Nye Eventyr fra 1844 til EP-50
✂ NE1-44 > NE1-442 > NE1-47 (II 13-38, A > A2 > A3 )
✂ Kun det første hæfte NE trykkes i mere end eet oplag. De tre tryk følges gerne linie for linie; hvor dette ikke er tilfældet, står snart A, snart A3 alene. Der er flere ændringer A > A2 end A2 > A3 . Sidstnævnte er forlæg for B, optrykningen er altså lineær. Den eneste rettelse, der nok bør tillægges fort., er 20 bringe lidt af Levningerne fra Bordet > lidt Levninger. Resten er bagateller, grammatiske pedanterier etc., nogle fører til formentlig mindre andersenske former som 31 ligge paa det lidt endnu > ligge lidt paa det endnu, 32 for stor og for aparte > for stor og aparte, 35 Ja det er en stor Fornøielse > er nok en, alle A3 . Andre kan være ligeså gode som de fortrængte former: 27 Toppen svingede rundt > snurrede. En typisk normalisering er 33 at jeg kan godt lide dig > godt kan.
✂ En type rettelser under variantapparatets niveau gør sig så småt gældende i A2 , nemlig ændringer i stort og småt begyndelsesbogstav i (mere eller mindre) substantiviske pronominer og andre ordklasser. I 1850'erne bliver dette træk stærkt fremtrædende. Noteret er to modstridende belæg: 182 Alle de > alle de, 1914 nogen > Nogen; det sidste har fremtiden for sig.
✂ NE1/5 > EP-50 (II 13-167, A3 eller A > B)
✂ Som bekendt er eventyrenes rækkefølge i B bestemt af det tyske forlæg; et system eller en forklaring kan ikke præsteres, og således videre i B2 , C og mangfoldige udenlandske udgaver. Det er følgelig kunstigt at adskille EB's og NE's skæbne i EP-50, da kun slutningen af denne stemmer overens med originalhæfternes rækkefølge. Imidlertid er det 67 netop her, henimod slutningen, at en bestemt tendens gør sig gældende: den grundigere kommatering. Exempler kan findes allerede i NE3-texter, hvor fx 8829-39 eller 9211-13 gennemrettes, men det er udpræget i NE4-texter, hvor B desuden indsætter udråbstegn for nogle af A's kommaer. Emnet kan ikke bære en nærmere behandling. Andersen var meget skødesløs og hans udgivere meget pedantiske, men i en del tilfælde må man nok hævde, at også kommateringen bidrager til Andersens udtrykskunst, og at nuancer går tabt ved ensretningen, der styrkes i senere udgaver. Lad det være sagt een gang for alle, at udg. hár opfattet det tveæggede i at beskylde andre for pedanteri i en afhandling som den foreliggende.
✂ B har meget få rettelser, man er tilbøjelig til at give forfatterautoritet: 27 gentagelse af boldens »vil De?«; 51 at de ikke maatte krybe op > der maatte, hvor enhver anden end Andersen vel havde indsat der før eller efter op; 52 Frost ... Foraaret > Frost ... Tøe ... Foraaret, en rytmisk og logisk forbedring; 53 kunde > ja kunde; 54 men > mens; 68 sad inde i [kareten] m > sade inde iA > sad ind iB. Mindre indlysende er 894 - et godt exempel på en vending, som har voldt besvær fra begyndelsen, ganske som 1153, hvor B også har den rimelige løsning - hvad der måske også kan hævdes om det lille problem 108 lyse/lyst/lyste gjorde den ogsaa! 627 kan være en begravelse eller en forfatterrettelse, mens 3411 næppe har noget for sig.
✂ De små moderniseringer gælder her i høj grad verbernes tab af pluralisendelse og -n > -t i participier; nogle verbalendelser forskyder sig: 33 hilsede > hilste, 125 hede og 151 hedte > hed, 129 vant > vænnet, 138 svart > svaret, men 112 smilede > smilte, den senere tabende form. Blandt substantiverne interesserer moderniseringen af 21 Nattergaler, 24 Guldqvaste, 159 en stor Afkom mindre end den ofte citerede variant vedr. gruppegenitiv, 22 Keiseren af Japans Nattergal er fattig imod Keiserens af China > Keiseren af Chinas, se s. 88. Overhovedet er en jævnt moderniserende, grammatiserende og korrigerende tendens her som ellers ansvarlig for det store flertal af bevidste eller »indsnigende« ændringer.
✂ En gang imellem generer pedanteriet og misforståelserne: 35 klogere end hende er der Ingen i Verden > klogere end hun; 89 der kunde staae Sengen og en Stol > en Seng (nej, sengen, uden hvilken rummet ikke kan bruges til pigekammer, men usædvanlig er konstruktionen unægtelig); 95 gamle Chineser > den gamle Chineser (gamle foran appellativer med bekendthedskvalitet er godt talesprog, kan høres den dag i dag, og godt Andersensprog, typen gamle Baron fx flere gange i dagbogen maj-juni 1851, se ndf s. 91); 101 Flammen ... brændte stadigt > stadig (fejl, her netop ikke temporalt); og og-korrektion 12111. Rene fejl er 60 den lange gule Blomst > den lange Blomst; 85 fine, hvide Klæder > sine hvide Klæder,
68✂ men sætterne har været så fortrolige med det lange s, at fejltypen er meget sjælden (fx IV 24922 O).
✂ EP-50 er en fornuftig text, omend indtil tre tryk af eventyrene er gået forud. Den har ikke de gennemgribende ændringer, der gør SS ortografisk fremmed og EH P 1/2-62/63 uautentisk; men de sikre eller trolige digterrettelser er yderlig få udenfor de to gamle eventyr fra EB.