] en istand men føler mig træt« (ib.). 8.7. meddeles det i brev til fru Scavenius på Basnæs: »Jeg har skrevet fra Morgen til Aften paa Tante Tandpine som nok er ganske livligt fortalt« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter Buket 276). Dagen efter begyndte A sine sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte (Dagbøger IX 306). 11.7. var der middagsselskab på Rolighed: »Jeg læste for dem Tante Tandpine, som nu er færdig og vel afrundet. Jeg 377 har reenskrevet hele Dagen« (ib. 307). 12.7. renskrev han resten og læste for A.L.Drewsen eventyret, »som han var henrykt over og fandt saa genial« (ib. 307). Efter 16.7. at have fortalt Mimi Holstein, at han har skrevet eventyret (HCAHolstein 233), skriver han 20.7. til fru Henriques: »De skulde ogsaa have faaet et Eventyr at høre: »Tante Tandpine«, naar De har hørt det, er De stemt som havde De prøvet den stærkeste Tandpine og nu var fri, i den syvende Himmel« (BHenriques 176).

Om motivet antyder F.J.Billeskov Jansen, at A kan være blevet inspireret af Vilhelm Topsøes (1840-81) Fortælling Livsanskuelser (To Fortællinger. 1867), hvori tandsmerter drøftes i forhold til hjertesmerter (Anskuelighedens Naadesgave. Nogle nye Studier i H.C.Andersens Kunst i: Berlingske Aftenavis 3.2.1958). Endvidere mener H.TopsøeJensen, at A har haft sin nære veninde Henriette Wulff (1804-58) i tankerne ved skildringen af tante Mille pga. den fanatiske beundring, hun nærede for hans digtning (BHW I 47). Topsøe-Jensen glemmer dog digterkatten og hans tante i Fodreise (18 f) som helt umiddelbart forbillede.

213.4-214.10 Sml. Nissen hos Spekhøkeren (II 255ff). - 4 Fjerdingen]tønden. - 5 Spekhøker] forhandler af viktualie- og købmandsvarer. - 19-20 en levende Redningsanstalt ... Literaturen] jvf. Hr. Svanes idé om at udgive bogen »Rednings-Anstalt for glemte Forfattere« (At være 12) samt Optegnelsesbog 11,2 (Bl 4r og 7v): »Man har Rednings-Anstalter for Skinddøde, skulde man ikke kunde faae det for glemte Forfattere« (FoF X 125).

214.118-27 Jeg har i mig ... Poet] sml. A. s egen hyppige følelse af digterisk afmagt fx BfA I 401, H 90 og BHH 250. - 21 en Hverdagshistorie] se n.t. I 217.34. - 37-215.4 Jeg betragtede ... et lille Blad] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 12r): »Krybet der lever paa et Blad mægter ikke at oversee det hele Træ, saaledes ikke vi det Verdensrum vi høre til. Om Krybet formaaede at fatte og chemisk forklare hver lille Strækning af Bladet det kryber hen over, dets Verdensviisdom til Træet, til den hele Skov og Omverden var da, som den lærdeste Mands Viden er i Verdens Altet, han staaer som Krybet paa Bladet« (FoF X 125); jvf. også At være 199 samt MLE II 66 og 390.

215.33 hvide Tænder] kunstige tænder var noget ret nyt, jvf. A.s problemer med kunstige tænder (se registret i Dagbøger XII 322). - 38-39 en fæl Drøm ... falden ud] en af A.s egne hyppige drømme, se fx Dagbøger III 412, V 405, VI 89, VIII 245, 333.

216.1-2 Det betyder ... Veninde] jvf. Thiele2: »Drømmer man om smaa Børn, betyder det Dødsfald; ligesaa naar man drømmer, at Tænder falde ud af Munden« (III 44). - 3-4 Var det en falsk Tand ... en falsk Ven] 378 sml. HCAOptegnelsesbog nr. 12: »Fruen drømte at alle hendes Tænder faldt ud. »Nu mister jeg een af mine Venner!« sagde hun. O, det er kun en falsk Ven, alle Fruens Tænder er jo falske« (9), jvf. også »Man siger-«! (V 243). - 21-26 Engelen ... Rasmussen] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 3v): »Den tykke Brygger Rasmussen var død, han som altid lo og vraltede med sin fede Krop. »Nu er han jo Engel!« sagde den lille Dreng, og spurgte, om ikke Storken naar han næste Gang bragte et lille Barn, bragte dem Engelen Rasmussen« (FoF X 139). - 34 Jean Paul] pseudonym for den ty. digter Johann Paul Friedrich Richter (1763-1825); om A.s syn på Jean Paul se BHW III 14.

217.2 Krydderpose] opvarmet pose fyldt med urter, der lægges mod kinden for at dulme tandpinen. - 2 spansk Flue] bille af slægten Cantharidæ, hvis blodvæske anvendtes som afledende middel i plastre. - 8 en ny Huusleilighed] 19.9.1870 flyttede A ind i frk. Rossings hotel garni Kronprindsesse Lovisa i Tordenskjoldsgade 17, første sal over porten. - 10ff. Sml. Dagbøger 23.10.1870: »Porten smækker i Dag uafladelig« (VIII 424); 9.2.1871: »Vaagnet i Dagningen ved Porten der idelig smældede i saa at hele Sengen rystede« (IX 17); 15.2.: »ideligt blev slaaet med Porten under mig; det varede vist til efter Klokken eet. Der var dertil en uforklarlig Lyd som ideligt gjentoges, som stødte Nogen til Nøglen i min Dør, eller der faldt en lille Gjenstand gjennem Kakkelovns Røret« (ib. 20); 16.2.: »Portneren og Kone boe paa fjerde Sal og styrte hver Morgen med Træskoe eller Trætøfler ned ad Trapperne for at aabne Porten, dette skeer med stort Spectakkel, saa rumsteres der over Hovedet paa mig af Folk der, som ikke have Gulvteppe, saa kommer Skraldemanden, paa dundrende Træsko gjennem Porten under mig og svinger ud i Gaarden sin Skralde saa bankes der Tøi ud i Naboegaarden« (ib. 20 f). - 26-29 Dobbelte Vinduer ... Bremse] jvf. Optegnelsesbog 11,2 Smaa Plager (hjemme): »Vinduerne er kittede men eet belagt med Papir for at det kan lukkes op, Vinden piber deri som var det en surrende Bremse« (Buket 284). - 32-34 De smaa Norbakker ... røre sig] sml. Smaa Plager (hjemme): »De har to Heste i Stu [e] etagen, de maa gaae gjennem Gangen, saa hele Huset lyder deraf, i Stalden hvor de staae sparke de hele Natten mod Bræddegulvet og Døren« (Buket 284).

218.6-7 Jomfruen ... Pletvand] sml. Smaa Plager (hjemme): »Madamen vasker Handsker i Pletvand, der gjennemstinker hele Huset« (Buket 284). Pletvand: rensevæske fx benzin, benzol o.1. - 13 Dickens]Charles D. (1812-70), eng. digter. - 15-17 Digt videre ... ulykkelige] jvf. Naomis reaktion i forbindelse med guvernantens tanker om Christians eventuelle fremtidige berømmelse i KES: »Det er som i en Roman! [...] men jeg vil have, at de skulle blive ulykkelige i Slutningen af deres Liv. Det er saa interessant!« (132). Se også Han er ikke født 379 (1864; SS XI 275). - 21ff. Vinteren 1870/71 var meget hård, se fx Dagbøger VIII 450 og IX 16ff.

220.7 Griffel] tynd stang af skifer. - 17 infernalis] helvedes. - 31f. Sml. Mine Støvler i EDB 112 samt registret i Dagbøger XII 322.

221.34-35 Udødeligheds Patentet ... Vinge] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 1v): »Han skrev Udødeligheds Patent paa Døgnfluens Vinge« (FoF X 124f).