Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VI kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

I: Udgangspunkter

Denne udgaves variantapparat tilsigter især at registrere eventyrtrykkenes ændringer frem til og med den illustrerede fembindsudgave, bortset fra ændringer i tegnsætning og - stort set - retskrivning. Manuskriptvarianter medtages, (1) når manuskripter afviger fra den ældste bogudgave på steder, hvor trykkene har forårsaget en note, (2) når manuskripter yder en sikker eller sandsynlig textrettelse med stjerne, (3) i et mindre antal tilfælde derudover; se orienteringen i bd. I. Helt udenfor udgavens rammer og muligheder ligger derimod et apparat (og en efterskrift) med nærmere redegørelse for forholdet mellem manuskripter og tryk. Emnets grundige behandling måtte knyttes til en manuskriptudgave, der ligger helt udenfor synsvidde, eller ihvertfald til en række enkeltstudier som fx H. Topsøe-Jensens for Nordlundes Bogtrykkeri, samlet i Buket til Andersen, 1971, og Vintergrønt, 1978.

Det har fra begyndelsen stået udgiveren smertelig klart, at arbejdet med trykvarianterne og den snævre begrænsning af manuskriptbrugen, såvelsom nærværende afhandlings indhold, var et underlig brakt farvand i forhold til dybere studier over den kunstneriske proces, som den afspejles i manuskripterne med støtte i andre dokumenter af og om H. C. Andersen. Alligevel forekom opgavens løsning nødvendig.

De stikprøver og ræsonnementer, der i sin tid motiverede valget af eventyrhæfternes førsteoplag som textgrundlag, har imidlertid vist sig holdbare. Man har længe vidst: at H. C. Andersen arbejdede indgående med sine manuskripter, at han netop derfor var en meget moderat selvretter i trykkene, og at han havde hjælp til den rutinemæssige del af korrekturlæsningen især fra Edvard Collin og fra bogholder L. R. Møller på C. A. Reitzels Forlag (MLE I forord) - med en standardisering udover det rent formelle som lejlighedsvis følge. Ikke desto mindre må udgiver som læser gøre sig klart, at der foreligger et subjektivt moment og et ringslutningsmoment i vurderingen af trykvarianterne. Det subjektive moment ligger i, at udgiveren må stole på sit eget gehør for at afgøre, hvad der er god Andersen-stil på et givet sted - ringslutningsmomentet i at man er tilbøjelig til at godskrive digteren endog sene rettelser til det bedre, fordi man nu engang antager, at han

51

retter godt, hans sættere og hjælpere principielt tilfældigt eller dårligt.

Det samlede apparat er lille i betragtning af de sammenlignede versioners antal, texterne er med andre ord nogenlunde stabile. Dog er mange tusind detailler registreret. Behandlingen af dem tjener to formål - hvorfor der redegøres under »ad III« og »ad IV« - og har en teknisk baggrund, skildret under »ad II«, der imidlertid kommer ind imellem de to andre punkter i dette afsnit.

ad III: Tidligere Andersen-udgivere og filologer har i et vist omfang gjort sig selv og deres læsere bekendt med vigtigere ændringer og særlig interessante detailler i de successive eventyrudgaver. Et nærmere overblik over disses forhold, om så blot i ukommenteret stemmaform, har de dog ikke meddelt. Man kan også med nogen ret underkende betydningen heraf. Men hvis man som her sket postulerer førsteudgaverne som de bedste, er det dog ikke ligegyldigt at vide, hvilke og hvormange ændringer der indkommer, og ad hvilke veje de vandrer frem til de to udgaver af de samlede skrifter, som er de fleste nyere udgavers grundlag.

Undersøgelsen kaster lys over det nittende århundredes almindelige trykkeripraxis. Hvis en forfatter er en stor selvretter - som Oehlenschläger, Paludan-Müller eller Pontoppidan - så har forlag og trykkeri fra gang til gang måttet arbejde med sammenklippede og gennemrettede og delvis nyskrevne forlæg, som var bogen ny. Og forskerne har, hvadenten de strakte sig til en kompliceret textedition (hvormange har vi?) eller blot redegjorde for bearbejdelserne, været nødt til at tage udgavespørgsmålet højtideligt. Men i de hyppigere tilfælde, hvor forfatteren lod værket stå som det stod, har forlaget gerne selv sørget for nye oplag og udgaver efter behov, og autor har ventet, at det blev gjort pålideligt, uden at kunne eller ville bebyrde sig med korrekturarbejde.

Heraf følger imidlertid med sikkerhed ændringer i texten, ikke blot i tegnsætning og stavning, men også på ordplan: ord tilsættes, glemmes, ændres eller bytter plads, altsammen uden »tyrkfejl« i ordinær forstand. Dette er så nær en naturlov, at man med føje kan bruge det gængse udtryk: fejlene »indsniger sig«, som om typerne blev anbragt af sætternisser. Fejlene vil normalt ophobe sig, fordi hvert oplag gerne sættes efter det nærmest foregående, ikke efter det første eller efter det seneste godkendte oplag. Vort apparat og den følgende behandling vil vise, hvor betydelige sløringer af originalens almindelige præg denne proces kan medføre. Er end exemplet Andersen måske atypisk, fordi det ikke er sjuskethed og ligegyldighed, men i højere grad pertentlighed og bedreviden, der har været på spil, kan analysen dog tjene til almen belæring.

52

ad II: Det skal dog siges, at udgiveren kun med ringe udbytte har holdtøjnene åbne for de behandlede bøgers tekniske fremstilling som mulig fejlkilde. Som nævnt i forord til bd. I er der under arbejdet brugt mindst to exemplarer af hver udgave af hensyn til, at der under trykningen af disse bøger kunne være sket rettelser i satsen; men forsigtigheden blev ikke belønnet. Denne afhandling kan derfor ikke gøre fordring på at regnes til The New Bibliography, den højt raffinerede faglitteratur, hvori navnlig engelske filologer, litterater og bibliografer har lært hvad læres kunne om ældre bogtrykteknik, med fordybet textkritisk indsigt som mål. Metoderne har vist sig frugtbare ikke blot for deres primære objekter, den elizabethanske og følgende storhedstids bøger, men også for 19. og 20. århundredes litterære texter, fremstillet mere eller mindre industrielt. Dette kan ses fx af den seneste sammenfatning, Philip Gaskell: A new introduction to bibliography, Cambridge 1972, og det forbilledlige atlas af Wytze Hellinga: Copy and print in the Netherlands. An atlas of historical bibliography, A'dam 1962. Se også Roger Laufers på s. 119 citerede bog.

Danske studier ad disse baner lader endnu vente på sig, og det her følgende afsnit II har ikke kildegrundlag nok til at være virkelig talende. Måske derfor har udgiveren tilladt sig at bringe ukendte data også om bogfremstillingens økonomiske side.

ad IV: Ændringer i Andersen-udgaverne summerer sig op til et ikke lille bidrag til det danske skriftsprogs udvikling i detaillen gennem den senere del af guldalderen, 1835-74. Her tænkes på ændringer i stavning, bøjning og orddannelse, som det er svært at tillægge nogen kunstnerisk betydning. Går man videre til ordforråd og ordføjning, er man inde på vigtigere områder; men selv der må man erkende, at det egentlig andersenianske udbytte ikke er imponerende. Thi som nævnt går de naturnødvendige textudskridninger langt ind på disse områder - de fleste rutineoptryk ihvertfald af afdøde forfattere vil hurtigt afgive exempler.

Indirekte har dog også ikke-autentiske ændringer af bedrevidende eller ubevidst art nogen betydning for forståelsen af Andersens berømmede eventyrstil. Er end mange ændringer (også i brug af småord etc.) uden følelig æstetisk betydning, så er der dog også uhyre mange, der efter den lettere læsemådes princip tjener til at skubbe texten ned i mere slidte furer, i retning af normalprosa. Det høres ofte meget tydeligt, og selvom et egentligt bevis måtte bygge på endeløse inventarer over eventyrsproget eller Andersen-sproget som helhed, så er der ingen tvivl om, at en del af varianterne belyser den andersenske diktion ved at sammenstille dens enkeltheder med nærliggende, men banale vendinger fra det gennemsnitlige sprog.

53

En redegørelse for glidningerne fra udgave til udgave er derfor en pligt, der flyder af vort punkt III; og her er inddraget iagttagelser vedrørende tegn og stavning, under apparatets niveau, men noteret i arbejdsexemplarerne af de gamle udgaver. Af vort punkt IV flyder en sprogligt kategoriseret gennemgang af selve apparatets indhold og her med mindre vægt på nøjagtig datering. Udgiveren ville, dersom han havde til opgave at redigere en text til »folkelæsning«, ikke forvilde sig ud i flere konjekturer end de få, der er optaget som stjerneformer, men ville nok lade et lidt friere udvalg af textformer ældre eller yngre end A nyde fremme. Resultatet ville strengt set være en »redigeret text«, men en god.

Faktisk modtog udg. en opfordring til at etablere en sådan, kort efter at denne påstand og nærværende afhandling var skrevet og henlagt, nemlig da han anmodedes om at forestå Lademanns Forlags rigt illustrerede såkaldte Mindeudgave af Samlede Eventyr og Historier I-V 1975; her krævedes nemlig retskrivningen af 1948 og en begrænset normalisering af tegnsætningen gennemført, og det forekom da naturligt netop at lade »et lidt friere udvalg af textformer ældre eller yngre end A nyde fremme« (se Mindeudgave I 16 og V 257). Arbejdet påhvilede stort set Estrid Dal, og vi vovede den påstand, at udgaven »I denne forstand ... rummer den bedste tekst der findes«.

* 54

Fra Blanco Lunos Erindringsbog

Ordre nr. Bestill. dato Titel, evt. oplagstal Levering uge Rd. Mk. Sk.
18441
144 17.1. Kongen drømmer (775) 18/24. feb. 19. 0. 0.
1169 11.12. Billedbog uden Billeder, 2.oplag (775) 15/21. dec.
1170 - NE2-45 (2025) - ialt 76. 4. 8.
18462
3973 17.4. Liden Kirsten 3/9. maj 18. 5. 4.
1116 12.11. EB5-47 13/19. dec. 17. 3. 0.
1117 - EB6-47 - 17. 3. 0.
1123 14.11. Digte, gamle og nye 20/26. dec. 121. 2. 10.
18474
268 25.3. NE4-47 28. mts./3. apr. 53. 1. 8.
269 - NE1-47 11/17. apr. 38. 3. 12.
818 28.10. Ahasverus 12/18. dec. 102. 4. 8.
18495
19 11.1. Brylluppet ved Como-Søen 21/27. jan. 18. 3. 0.
265 12.4. EP-50, hæfte 1 (3075) ? 153. 0. 0.
389 2.6. 2 (3050) 2/8. sep. 137. 0. 0.
390 - 3 (3025) 4/10. nov. 153. 0. 0.
3916 - 4 (3025) 2/8. dec. 104. 0. 0.
709 7.10. Meer end Perler og Guld 7/13. okt. 28. 4. 8.
7577 24.10. -, extra 1025 exx. 26.10/10 nov 15. 0. 0.
962 22.12. En Nat i Roskilde 1/5. jan.50 12. 3. 0.
18508
175 21.2. Ole Lukøje9 3/9. mts. 35. 0. 0.
271 25.3. Den ny Barselstue (anonymt) ? 20. 3. 0.

* 55

Titel, oplag og trykkeripris for en række værker 1854-73.

Bibl. Titel og år Sidetal Oplag Pris i Rd.
641 SS 3, 1853, O.T. 294 500 200
646 SS 5-6, 1854, Kun en Spillemand 142+172 500 185
650 EP-54 522 4000 1200
733 En Landsbyhistorie, 1855 114 1000 100
736 HP-55 168 4000 800
745 SS 22,1855 589 2000 1700
samme som MLE-separatudgave 1000 925
746 Billedbog uden Billeder 4. udg. 1856 104 1500 160
762 SS 23, 1855, At være ... 295 3000 1500
792 MLE, 2. udg. 1859 600 1000 925
843 EHP-1 1862 440 4000 3000
869 SS 24,1863, I Spanien 309 2500 1000
876 Paa Langebro, 1864 22 1500 75
879 Han er ikke født, 1864 76 1000 100
888 Da Spanierne var her, 1865 94 1000 125
889 Ravnen, 1865 11 1500 35
901 Billedbog uden Billeder 5. udg. 1866 104 1500 100
906 De to Baronesser, 2. opl. 1866 276 1500 400
907 Improvisatoren, 3 opl. 1866 355 1500 450
939 15 EH-67 124 2000 200
940 Kjendte og glemte Digte, 1867 378 1000 400
971 SS 25-68, ligeså SS 26/27/28-68 186 2000 400
978 Dryaden, 1868, to oplag 60 6000 330
982 En Nat i Roeskilde, 1869 7 2000 25
992 3 NEH-70 64 5500 320
1006 Lykke-Peer, 1870 186 5500 1000
1007 EHF 3-70 ligeså EHF 3/4 344 4000 3600
EHP 1/2,4. udg. 4000 3000
Endvidere: Nye Eventyr og Historier
767 NEH 1-58 88 7000 700
774 NEH 2-58 67 6000 600
782 NEH 3-59 79 6000 600
794 NEH 4-59 82 7000 700
817 NEH 5-61 86 6000 600
828 NEH 6-62 100 6000 662 1/2
890 NEH 7-65 76 5000 500
910 NEH 8-66 74 5000 500
1016 NEH 9-72 75 4000 400
1023 NEH 10-72 82 5000 400