Konsonantisme
✂ Klusil > spirant
✂ I 77 Knoklerne > Knoglerne: vaklen, se fx I 176, men -g- i D; MO har -g-, også -kk-; HR Knokkel, Knokler; DO X 865 gi. dobbeltform m.fl. forklaringer; II 120 kiggede > kigede eller omvendt, fx II 138: keget m, kiget AB, kigget B2C, kiget D. MO kige, daglig tale kikke. Først sent har kigge opnået accept og kigelkeg betegnelsen forældet; II 81 Kridt > Krid: mærkelig gammeldags D-form, men MO har Kridt som sideform, i MO2 m. henv. til udtalen, mens HR har Krid med tilføjelse, at det udtales Kridt; II 205 Knebelen > Knevlen D og HR, II 239 Kjæbe > Kjæve C: MO henviser -b- > -v-, DO omvendt, SG 1870 har -b-, 1872 -v- med bemærkning herom i forordet. II 278 Ukrudt O > Ukrud A: MO kun Ukrud, SGr kun Ukrudt, der ifl. DO XXV 1020 er »først fra slutn. af 19. aarh. alm. raadende i skriftspr.«, dog med ældre belæg end dette. I 157 Persille m > Petersille A, II 163 Petersillie > Persille D (= MO).
✂ Spirant indføjet
✂ II 289 kun et Barn O, et Barn kuns AC (= m), et Barn kun D, ret sent belæg for den gamle sideform; II 240 mens > medens: MO mens sjældent udenfor vers, se imedens; SGr begge; III 63 Storkemo'er > Storkemoder: anderledes III 193, kompliceret V 136, ender gerne med -moder D; III 123 -fjer > -fjeder D: MO Fiæder, SGr begge, DO Fjeder som hovedsted, MO Fiær dagligt, Fær almuesprog; II 112 Raastuen (> Raadstuen) måske fynsk form, se app.; utvivlsomt fynsk er derimod 131 den skal ligge døe m, og V 50 Kornmoen KO, alle tre med d allerede i A.
✂ Andre exempler
✂ I 172 (hviskede og) tviskede (> tiskede D): DO ÷, men tv- findes dog i 5 tryk samt i 2 mss. til IV 143; II 84 Ellepigen > Elverpigen D, indsat i texten med støtte i m: MO -lv- > -ll-; II 86 anderledens (> anderledes B), rettet i texten med støtte i m, men svarer nok til sætterens sprog; DO har kun to exx. på -ns, begge fra Kierkegaard; II 175 Banken O > 85 Bakken: normaliserende, MO dog begge; II 198 Skraalhans (> Skraalhals A2 ): DO ÷, måske en tilfældighed; II 198 komik > komisk D: DO X 1076 benytter efter Brix komik bl.a. belæg for denne gallicisme; II 205, IV 164, IV 233 Confirmand/-t, se app.: gammel vaklen, MO -t med lang kommentar om at -d er etymologisk korrekt, men -t analogisk efter andre ord på -ant; der kan ses bort fra den teologiske diskussion, om den pågældende bekræfter eller bekræftes (-t eller -d); II 264 svindel (> svimmel D); MO ÷, DO begge adskilt; II 298 Tyltebær (> Tyttebær D): MO ÷, DO mange exx.; II 300 Livfuldt (> Livfuld D): DO , men DO XII 1047 et Livsfuldt (HCA); II 310 Mansket-: = MO, men Mansjets- m, Manskjets- O; III 188 Boeslods- (> Boelslods- D): MO s.v. 2. Bo, DO II 1066; med anden betydning DO II 964 Bolslod; IV 152 dyndvaad > dyngvaad A2 (og 221 allerede A): DO begge adskilt, MO kun dyngvaad. IV 102 stift > stivt, men II 67 givt > gift; stivt og gift svarer til MO's exx. V 64 bladre O > blade A. V 155 Vindelbroer grO > Vindebroer A: DO XXVI 1673 ænyd., citaterne viser afvikling og korrektion i 19. årh.
✂ Hovedindtrykket af de lydligt relevante staveænd ringer bliver en naturlig normalisering og modernisering, med en modstrøm i nogle af D's gammeldags rettelser som vaxe, Konst, Krid. Den molbechske norm, styrket af MO2 1859, har antagelig spillet en rolle.