Præteritum: morfemvariant
✂ II 68 basked > baskede B: indført i texten med støtte i m; basked er antagelig ren fejl, thi fakultativt præteritum på -ed kan måske findes andetsteds i eventyrene, men er ikke genstand for variantdannelse undtagen, karakteristisk nok, i den rytmiske prosa V 35 o.fl.st. og dér kun i O; jf MD III 17.
✂ I 137 spurgte hvad det betød > betydede: MO ÷, se DO II 554; betød er fra c. 1800 og rettelsen nærmest tilbagegående.
✂ II 28 gjorte > gjorde A3 : man har det indtryk, at Andersen havde lært skoleforbudet mod gjordt lidt for godt, så han foruden gjort skriver gjorte; fejlen er hyppig, lige fra tidlig tid og indtil sene manuskripter, fx I 199, III 26 (O), men næsten altid udrenset. DO VII 500 har belæg fra Holberg og Brorson.
✂ II 207 grinede kaO > grinte A-D: MO1 -ede, MO2 -ede, -te, sj. green. MD III 20 oplyser, at hvor de konkurrerende morterner ikke er i ligevægt, har -te et særfelt i poetisk sprog og foretrækkes i rigsmål på jysk substrat og ikke sjældent i (ældre) københavnsk.
✂ II 85 hedte > hed D (hede m), 125 hede > hed B, 151 hedte > hed B: MO både hed og hedte; Levin betegner hed som vigende og talesprogligt (DO VII 1008).
✂ I 49 hilsede > hilste, se app. og II 33: MO hilsede, men i nyere tid som bekendt overvægt for -te.
✂ II 48 hug > huggede: MO huggede, i talen ofte hug; jf. part. hugne > huggede II 42; begge exempler peger mod den nu faste svage bøjning, der har sejret ved analogi.
✂ II 50 kildede > kildrede (som HR), 135 killer > kildrer C: MO: kilde alm. i fysisk betydning, DO har kilde som opslagsord.
✂ III 68 nænte > nænnede C: MO -ede, også -te, HR begge.
✂ IV 35 de ... røge O > røgte: MO røgte mindre rigtigt (m har ubøjet røg).
✂ III 78 satte sig > sad sig A2C, D har atter satte sig: overraskende, selv hvis sad opfattes som stavefejl for sat.
✂ III 16 skar > skjar A4 : MO ÷, DSH.
✂ I 68 o.fl.st. smilede > smilte B. MO begge former, MD III 20.
✂ II 188 svarte > svarede C: MO begge former.
✂ I 180 o.fl.st. voxede > voxte (omvendt III 39): MO1 -ede, MO2 begge; denne vaklen nu gldgs.
✂ Enkelte af disse belæg modificerer hovedindtrykket af gamle formers og særformers vigen. AJ 245 har exempler udenfor eventyrene på gamle stærke former som brang, brak, smak.