Ortografi
Vokalisme
✂ Indlyds-e tilføjet (epentese) eller bortfaldet (synkope)
✂ I 131 taknemlig: DO XXIII 647 har ikke slet så tidlige exx; MO kun -nemme-; RO begge former; II 202 Seglgarn: MO og HR Seil-, DO XVIII 939: ofte Segl-, Segel-, RO Segl-. D genindfører Segl-, V 53 Seirsgiæde: MO2 tager udtrykkelig afstand fra Seir- især pga. komposita. - I 119 Angest: både subst. og adj. nærmest tendens > Angst (som HR), senere atter konservativt > Angest. MO2 s. v. Angest: man træffer jævnlig Angst, men især af metriske grunde; IV 55 Svouel: således MO, men Svovl både før og efter A (således HR). - Hertil kan regnes varianterne lidt og lidet, der (ofte med L-) ses vakle i app. til IV 63 Jeg selv veed kun Lidet af vor egen Religion og 82 I hvor Lidt de havde; af MO2 fremgår, at lidet er ubrugeligt i tale, mens der er vaklen i en række funktioner i skriftsproget.
✂ Udlyds-e tilføjet (Raragoge) eller bortfaldet (apokope)
✂ III 68 Legems, III 107 og IV 16 Billed, IV 204: Helved: MO dobbeltformer ÷/e af de to første, men ikke af Helved; II 35 Madam (men) > Madame (n): MO1 ÷, MO2 udførligt om Madame > Frue i datiden; DO XIII 732: forfranskningen skal kompensere ordets deklassering netop o. 1850; I 38 Himmerig: MO: forkortes hyppigt i tale og skrift; DO VIII 132: -rige højere stil; andetsteds i eventyrene kan findes -rige > -rig; I 146 hundred, III 64 tusind: MO -de/-d; tendens til -de, men IV 50 atter -d. V 169 Hundesteil krO > Hundesteile A: DO VIII 678: nu lidet brugeligt. - II 81 Sverrige, II 121 Frankerige: MO -rige s. v. Svensk, Fransk; variabelt II 236; III 69 Omqveede: MO -d.
83✂ Åbning, lukning
✂ V 20 Immer > Emmer: Immer fynsk, se DO IX 163 m. henv.; I 49 Pioner > Pioner D: MO ÷, DO XVII 210 i/e/æ; II 61 Øienforblindelse > æ > e > i: MO kun -i-, DO XXVII 1545: -æ- almindeligere end -i-; II 70 knipsede > knepsede: MO knipse se kneppe, HR knepse, DO knepse nu sj.; I 42 Kunst > Konst D; HR Kunst; MO's fortaler udførligt om det bevidst gammeldags, antityske valg af Konst, i øvrigt gammelt stridspunkt, se DSH V s.v. kunst. - II 87 Saallerne > Saalerne: rettelse af dagligsprog; I 93 slængrede > slingrede allerede B; slængrede synes isoleret; V 145 Spædelys O > Spiddelys A: DO XXI 203 Spiddelys med 7 sideformer, hvoraf denne ifl. Dyrlund er kbh. almueudtale.
✂ Runding, afrunding
✂ II 75 Iver > Yver: MO henviser fra luer, som er bl.a. fynsk dialekt; I 144 Zephir: MO Zephyr; II 37 Sirenerne > Syrenerne D, IV 58 (jf. IV 251) Sirene OO2 > Syren A; MO ÷, DO XXIII 15 varianter bl.a. fra Andersen; I 198 baltrede > boltrede: MO baltrede: daglig tale, se boltrede, DO I 1089 aflydsforhold; se app.; II 126 Poppegøien > Papegøien: MO henviser fra Poppe-. - II 111 voxe > væxe D: ifl. DO XXVII 728 allerede af Moth og igen af Levin betegnet som svindende, altså et stærkt exempel på D's overkorrekte rettelser.
✂ Vokallængde
✂ IV 58 har flere plantenavne med særformer i O. Gjeddeblad er i DO VI 736 belagt flere gange, Klasse derimod kun fra 1726, men tilfældigt iagttaget i orig. trykket af J. P. Jacobsens Mogens (Saml. Værker III 1927 s. 319, 2 gg.), ganske vist mod ms. og bogudg., men dog vel med en kortvokalisk tradition, som DO betegner som gidgs. Uden forb. m. vokallængde, ubelagt i DO, men med mange gamle sidestykker, er Lillieconvalle sst. O (> Gedeblad, Klase, Lilieconval A).
✂ Fremmedord
✂ II 189 Volonteurer > Volontairer D: DO XXVII 432 -ai- ældre, jf. ... om ældre stavemåder indført i sene udgaver; II 303 Contoir > Contor: MO Contor; IV 19 Altar kun O.
✂ Normen var imidlertid dengang mindre fast end nu. Man skal derfor ikke uden videre lægge for meget i de enkelte exempler. En ændring eller ændringstendens behøver ikke absolut at dække en realitet i 84 udtalen. Dels har der været vaklende skrift- og udtalenorm i en række ord, dels kan ord simpelthen af sætterne være tilnærmet en skriftnorm. Anne Duekilde nævner som sandsynlige exempler herpå elimineringen af ord som taknemlig, Seirsglæde, Helved, Omqvæde, Immer, Saallerne, slængrede, Iver, baltrede.
Konsonantisme
✂ Klusil > spirant
✂ I 77 Knoklerne > Knoglerne: vaklen, se fx I 176, men -g- i D; MO har -g-, også -kk-; HR Knokkel, Knokler; DO X 865 gi. dobbeltform m.fl. forklaringer; II 120 kiggede > kigede eller omvendt, fx II 138: keget m, kiget AB, kigget B2C, kiget D. MO kige, daglig tale kikke. Først sent har kigge opnået accept og kigelkeg betegnelsen forældet; II 81 Kridt > Krid: mærkelig gammeldags D-form, men MO har Kridt som sideform, i MO2 m. henv. til udtalen, mens HR har Krid med tilføjelse, at det udtales Kridt; II 205 Knebelen > Knevlen D og HR, II 239 Kjæbe > Kjæve C: MO henviser -b- > -v-, DO omvendt, SG 1870 har -b-, 1872 -v- med bemærkning herom i forordet. II 278 Ukrudt O > Ukrud A: MO kun Ukrud, SGr kun Ukrudt, der ifl. DO XXV 1020 er »først fra slutn. af 19. aarh. alm. raadende i skriftspr.«, dog med ældre belæg end dette. I 157 Persille m > Petersille A, II 163 Petersillie > Persille D (= MO).
✂ Spirant indføjet
✂ II 289 kun et Barn O, et Barn kuns AC (= m), et Barn kun D, ret sent belæg for den gamle sideform; II 240 mens > medens: MO mens sjældent udenfor vers, se imedens; SGr begge; III 63 Storkemo'er > Storkemoder: anderledes III 193, kompliceret V 136, ender gerne med -moder D; III 123 -fjer > -fjeder D: MO Fiæder, SGr begge, DO Fjeder som hovedsted, MO Fiær dagligt, Fær almuesprog; II 112 Raastuen (> Raadstuen) måske fynsk form, se app.; utvivlsomt fynsk er derimod 131 den skal ligge døe m, og V 50 Kornmoen KO, alle tre med d allerede i A.
✂ Andre exempler
✂ I 172 (hviskede og) tviskede (> tiskede D): DO ÷, men tv- findes dog i 5 tryk samt i 2 mss. til IV 143; II 84 Ellepigen > Elverpigen D, indsat i texten med støtte i m: MO -lv- > -ll-; II 86 anderledens (> anderledes B), rettet i texten med støtte i m, men svarer nok til sætterens sprog; DO har kun to exx. på -ns, begge fra Kierkegaard; II 175 Banken O > 85 Bakken: normaliserende, MO dog begge; II 198 Skraalhans (> Skraalhals A2 ): DO ÷, måske en tilfældighed; II 198 komik > komisk D: DO X 1076 benytter efter Brix komik bl.a. belæg for denne gallicisme; II 205, IV 164, IV 233 Confirmand/-t, se app.: gammel vaklen, MO -t med lang kommentar om at -d er etymologisk korrekt, men -t analogisk efter andre ord på -ant; der kan ses bort fra den teologiske diskussion, om den pågældende bekræfter eller bekræftes (-t eller -d); II 264 svindel (> svimmel D); MO ÷, DO begge adskilt; II 298 Tyltebær (> Tyttebær D): MO ÷, DO mange exx.; II 300 Livfuldt (> Livfuld D): DO , men DO XII 1047 et Livsfuldt (HCA); II 310 Mansket-: = MO, men Mansjets- m, Manskjets- O; III 188 Boeslods- (> Boelslods- D): MO s.v. 2. Bo, DO II 1066; med anden betydning DO II 964 Bolslod; IV 152 dyndvaad > dyngvaad A2 (og 221 allerede A): DO begge adskilt, MO kun dyngvaad. IV 102 stift > stivt, men II 67 givt > gift; stivt og gift svarer til MO's exx. V 64 bladre O > blade A. V 155 Vindelbroer grO > Vindebroer A: DO XXVI 1673 ænyd., citaterne viser afvikling og korrektion i 19. årh.
✂ Hovedindtrykket af de lydligt relevante staveænd ringer bliver en naturlig normalisering og modernisering, med en modstrøm i nogle af D's gammeldags rettelser som vaxe, Konst, Krid. Den molbechske norm, styrket af MO2 1859, har antagelig spillet en rolle.
Kompositionsfuge (også udenfor substantiverne)
✂ e-bortfald
✂ I 35 Spanderemme: MO1 ÷, MO2 -dr-; 143 Hvalrosse-Fangere: MO1 ÷, MO2 Hvalrostænder; 176 Billedebøgerne: MO -db- (= C); II 263 Vedbende-Grønt: MO og DO sideform Vedbende, men -d- i komposita; 134 Valnødtræer: se app., MO Valnødtm; V 33 Bladeluus: MO -til-. - II 179 øieblikkelig (= HR) > øiebliklig D (= MO); II 201 mørkeblaa (= MO) > mørkblaa D; II 222 sorte-: se app., MO sorte- trods citat fra Oehlenschläger med sort-.
✂ e-tilføjelse
✂ I 41 Sengklæderne: MO rettere -gek-; 127 Vildrede: MO -der-; II 65 Sovkammeret: MO -vek-; III 98 Blegmandens: MO -gm-/-gem-; 144 Spækbræt: MO Spekkebræt; 188 hundredviis = MO; IV 58 Nøkrosen: MO en Nøk, endnu hovedform i DO; 79 Spiiskammer: MO Spisekammer, udtales Spiiskammer; 175 Dødninghoveder = MO. - III 152 firaars: MO fireaarig, men andre ord med fiir-; IV 207 Borgstue: kun kO.
86✂ s-bortfald
✂ I 105 Blodsdraaber (grundbetydning) = MO, der især angiver overført betydning, ellers: en Draabe Blod; HR -dd-; II 324 Spanskrørs-Stokken: -r-S- ved linieskifte, kun i C; III 107 Skibsbyggeren: MO Skibbygger men Skibs-Bygmester, se DO; III 184 Kammerats-Tiden; IV 221 Tobaksspinder(skilter) = MO. - II 61 safransgule; III 155 tillidsvækkende; HR og RO -dv-, men DO har -dsv- som hovedform trods tvetydigheden -d-sv- og iøvrigt »bog« ved ordet. IV 54 glædesløst: MO -el-. Den svenske sætter må nok tage ansvaret for III 153 tröstelös (MO trøst(es)løs).
✂ s-tilføjelse
✂ I 187 Ildlue: MO -ds-; III 181 Jesubarnet, III 191 Christiansand, begge med karakter af tilfældigheder.
✂ Andet bortfald
✂ II 25 Øienhuler (Øienhuller BC, Øiehuler D): MO Øie-, MO2 desuden belæg for Øien-; 58 Evigtgrønt: MO ÷, men har Singrøn; 199 Fædreneland: MO både Fædre- og Fædrene-; III 130 Ulykkensjugl: MO1 ÷, MO2 -es-; V 37 Skriverbog = MO, se app. og DO XIX 910 med citat fra V 46, der aldrig har haft -r-. - II 15 rundten om > rundt om = MO.
✂ Anden tilføjelse
✂ II 21 Ørelyd > Ørenlyd = MO. - I 143 vidløftig > vidtløftig = MO; II 70 alfor (DO I 485) > altfor (= MO); IV 130 blankpolerede > blankt-: MD III 194.
✂ Sammenskrivning > særskrivning
✂ I 65 Kongenshave; II 241 mit Livshistorie (men II 228 Jægerhornetstoner i alle tryk, V 58 den Snilletsbaarne, omtalt AJ 179); II 273 Kjøgeby; III 41 Barndomstid; 94 Fordumstid > fordums Tid: DO V 337; - III 68 sit Legemsskikkebe > sit Legems Skikkelse, AJ 173; 172 Gudshuus; II 46 Smaa-Muus > smaa Muus; III 172 halvopløste > halvt opløste. Jf. hertil II 320 Efteraarsdage A > Efteraarets Dage D, lidt højere stillag, IV 279 og 24732 O > A.
✂ Særskrivning > sammenskrivning
✂ II 132 Diamants Ringe > -tr-; 208 Fløiels Klæde > -s-K-; 251 et Skjønheds Hele > -s-H-; 289 Forlovelses Dagene > -s-D- > -sd- (= O m.fl. exx. i 87 samme historie); 321 luftigt let: se app.; jf. II 94 den Porcellains Skorsteensfeier > Porcellains-Skorsteensfeieren D, AJ 97.
✂ En del af disse komposita er faste ord i sproget, og rettelserne repræsenterer stort set en jævn normativ tendens. De rettede sammenskrivninger virker delvis meget afstikkende og er gennemgående blevet rettet hurtigt. De rettede særskrivninger, især de materialeangivende af typen Fløiels Kløede, virker ikke specifikke, blot i almindelighed gammeldags, og rettelserne bidrager til belysning af deres forældelse. Beslægtede fænomener med kompositionsled/afledning foran hovedordet ses I 1529, II 523; se AJ 171ff om sammensætninger.