Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Portnøglen

Portnøglen blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

Eventyret er påbegyndt under et ophold på familien Henriques' landsted Petershøj i Klampenborg. 2.8.1872 fortæller A i et brev fru Melchior: »Jeg nedskriver flere Momenter til et nyt Eventyr: Portnøglen, men den vil ikke her forme sig, dog faaer jeg nok Bugt med det, er jeg først i Rolighed paa »Rolighed«« (Reumert 185). Denne antagelse holdt stik, selv om han i et brev fra Rolighed 6.8. fortæller fru Scavenius på Basnæs: »Jeg har begyndt paa et nyt Eventyr, Portnøglen, men jeg faaer det nok ikke ret paa Papiret før jeg er i Ro paa det hjemlige Basnæs; bliver denne nye Historie, som jeg ønsker den, da vil jeg ved Juletid kunde udsende et nyt lille Hefte, indeholdende Tante Tandpine, - Eventyrbogen - Loppen og Professoren - Portnøglen« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter A-iana 2 rk. I 237 f). 9.8. hedder det så i Dagbøger: »Skrevet paa Portnøglen«« (IX 318); 11.8.: »Gik tidlig op og skrev paa »Portnøglen«« (IX 317); 12.8.: »Sluttet »Portnøglen«« (ib.). Og 15.8. kunne han læse eventyret op for første gang: »Til Middag var William Bloch senere kom Collin Lund, de vare meget glade ved at høre [...] Portnøglen [...] Schousboe og Kone fra Storeheddinge, loe meget lysteligt af Portnøglen« (ib. 319 f). Endelig skriver han 31.8. fra Basnæs til Henriette Collin: »Jeg har før jeg forlod »Rolighed«, skrevet endnu en Historie: Portnøglen, som er ganske heldig og vist vil more Dem« (BEC IV 224).

Eventyret bygger på 1800tallets interesse for spiritisme, specielt troen på ånder i møbler og nøgler, som A bl.a. havde mødt på en herregård i Tyskland (Bemærkninger 31 f). Henvisningen til Tyskland gælder hans besøg hos major Serre og hustru på godset Maxen ved Dresden. Under et ophold her i 1854 skriver A i Dagbøger 15.5.: »Vi fik en Nøgle frem og skulde høre den svare, aldrig havde jeg prøvet Sligt. Det viiste sig at jeg havde stor magnetisk Kraft, der var sandeligt intet Selvbedrag, jeg kunde neppe holde den; mit Navn sagde den og da der 371 spurgtes om Aanden i mine Skrifter svarede den »Edelmut«; jeg følte mig afficeret derved; siden kom Einar [A.s rejsefælle E.Drewsen] ned, men ham vilde Nøglen ikke indlade sig med og da der spurgtes hvorfor svarede den »Unglaube«, den unge Reccius [: musikeren H.Riccius] gik det være, han havde Nøglen ogsaa imod og paa Spørgsmaalet hvorfor svarede den »dum«! jeg blev forlegen paa Nøglens Vegne, og paa den unge Mands. - Vi spurgte om det første Bogstav til Einars Moders Fornavn og ikke ham men mig svarede den I. Det hele er mig aldeles ubegribeligt, men at her ikke var Bedrag er jeg forvisset om« (IV 133). At A længe troede på nøglen, fremgår iøvrigt af Dagbøger 7.8.1859, Børglumkloster: »God Viin til Middag, jeg lod Nøglen tale« (ib. 350), hvorimod det på Holsteinborg 28.12.1861 hedder: »Gjort Nøgle-Kunster« (V 140).

Om eventyret hedder det iøvrigt i Bemærkninger, at »Kjældermandens Besøg hos Kammerraaden og Lotte-Lenes Opdragelse for Konsten hører til det Oplevede« (32). Disse oplevelser har det dog ikke været muligt at finde i breve eller Dagbøger.

193.4Kammerraadens] egl. medlem af skatkammerkollegiet, senere titel med rang i 6. rangklasse nr. 2. - 12Kalvekrøs] kruset bryststrimmel på skjortebryst. - 16-18hendes Mand ... skubbes/rem] sml. optegnelse fra 1859/60 i Optegnelsesbog 11,2 (Bl 21r): »Han er født under »Hjulbørens Tegn« dvs. maa skuppes frem« (FoF X 125). - 20-21hans Kone ... Kammerraad] sml. den ene passager på Peter Wiks skib i KES: »han var Krigsraad, en Titel, han havde søgt om efter sin Kones Forlangende« (89) samt At være 10 f.

194.5ff. Sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl Ir) om en af A.s velgørere, solodanser Carl Dahlén (1770-1851), lærer ved Det kgl. Teaters balletskole: »Man fortæller om Dahlén at han var saaledes til at give sig i Snak med Folk at han aldrig kom hjem i rette Tid. »Der kommer Fader oppe i Gaden!« sagde ved Middagstid Datteren, »ja siig saa til Pigen at hun sætter Gryden paa igjen«. »Nu staaer Fader og taler med en Mand!« - ja siig saa at hun tager Gryden af igjen, ellers bliver Maden for meget kogt. Nu kommer han, ja lad saa Gryden komme paa igjen; nei nu taler han med Een! saa, lad Gryden blive af. Og Manden talte, en ny kom til, saa holdt han med den ene Haand fast paa den første, talte med den anden og vinkede af en tredie han saa komme, denne vilde han ogsaa have fat paa. - « (FoF X 126 f). - 38Frederik den Sjettes] da. konge (1768-(1808-)1839). - 40Tivoli] forlystelsespark åbnet 15.8.1843. - 40Casino] teater og forlystelsesetablissement i Amaliegade, åbnet 21.2.1847 (nedlagt 1937).

195.1Assistents-Kirkegaarden] på Nørrebro; om Assistents kirkegård som yndet udflugtsmål se Kjøbenhavns flyvende Post nr. 20. 1828 samt 372 E.Nystrøm: Offentlige Forlystelser paa Frederik VFs Tid. II. 1913.100. - 3ff. Jvf. Hyldemoer (II 173). - 13en Sobian af Spendrups] en flaske brændevin fra Spendrups brændevinsbrænderi (Jvf. BEC IV 6). - 18Casortis] Giuseppe C. (1749-1826), ital. mimiker; indvandrede til Danmark 1800 og gjorde Pricernes morskabsteater overfor Skydebanen (nu Københavns Bymuseum) til hjemsted for pantomimeforestillinger. A havde selv set Casortis trup i Odense december 1814-februar 1815, hvor de bl.a. netop gav Harlekin, Formand for Tærskerne (Levnedsbogen 41). - 25Liniedandsen] linedansen. - 25Styltedandsen] hoppende dans udført på stylter; i 1816 optrådte mekanikus Goldkette med et selskab af styltedansere i Odense (jvf. A-iana 2 rk. III 52). - 30»Broen«] Vesterbro. - 32drog] trak. - 35beholdt] germanisme: husket.

196.24-26Heldigvis ... Byen] ved midnat lukkedes Amagerport, Vesterport og Østerport, og nøglerne blev bragt til Frederik VI på Amalienborg, hvorimod der fra 1821 var adgang gennem Nørreport mod betaling af 2 skilling; jvf. Fodreise 46.

197.5hvor] hvordan. - 10Spekhøkeren] forhandler af viktualie- og købmandsvarer. - 21Foderet] foret. - 37den nye Videnskab ... kjendes] den moderne spiritisme har sine rødder i Emanuel Swedenborgs (1688-1772) ideer, men opstod dog først i USA omkring 1850 i forbindelse med bankelyde tilskrevet ånder i fx møbler. - 40-41et ganske troværdigt udenlandsk Blad] er ikke fundet.

198.35tale og gaae efter] efterabe. - 37de kunne ... Grevskab til] jvf. skuespillerinden Natalia Ryge (1816-95), datter af skuespilleren J.C.Ryge (1780-1842), der 1848 giftede sig med grev F.C.J.L. Ahiefeldt-Laurvigen og samtidig trak sig tilbage fra scenen.

199.14Fut i Aanden] åndelig livlighed. - 16Vare-Lotteriet] lotteri hvis gevinster er varer. - 25-26Dyveke] Ole Johan Samsøe (1759-96): Dyveke, sørgespil i 5 akter (1796); jvf. Marionetspilleren (V 19). - 26 Knigges »Omgang med Mennesker«] Adolph Freiherr von Knigge (1752-95): Über den Umgang mit Menschen (1788; da. 1793 og senere), en vejledning i takt og tone; jvf. Fodreise 32. - 36-37»Graastener«-Æble] purisme vendt imod det dengang almindelige ty. Gravensteiner.

200.2Sireen] syren. - 18svarer] garanterer, indestår.

201.3Sætte sig ned] nedsætte sig. - 19Livet] maven. - 33Epistel] brev.

202.12Pave-Nøgle ... ufeilbarlig] dogmet om pavens ufejlbarlighed blev officielt fastslået på Vaticanerkonciliet 18.7.1870, jvf. Dagbøger 10.9.1870: »Det er med Paven som med Fiskerens Kone i Eventyret, hun vil tilsidst være den gode Gud, og da sidder hun i Muddergrøften. Paven vil være ufeilbarlig og - snart sidder han slaaet og forladt« (VIII 412). - 13Pyramidal Ondskab] sml. Portnerens Søn (IV 240). - 31-32Theaterlivet ... Misundelse] sml. Jomfru Frandsen i Lykke-Peer: »Theaterveien er yndig, men tornefuld, der groer Chikanen! 373 Chiknen!« (254) og DtB 108. - 34Knigge ... Skuespillere] jvf. »Hvorledes er en stor Deel af denne Klasse [: skuespillerstanden]? Folk uden Moralitet, Opdragelse, Grundsætninger eller Kundskaber. Eventyrere, Mennesker af ringe Stand, usædelige Fruentimmer [..] Det er vanskeligt at undgaa at blive revet med af Strømmen og gaa til Grunde. Skinsyge, Fjendskab og Cabale fuldende denne glimrende Elendighed« (A. Knigge: Om Omgang med Mennesker. Oversat af J.H.Halvorsen. 1869.320).