ANDRE FORHOLD
Tempusvexel
✂ Som numerus- og bestemthedsvexel er tempusvexel en stilnuance, der sjældent belyses af isolerede ord og vendinger, men må ses på stedet. Temmelig mange af exemplerne synes at være rettede eller indløbne fejl, andre er næsten betydningsløse, atter andre pedantiske. Som de andre ændringstyper gælder den yngre form langtfra altid alle følgende tryk, da disse jo kan være sat efter det ældre tryk eller tilrettede. AJ 255 ff behandler emnet.
✂ Præsens > præteritum
✂ I 4321 dandse de > dandsede de fejl; 17520 ville > vilde fejl, diskuteret AJ 261, jf. II 25921, III 9719, III 11732, IV 26329, se app.; II 4236; 13212 historisk præsens forsvinder; 14535 nu er hun død og borte i halvhundrede Aar > nu har hun været: germanisme forsvinder, AJ 259 m.fl.exx. der forbliver; 241 det er Midnat > var: ikke urimeligt, da anførselstegn mangler, men saaledes er det i lin. 7 har ejheller anførselstegn og får ikke præteritum; 2367 og 2455 præt. indført i texten med støtte i texter før A; 25921 fejl, se app.; 285 have > har (> havde D), have sandsynligst; III 13711 kalde > kaldte: fejl, se app. hertil og til III 14425, kalde er »altid«; III 155 trænger: A er »altids«-præsens > trængte O, ligeledes IV 18; V 5816-18 morsom saglig-logisk afglatning; 15121 se app. - Beslægtet V 8815 bliver > skal blive med forsigtig afstandtagen fra en sagoplysning.
✂ Præteritum > præsens
✂ I 17531 fejl; II 2712-13 skulde ... kunde > skulle ... kunne: fejlrettelse; 4341 dækning forsvinder; 30721 se app.; III 1583 fejl; IV 493 fejlrettelse, se app.; 2032 de skaanede > de skaane: præsens at foretrække ifl. app., der ikke markerer, at noten gælder det første skaanede; V 16328. - Hertil II 31322 gjorde > [havde] gjort, se app.; III 4129 [er] skeet > skeer, sikkert den bedre form.
✂ Materialet er ikke stort eller værdifuldt, men viser ihvertfald, at et stiltræk som historisk præsens, så nærliggende i fortalte eventyr, er benyttet eller forsmået texterne igennem og ikke skal efterreguleres - ganske som andre væsentlige træk i eventyrsproget. Et exempel som V 151 Der blæstes qrOB, Der blæses A burde nok have medført en textrettelse til *blæstes.
Varianter ved hjælpe- og modalverber
✂ være/have som hjælpeverbum
✂ I 134 aldrig havde Tiden fløiet saa hurtig > var D; III 19 havde ... forvildet sig derhen, krøbet op > ... var krøbet op B; 96 Jeg har ... gaaet udfra > er C; II 263 have kommet > være kommen D, jf. 134 havde, De kommet > var B, begge steder citeret MD III 142 som exx. på gammeldags brug af have + [blevet, og, endnu mere gammeldags, andre] intransitive participier med irreal betydning. II 303 havde ... truffet > var ... truffen: engangsbegivenhed, ikke durativt, derfor bedre var, ligeledes IV 139 var vandret afsted efter > havde A2 , var C. - Omvendt II 290 nu er det truffet saa O > nu har det truffet sig saa A. En smuk variation forskertses III 136 i C, når har udstridt indføres i forbindelsen: Da Solen var heelt nede, var Anne Lisbeths Sjæl heelt oppe [disse ordspil!], hvor der er ingen Frygt, naar den her er udstridt, og udstridt havde Anne Lisbeth.
✂ Infinitiv/participium efter finit
✂ Materiale gives MD III 154, karakteriseret som gammeldags eller vulgært sprog. Noteret er I 37 kunde være hans egen > været D; III 24 Igl. A4 , i sammenhængen det rimeligste, omend det korrekte have havde »reddet« situationen; III 93 mindre kunde det da ikke være > været C; IV 258 havde kunnet see(t) sig selv, se app., seet må vist kaldes lapsus. Efter gide, se MD III 67 om moderniseringer som II 210 gad ... holdt > gad ... holde D.
✂ Variationer omkring at
✂ Se AJ 250. Noteret er I 45 og saae en stor Brændenelde staae at gjøre Pantomime > staae og B; 48 vilde komme at engagere hende > komme og B, begge steder reguleringer af overkorrekt at. Lgl. II 285 staae at bare dig > og D; IV 19 ned at glide > og er straks mindre klar. - Hertil II 28 ikke at finde > ikke til at finde D; II 311 færdigt at > færdig ved at C, se AJ 208 under præpositioner. Jf. s. 107.
✂ Diverse forbindelser
✂ I 136 var, som det skulde > skulde være D; II 227 hun saae fra Bogens Blade løftede sig ... Rose O > løfte sig A; III 54 samme konstruktion A > C, desuden IV 97. IV 249 lad ham fri > lad ham være fri D er en modernisering, 259 snarere en fejl: Meget skulde hun ikke kunne fortælle > ikke fortælle D. - II 109 lyst m > lyste A > lyse gjorde den ogsaa B, se DO
99✂ VII 521 og MD III 69 med belæg for rettelser. - Med få liniers mellemrum findes II 144 Gangen var med gamle Portrætter, 145 Altanen ... var med saa meget Grønt, hvilket har forekommet D for uformelt, hvorfor det er rettet til var behængt ... var bevoxet. Se AJ 240.
Sammensætning med adverbium incl. be-
✂ En halv snes steder har verber (især participier) ændret, mistet eller modtaget et adverbielt førsteled eller præfixet be-. Et par tilfælde er specifikke for C: II 119 afbrændte > nedbrændte, IV 114 gruvækkende > gruopvækkende; ellers tilhører de D's mange reguleringer: II 139 at frie ham fra den Smule Liv > befrie, 306 fremsukkede > sukkede, III 81 afvaskede den Dødes Ansigt > vaskede, 107 perle bestukken > perlestukken, 166 daaret > bedaaret, IV 152 og 173 sneebedaskkede > sneedskkede, desuden III 138 fortalt om > talt om B. De to sidstnævnte har vi i det flg. tillagt en stilistisk hensigt, de fleste må betegnes som harmløse og måske netop derfor ganske typiske moderniseringer.
✂ Vaklen mellem uægte og ægte sammensætning af verber findes vist kun i participier: II 79 ere sagte til > ere tilsagte, 81 to blive vist gifte bort > bortgiftede, 134 der var lyst op > oplyst, alle tre D-rettelser af moderniserende, måske også lidt mindre talesproglig karakter. Derimod kan urettede gamle former som II 205 levere af findes. Adverbiet fra uægte sammensætninger kan imidlertid tabes: II 320 gav ham med A > gav ham O, I 175 for at polere dem (af), IV 200 derpaa kittede hun Hullet (til), eller tilføjes: II 176 og om Aftenen steg Maanen (op,) rund og stor, III 155 hyllet i A > hyllet ind i O. Exemplerne tangerer nogle af de under præpositionsbrugen nævnte, se nedenfor.